Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Jette Tikjøb (1912 - 1999)
Tikjøb, Henriette (Jette)

1912-99, musikpædagog, prorektor.

*18.12.1912 i Torsted sg., Vejle amt., †19.4.1999 i Århus.

Forældre: gårdejer Jens Carl Hansen (1879-1933) og Kirstine Thomsen (1885-1972).

~8.2.1948 med farmaceut Adalbert Krüger, *20.7.1915 i Hamburg, Tyskland, s. af fabrikant Wilhelm K. og Catharina Janiesch.

JTs fader, der var landmand, måtte af helbredsgrunde opgive en påbegyndt konservatorieuddannelse med violin som hovedfag, men han forstod at fylde hjemmet med musik og videregive glæden ved den til sine tre døtre, der også fik deres første musikundervisning af ham. Senere fik JT klaverundervisning af musikpædagogen Theodor Nielsen i Horsens, og da hun var 12 år, blev hun elev i byens folkemusikskole, der netop var startet af pianisten C.M. Savery. Efter tysk forbillede sigtede folkemusikskolerne i den tidlige udviklingsfase mod den brede, folkelige musikundervisning af såvel voksne som børn. Den musikpædagogiske bredde, der senere kom til at blive et af JTs kendemærker, blev grundlagt her i de unge år hos Savery. Han gav nemlig ikke bare sine elever en ugentlig spilletime, han sørgede også for, at de kom til at spille kammermusik og fik musik- og kulturhistorisk inspiration.

1934 overtog JT ledelsen af Horsens Folkemusikskole sammen med violinisten Hans Erik Knudsen. Ligesom hun selv var han gammel elev på skolen, hvor de bl.a. havde spillet kammermusik sammen. Ved siden af arbejdet i Horsens underviste de begge på Århus Folkemusikskole (ÅF), der var grundlagt af Savery i 1932, og fra 1946 ledede de i fællesskab skolen frem til 1958, hvor Hans Erik Knudsen søgte nye græsgange. JT fortsatte som leder til 1976, fra 1970 sammen med musikpædagogen Claus Jørgensen. I 1962 overgik Det Jyske Musikkonservatorium, der var begyndt som en privat institution i 1927, til staten, og JT blev leder af konservatoriets nyoprettede musikpædagogiske afdeling. Samtidig lukkedes ÅFs overbygning Jydsk Musikakademi, der siden 1943 havde uddannet folkemusikskolelærere. Fra 1965 havde JT titel af docent, og 1974 blev hun konservatoriets prorektor.

Det var karakteristisk for JT, der 1941 havde aflagt musikpædagogisk eksamen i klaver på Musikkonservatoriet i Kbh., at hun vedblivende søgte uddannelse og inspiration, først og fremmest i udlandet. Størst pædagogisk betydning fik hendes deltagelse i to kurser hos den eminente tyske musikpædagog F. Jöde på Silja-skolan i Sverige i 1937 og 1939. Af Jöde lærte hun tonika-do-hørelæresystemet, hvor man ved hjælp af håndtegn kan vise en melodis forløb, og hun brugte herefter begejstret systemet i sin undervisning. Senere rejste hun til en række europæiske storbyer, bl.a. London, Hamburg og Salzburg, og studerede, hvordan man dér formidlede koncertmusik og opera til børn og voksne. I 1966 var hun på studieophold i USA, bl.a. ved National Music Camp og Interlochen Arts Academy Michigan. JT vendte altid hjem fyldt til bristepunktet af inspiration og idéer, som kom hendes forventningsfulde elever til gode. I forlængelse af sin hørelæreundervisning på musikskolen udviklede hun sin egen form for formidling af musikalske mesterværker, og hendes “operahold” bestod i ca. 30 år fra 1947. I hundredevis af børn på Århus Folkemusikskole blev tryllebundet af hendes smittende musikglæde, når hun gennemgik værker sammen med dem. Hun havde et særligt talent for at aktivisere sine tilhørere, og børnene både lyttede til og sang sig igennem bl.a. C.M. von Webers Jægerbruden, G. Bizets Carmen, ◊Carl Nielsens Maskarade og Mozarts operaer. JTs ry som musikformidler af Guds nåde bredte sig, og hun blev headhuntet til Danmarks Radio, hvor hun lavede fjernsynsprogrammet Syng med Jette og radioudsendelserne Sang og bevægelse og Vi hører opera. Hun samarbejdede med en række dygtige producere, i radioen bl.a. med forfatteren ◊Karl Bjarnhof. JT var selv var en flittig koncertgænger; sammen med sin mand Addi Krüger, der var bredt engageret i kunst og støttede hende i enhver henseende, overværede hun alle koncerter med Aarhus Symfoniorkester og alle nye forestillinger på Den Jyske Opera. Ægtefællen ledsagede hende også til International Society of Music Educations kongresser rundt om i verden, hvor hun holdt foredrag om sin pædagogik.

Det var i høj grad JTs fortjeneste, at Århus Folkemusikskole kom til at fungere som leverandør af publikum til såvel Aarhus Symfoniorkesters koncerter som Den Jyske Operas forestillinger. Musikerne fra orkestret underviste på musikskolen, og den efterstræbelsesværdige sammenhæng mellem det musikalske vækstlag og det professionelle musikliv blev i udstrakt grad virkeliggjort i Århus. Det var ikke for ingenting, at hun i mindeord blev kaldt “det århusianske musiklivs moder”, og musikere, der fik deres tidlige musikundervisning af hende, har understreget hendes forståelse for hver enkelt elevs særpræg. Fx skriver sangeren og komponisten •Anne Linnet i sine erindringer, at JT var den eneste, der forstod, at man kunne kigge ud ad vinduet, samtidig med at man kiggede ind i sig selv.

JT bredte sig over hele spektret: fra småbørnsundervisning til undervisning i musikpædagogik på højeste niveau, og det er betegnende for sammenhængen i hendes virke, at hun ud over sit arbejde på Århus Folkemusikskole og Det jyske Musikkonservatorium også fungerede som medlem af bestyrelserne for De Danske Folkemusikskoler, Musikpædagogisk Forening Århus, Århus Philharmoniske Selskab, Operafonden for Den Jyske Opera og fra 1983 Aarhus Symfoniorkester. JT fik Århus Bys Ærespris i 1950 og var 1966 den første modtager af Jacob Gade-Prisen. Endvidere blev hun udnævnt til æresmedlem af Foreningen af Lærere ved Det Jyske Musikkonservatorium 1979 og af Dansk Musikpædagogisk Forening i 1991.

Foto i KB.

Lars Ole Bonde (red.): Fra Århusopera til Landsopera, 1997. Else Bjørnager (red.): Toner med variationer, 1992. Janne Lauritzen (red.): Aarhus Symfoniorkester 50 år, 1985. Berlingske Tidende 10.12.1967. Århus Stiftstidende 16.12.1962.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Inge Bruland

 
Professioner
Prorektorer · Skoleledere · Pædagoger · Lærere
 
Organisationer
Horsens Folkemusikskole · Århus Folkemusikskole · Det Jyske Musikkonservatorium · Danmarks Radio · De Danske Folkemusikskoler · Musikpædagogisk Forening i Århus · Århus Philharmoniske Selskab · Operafonden for Den Jyske Opera · Aarhus Symfoniorkester
 
Emneord
Musikskoler · Konservatorier · Musik · Pædagogik · Hørelære · Opera · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon