Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Nanna Trojel (1871 - 1956)
Trojel, Nanna

1871-1956, filantrop.

*7.5.1871 i Oslo, †13.6.1956 i Sarpsborg, Norge.

Forældre: overlæge Lars Johannes Lie (1831-1917) og Amanda Caroline Afzelius (1838-1901).

~3.5.1895 med fabrikant Hans Jørgen Vilhelm T., *8.6.1862 i Helligsø sg., †23.3.1935 i Kbh., s. af sognepræst Frants Vilhelm T. og Elisabeth Marie Fabricius.

Børn: Asta (1896), Aase Sanne (1897), Frantz Wilhelm (1901), Kaare Emil (1903), Marie (1907), Gurli (1914).

I 1895 flyttede den norskfødte NT til Danmark i forbindelse med sit ægteskab. I en årrække boede hun med sine mange børn i Saxogade, hvor ægtefællen drev apotek, inden han i 1924 etablerede Toms Fabrikker. Den tilknytning til arbejderkvarteret Vesterbro, der her blev etableret, skulle vise sig at vare ved, også selvom hun siden flyttede til Charlottenlund. Tidligt greb NT de muligheder, som værgerådsloven af 1905 åbnede for kvinders offentlige deltagelse. Hun blev aktiv i det kbh.ske værgeråds tilsyn med forsømte eller skoleskulkende børn og tvangsfjernelser fra familier. Fra 1911 gik hun ind i Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn (FHKB), hvor hun sad i bestyrelsen 1912-13 og igen 1922-23 med ◊Gustav Philipsen som dynamisk formand. I 1913 uddannede hun sig i sygemassage på Kommunehospitalet, hvor hun vederlagsfrit behandlede mindrebemidlede indlagte. Senere supplerede hun sin uddannelse med Røde Kors’ sanitetskurser.

I 1920 stod NT i spidsen for oprettelsen af fritidshjemmet Saxoly på Vesterbro som et supplement til FHKBs understøttelsesarbejde. Efter en del trakasserier fik hun nedlagt et berygtet værtshus i Saxogade, hvor Saxoly fik adresse. Det var hendes ønske at få de unge væk fra gaderne og give dem et mere attraktivt tilholdssted end overfyldte lejligheder. Efterhånden blev Saxoly ramme om børnehave, fritidshjem og klubaktiviteter for mødre og unge i et af hovedstadens tættest befolkede områder og hårdest socialt belastede kvarterer. Da FHKB i 1924 blev sluttet sammen med Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre under navnet Foreningen Mødrehjælpen, blev Saxoly skilt ud som selvejende institution drevet af Foreningen Saxoly. 1925 blev NT formand for foreningen, en post, hun bestred i 25 år. Under hendes formandskab kom foreningen 1927 i konflikt med to af institutionens nøglepersoner, de daglige ledere af Saxoly •Thora Justesen og Olga Westring. De opponerede imod, at NT ikke tillod dem selvstændighed nok i deres arbejde, og var parate til at forlade Saxoly. Bestyrelsen fastholdt NTs autoritet, men opfyldte medarbejdernes ønske om repræsentation i bestyrelsen.

Forud for oprettelsen af Saxoly var NT i 1920 rejst til USA for at studere sociale settlementer i New York og Boston. I Saxolys daginstitutionslokaler skabtes spiren til Settlementet Saxogården, der blev startet i 1937 af Westring med NTs støtte og Foreningen Saxolys økonomiske bistand i et år. Som Saxoly, der senere flyttede til større lokaler i gaden, eksisterer denne institution stadig, i dag i Dannebrogsgade. Begge institutioner var påvirket af den kristeligt-sociale settlementsbevægelse i hovedstaden, der understregede troens social-etiske og praktiske forpligtelser. I Saxoly havde Westring skabt en gæstestue med bespisning for enlige mænd i et samarbejde med bl.a. præsten ◊H.P. Mollerup, hovedmanden bag den britisk inspirerede Kirkens Korshær, og universitetsstuderende fra Kristeligt Studentersettlement, som også havde til huse i gaden. Gæstestuen blev grundelementet i Settlementet Saxogården, hvortil desuden børnehave, fritidshjem og fritidsklub blev knyttet efter oprettelsen. Settlementet modtog mennesker af begge køn og alle aldre fra tre år til ind i alderdommen. Her arrangeredes bl.a. bibelkredse, foredrag og kurser, og der oprettedes mødre-, sy- og ungdomsklubber med frivillige hjælpere, som bistod det ansatte personale. NT var bestyrelsesformand i Settlementet Saxogården indtil 1950 og blev bl.a. støttet af sin datter Gurli Permin, der tog moderens settlementsengagement i arv.

NT havde talent for at tiltrække kendte eksperter og stabile medarbejdere til det privatdrevne forsorgsarbejde, som først ved Lov af 1919 kunne modtage et vist driftstilskud fra det offentlige. Ved at gå ind i Børnehjælpsdagens komité og salg af Julestjernen skaffede hun ekstraindtægter til de to selvejende institutioner, som led af kronisk kapitaltrang, og til andre filantropisk drevne institutioner. Hun var med til at sikre landlige rammer om feriekoloniophold som en dansk daginstitutionsspecialitet. Den ranke og usnobbede NT modtog i 1950 Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, da hun på grund af vaklende helbred sagde farvel til sine formandsposter. Hun blev Saxolys æresmedlem og sørgede før sin afgang for, at ◊•Bodil Koch overtog hendes formandskab i Saxoly, mens sygekassedirektør ◊•Alice Bruun afløste hende som formand for Settlementet Saxogården. NTs mangeårige plads i Foreningen Mødrehjælpens bestyrelse fra 1924 synes at have været mere tilbagetrukken. NT var ikke en af dem, der talte om sin religiøsitet, i stedet demonstrerede hun sit engagement i handling. En søn udtalte ved hendes død, at hun på grund af sin uforfærdethed og sit mod kunne være blevet den ideelle missionær.

Mal. i Saxoly. Foto i KB.

Årsberetninger for FHKB, 1920-23. Årsberetning for Mødrehjælpen, 1924. Årsberetninger for Settlementet Saxogård, 1940-41, 1946-47, 1956-57.

Saxolys arkiv i Saxoly. Mødrehjælpens arkiv i LAK.

Tinne Vammen

 
Professioner
Filantroper
 
Organisationer
Foreningen til Hjælp for enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn · Saxoly · Foreningen Mødrehjælpen (se Mødrehjælpen) · Foreningen Saxoly · Saxogård Settlement
 
Emneord
Filantropi · Værgeråd · Socialt arbejde · Daginstitutioner · Fritidshjem · Børneforsorg · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Norge
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon