Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Agnes Gjørling (1851 - 1920)
Gjørling, Agnes Nathalie

1851-1920, skuespiller.

*28.9.1851 i Kbh., †24.3.1920 på Frbg.

Forældre: hoboist, dirigent August Otto Dehn (1815-86) og Anna Louise Fjeldsted (1816-77).

~3.6.1880 med assistent Thorvald Alexis Skeel G., *30.1.1846 i Kbh., †1.10.1902 smst., s. af løjtnant, prokurator Hans Ferdinand G. og Charlotte Amalie Skeel.

Børn: Charlotte (1882), August (1883), Herbert (1885), Imogen (1886), Thorvald (1888), Ludvig (1889), Laura (1891), Eigil (1896).

Den lille frk. Dehn havde alle muligheder for at få musikalitet i vuggegave, idet hendes fader var hoboist og dirigent ved garden. Det var derfor naturligt, at moderens søster ◊•Caroline Kellermann, der var en af Bournonvilletidens betydelige solodansere, introducerede den yndefulde niece til balletten og fik hende ind på Det Kgl. Teaters balletskole, hvor hun blev en flittig elev under danselærer ◊Georg Brodersens kyndige vejledning. I 1860 stod den niårige pige for første gang på Det Kgl. Teaters scene i ◊J.L. Heibergs romantiske komedie Alferne. Men allerede som balletbarn mærkede hun til en svagelig fysik, og en balletkarriere måtte opgives. Den unge pige viste dog andre talenter, bl.a. havde hun en smuk, sonor talestemme. En af familiens venner, generalmajor ◊C.F. Holten, anbefalede hende til skuespilleren ◊•Johanne Luise Heiberg og fik den store skuespillerinde til at påtage sig at føre hende frem til debut i skuespillet.

I 1867 debuterede AG som Hanne i ◊Henrik Hertz’ Indkvarteringen. Valget var ikke det bedste, for hun havde ikke flair for det pikante og livlige. Hendes anden optræden som Regisse i Hertz’ Svend Dyrings Hus viste derimod, at teatret havde fået en virkelig heltindefremstiller. Hele hendes fremtoning, plastiske skønhed, temperament og stemme gav hende en naturlig plads i det klassiske repertoire, hvor hun mestrede det dæmoniske såvel som det lyriske, hvilket på den tid var en usædvanlig kombination. Det store gennembrud kom i 1871 med Imogen i Cymbeline og to år senere fulgte Grevinden af Gray i ◊Ernst v. der Reckes ridderdrama Bertran de Born. Og med Valborg og Gudrun i ◊Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg og Kjartan og Gudrun lå karrieren som teatrets og tidens store tragedienne overbevisende for hendes fødder. Men det skulle komme til at gå anderledes, efter at hun i 1880 giftede sig. Herefter prægedes hendes liv af hyppige sygdomsforfald. Hendes svage fysik led under de mange graviditeter, hun fik i alt otte børn. Hendes før så ideale, plastiske ungpigeskikkelse stod heller ikke længere mål med forventningerne, og ved udgangen af sæsonen 1887-88 modtog hun sin afsked. Hendes sidste nye rolle på Det Kgl. Teater blev dronningen i Shakespeares Hamlet.

Dagmarteatret stod imidlertid på spring. Direktør ◊C. Riis-Knudsen kunne bruge AGs dramatiske talent i sit repertoire af historisk-realistiske opsætninger, fx som Lady Milford i Schillers Kabale og Kærlighed og Thusnelda i Oehlenschlägers Stærkodder. Den nye naturalistiske dramatik nåede lige at nyde godt af hendes talent i stykker som Alphonse Daudets Kampen for Tilværelsen og titelrollen i Franz Grillparzers psykiske drama Sappho, inden en uoverensstemmelse mellem direktør og skuespiller bragte samarbejdet til en brat afslutning i 1893. Herefter blev det dog til et par enkelte gæsteoptrædener, bl.a. på Dagmarteatret i titelrollen i Henrik Ibsens Fru Inger til Østråt. Men nye sygdomsperioder fik hende i 1895 til definitivt at opgive teatret og hellige sig privatlivets mange gøremål.

Radering fra 1871 af C.C. Andersen. Tegn. fra 1874 af C. Bayer i Fr.borgmus. Tegn. af Cilius Andersen i Teatermus. Foto i KB.

P. Hansen: Den danske Skueplads, 1889-96. Fra danske Skuespillerinder, 1896. Teatret 19/1920. Før og Nu, 1917.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Viben Bech

 
Professioner
Skuespillere
 
Organisationer
Dagmarteatret · Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon