Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Weber (1893 - 1993)
Weber, Anna Baadsgaard

1893-1993, forskningsassistent.

*26.12.1893 i Roskilde, †11.7.1993 i Lyngby sg., Kbh.s amt.

Forældre: tømrermester Lorentz Peter Lauritz W. (1858-1941) og Johanne Baadsgaard (†1921).

AWs oldefader, der var indvandret fra Nürnberg, var grundlæggeren af det kendte tømrerfirma Weber i Roskilde. Det gik siden i arv til først hendes farfader og siden hendes fader, der begge var tømrermestre og medlemmer af byrådet. Faderen var optaget af slægtsforskning, en interesse, AW siden kom til at dele. Hans optegnelser blev offentliggjort efter hans død i bogen En tømrerslægt i det 19. århundrede, 1959. På mødrene side var det især AWs moster, forfatteren og maleren ◊•Anna Baadsgaard, der gjorde sig offentligt gældende. AW blev født som det femte barn i en børneflok på syv, hvoraf de tre døde som små af børnekramper. Ifølge en ældre søster havde familien svært ved at udtrykke deres følelser i ord. Det gjaldt også for AW, der som barn var meget stilfærdig og tavs. Som otteårig fik hun kirtelsyge og tilbragte to perioder på Refsnæs Kysthospital, hvor hun blev kureret. I tiårsalderen begyndte hun sammen med en af broderens kammerater at dyrke grøntsager i et hjørne af køkkenhaven, og da hun var 11, vidste hun, at hun ville være gartner. Efter at have taget realeksamen var hun 1914-17 elev hos handelsgartner Carl V. Lange, Frederikssund, og fortsatte herefter sin uddannelse i Det kgl. danske Haveselskabs have på Frbg. 1919 tog hun eksamen som havebrugskandidat og blev ansat som videnskabelig assistent ved Statens Plantepatologiske Forsøg i Lyngby, hvor hun havde sit daglige arbejde i 44 år, indtil hun gik af som 70-årig. Hun var i alle årene en meget aktiv og højt estimeret medarbejder. Især frugt- og grøntsagsavl havde hendes interesse.

Niveauet inden for dansk plantepatologisk forskning var på daværende tidspunkt ikke på højde med international forskning, men AW var fremsynet, og hendes publikationer om specielt opbevaring af frugt og grøntsager var epokegørende herhjemme. Samtidig med sit videnskabelige arbejde underviste hun 1924-58 i plantesygdomme på Vilvorde Havebrugshøjskole i Charlottenlund, og 1953-60 var hun censor i plantesygdomme på Landbohøjskolen. Gennem udenlandsophold i Holland 1923 og England 1928 videreuddannede hun sig i mykologi og plantesygdomme, og senere foretog hun kortere studierejser til Canada og flere europæiske lande. I årenes løb holdt hun en lang række rejseforedrag, ledsaget af sine egne dias; hun var en habil amatørfotograf. AW har skrevet mange videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger om plantesygdomme, bl. a. afhandlingen Tomatsygdomme, 1922, som blev prisbelønnet af Almindelig Dansk Gartnerforening. 1937 til 1961 var hun med til at udarbejde en række nye og forøgede udgaver af bogen Bekæmpelse af Haveplanternes Sygdomme, der er blevet et internationalt anerkendt hovedværk inden for området og bl.a. er oversat til engelsk.

AW udviklede sig til en meget stærk, bestemt og ofte dominerende kvinde, der var god til at organisere og gerne deltog i den offentlige debat. Politisk tilhørte hun Det Konservative Folkeparti, og hun var et indflydelsesrigt medlem af vælgerforeningen i Lyngby, hvor hun bl.a. deltog i partiets kvindekreds, som i 1940’erne måtte kæmpe hårdt for at få kvinder opstillet som kandidater til kommunalbestyrelsen. At hun var meget optaget af kvindens stilling i det danske samfund, fremgår også af hendes bog Kvinden som Gartner og Havebruger, 1933. Bogen byggede på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af knap 100 kvindelige gartnere, og hensigten var at pege på gartnererhvervet som en god uddannelses- og beskæftigelsesmulighed for unge piger. Som et kuriosum kan det nævnes, at hun absolut foretrak plusfours frem for ridebenklæder til kvindelige gartnere, hvis de ikke ville arbejde i kjole og kittel.

AW var et dybt kristent og næstekærligt menneske og var kirkeligt aktiv på lokalt plan, bl.a. som medstifter af en kontaktklub for ældre i Lyngby. Hun havde arvet en efter datidens forhold relativ stor sum penge efter faderen, og mens hun var nærmest påholdende, hvad angik privatforbrug, var hun særdeles generøs over for andre og brugte en del af sin formue på et meget dyrt og avanceret mikroskop til en medicinstuderende nevø. Efter Anden Verdenskrig var hun med til at hente hollandske flygtningebørn til Danmark og sørgede for, at de fik den nødvendige pleje i deres nye fædreland. Ved Befrielsen i 1945 samledes hun, der var udpræget royalist, med flere andre kvinder fra Lyngby for at overbringe frihedsbudskabet til arveprins ◊Knud og arveprinsesse ◊Caroline Mathilde på Sorgenfri Slot. De sidste år af sit lange liv boede AW på plejehjemmet Virumgård. Gæstfri, som hun var, inviterede hun flere gange familie og personale på restaurant. I overensstemmelse med sin livsholdning testamenterede hun sit afsjælede legeme til Kbh.s Universitets Anatomisk Institut; det var sjælen og ikke legemet, der skulle leve videre.

 

Ugeskrift for Jordbrug 50/1987. Jul i Roskilde, 1981, 1984. Fra kvangård til humlekule 9/1979.

Hans Hjeds

 
Professioner
Gartnere · Forskere · Hortonomer · Akademikere
 
Organisationer
Statens Plantepatologiske Forsøg · Vilvorde Havebrugshøjskole
 
Emneord
Havebrug · Hortologi · Plantesygdomme
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Roskilde Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon