Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gertrud Vedel (1882 - 1966)
Vedel, Gertrud Rask

1882-1966, distriktsjordemoder, politiker.

*16.5.1882 i Torstrup sg., †27.2.1966 i Kastrup sg., Kbh.s amt.

Forældre: sognepræst Kristian V. (1844-1905) og Kristiane Dorthea Aabye (1843-88).

Børn: Kirsten (1912).

Opvæksten i det højskoleprægede grundtvigianske præstehjem i Torstrup ved Varde satte sit præg på GVs voksne liv. Faderen gik ofte på husbesøg, arrangerede ungdomsmøder, bibellæsning og foredrag, og både broderen ◊Anders V., senere forstander på Krabbesholm Højskole, og GV blev engageret i folkeoplysningsarbejdet. Som 21-årig tilbragte hun vinterhalvåret på Askov Højskole. GV blev uddannet sygeplejerske under Røde Kors og arbejdede syv år på hospital. Hendes karriere som sygeplejerske sluttede brat i 1912, da hun som ugift blev gravid med en patient og straks blev afskediget fra sin stilling. Vreden over at blive afskediget og følelsen af at være uretfærdigt behandlet glemte GV aldrig. Hele sit liv følte hun en moralsk forpligtigelse til at forsvare ugifte mødre. I begyndelsen af 1920’erne var hun indædt modstander af et regeringsforslag om offentligt tilsyn med ugifte mødres opdragelse af deres børn. I et skarpt indlæg i Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet kritisererede hun tanken om, at samfundet skulle tage ansvaret for børnene fra de ugifte mødre, når samme samfund for en stor del var skyld i, at der blev født så mange børn uden for ægteskab, fordi den offentlige moral ikke var ens for mænd og kvinder. Selv tog GV sin datter ud af skolen, fordi hun ikke ville udsætte sit barn for hentydninger til, at hendes moder ikke var gift. Hun underviste datteren hjemme efter den italienske pædagog Maria Montessoris metoder.

Efter at GV blev tvunget til at opgive sygeplejen, tog hun den etårige uddannelse på Jordemoderskolen i 1915 og blev ansat som distriktsjordemoder i Kavslunde ved Middelfart. Hun blev i denne stilling, indtil hun gik på pension i 1947. Det blev her i den fynske stationsby, hun kom til at lægge sin livsgerning som en dygtig og respekteret jordemoder, kendt for at kræve ro ved fødslerne, men også som en diskussions- og stridslysten dame med usædvanligt progressive holdninger i seksuelle spørgsmål. Der udgik en sprudlende kraft og energi fra den spinkle kvindeskikkelse, ofte klædt i grå spadseredragt og med brune snørestøvler. Til Den Almindelige Danske Jordemoderforenings (DADJ) landsmøde i 1930 udarbejdede hun sammen med kredslæge ◊Frederik Ingerslev et forslag om, at jordemødre skulle afhøre piger og unge kvinder, der havde været udsat for en seksualforbrydelse. De kvindelige jordemødre ville langt bedre end mandlige politibetjente kunne udføre opgaven. Forslaget blev sendt til Danske Kvinders Nationalråd, men DADJ måtte trække oplægget tilbage, fordi der alligevel ikke var tilstrækkelig interesse blandt jordemødrene. GV skrev flere artikler om seksualreformbevægelsen, bl. a. i tidsskriftet Radikal Ungdom, og holdt foredrag om prævention, men var som de fleste jordemødre på den tid modstander af abort. At hun offentligt talte om, at hun havde et barn uden for ægteskab, vakte imidlertid også rigelig forargelse hos de fynske bondekoner.

GV var fagligt aktiv. I 1919 blev hun medlem af bestyrelsen i Odense-Assens Amters Jordemoderforening, og hun var formand her 1921-33. Hun var med i hovedbestyrelsen for DADJ 1927-30, tre turbulente år i organisationen, hvor skænderier og beskyldninger fyldte luften ved møderne. GV blev en meget central skikkelse i konflikterne. Hendes angreb på navngivne personer, især professor ◊Erik Hauch, der havde været formand 1911-21, og foreningens første kvindelige formand •Johanne Petersen, var voldsomme. På landsmødet i 1930 afgik den samlede bestyrelse med undtagelse af GV, som nægtede at forlade sin post med den begrundelse, at hun i 1927 var lovligt valgt for en seksårig periode. Der skulle en retssag til for at få hende til at acceptere, at hun ikke længere var medlem af hovedbestyrelsen. Få år senere blev hun hovedinitiativtager til Den Frisindede Danske Jordemoderforening, men foreningen blev ikke den kvindepolitiske platform, som hun og hendes tilhængere havde håbet på. I sin formandstid i kredsforeningen skrev GV selv alle mødereferater til Tidsskrift for Jordemødre, og ved at referere møderne meget udførligt fik hun sine ofte provokerende budskaber, fx om kvindepolitiske emner og om fredssagen, ud til en større kreds. Hun gik så vidt som til at oplæse artikler fra Kvinden og Samfundet og derefter referere indholdet. Det endte med, at kredsforeningen blev splittet, og den gruppe, som ikke gouterede GVs facon, dannede Odense Amts Jordemoderforening af 1929. Hun fortsatte som formand for den gamle forening indtil 1933 og havde den bag sig i sin kritik af landsforeningen. Hendes sidste kontrovers med DADJ drejede sig om sundhedsplejen, der blev indført i 1937 og placeret hos sygeplejerskerne. GV, der mente, at området burde være jordemødrenes ansvar, angreb offentligt formanden •Anna Herlevsen og bestyrelsen for at have svigtet i denne vigtige sag.

GV tog ekstra undervisning i fysiologi og gav massage på Middelfart Sygehus. Hun holdt foredrag om afspænding, og i 1922 udkom hendes bog Afspændingsøvelser, illustreret med fotografier af hendes datter. Sammen med Ingerslev udgav hun i 1932 digtsamlingen Bittens Vers. Politisk tilsluttede hun sig Det Radikale Venstre og blev 1943 indvalgt i Gamborg sogneråd. Hun var særdeles aktiv i byens foreningsliv, oprettede bl.a. en læsekreds og gik sin ugentlige runde med bøger. Som den gode taler, hun var, tog hun ordet ved enhver lejlighed, fx huskes hun som fast taler ved den årlige generalforsamling for Middelfart Venstreblad. I overensstemmelse med partilinien var hun pacifist og næstformand for Middelfartkredsen af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Gennem sit jordemoderarbejde havde hun kontakt til egnens kvinder, og flere år efter at hun var blevet pensioneret, cyklede hun rundt til sine gamle patienter og agiterede for fredssagen. Næppe nogen anden jordemoder har været så elsket og så hadet blandt sine fagfæller som GV. Hun var en hensynsløs kritiker og en stædig frontkæmper.

 

Tidsskrift for Jordemødre 7/1988.

Helen Cliff

 
Professioner
Jordemødre · Sygeplejersker · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Den Almindelige Danske Jordemoderforening · Odense-Assens Amters Jordemoderforening · Den Frisindede Danske Jordemoderforening · Det Radikale Venstre · Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (se Danske Kvinders Fredskæde)
 
Emneord
Fredssagen · Sygepleje · Enlige mødre · Seksualoplysning · Afspænding · Politik · Kvindepolitik · Fagforeningspolitik · Pacifisme
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Ribe Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon