Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Helle Munch-Petersen (1914 - 2014)
Munch-Petersen, Helle Mildred

*1914, kontorchef.

*17.12.1914 i Kbh.

Forældre: arkitekt Olaf Nærum (1858-1946) og lærer Astrid Kerstens (1879-1930).

~1.7.1938 (b.v.) med ankechef Erik Troels M.-P., *6.9.1912 på Frbg., †16.4.1993 i Kbh., s. af professor ◊Hans Vilhelm M.-P. og Lina Johanna Mandl.

Børn: Troels (1940), Claus (1942), Annette (1950).

HMP blev født ind i et kulturradikalt miljø i Kbh. som den yngste af to søstre. Hun blev nysproglig student fra Rysensteens Gymnasium i 1933 og husholdningslærerinde i 1937 fra Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Uddannelsen udbyggede hun med et specialkursus i bl.a. fysik, kemi og mikrobiologi på Landbohøjskolen 1937-38, og i 1946 deltog hun i Århus Universitets nyoprettede Specialkursus i Husholdning. I 1941 blev hun hjemkonsulent for Danske Kvinders Samfundstjeneste og for Mødrehjælpen. Hun besøgte og rådgav familier i nogle af Kbh.s hårdest belastede kvarterer, og interessen for forbrugerbeskyttelse blev vakt, bl.a. gennem de mange situationer, hvor fattige mennesker blev misbrugt i afbetalingshandler. I 1947 kom hun til Statens Husholdningsråd, i 1955 til Forbrugerrådet, hvor hun fik sin livsstilling som leder 1960-83.

Forbrugerrådet eller Danske Husmødres Forbrugerråd, som det hed til 1964, blev grundlagt i 1947 af en række kvinde- og husholdningsorganisationer med formanden for Danske Kvinders Nationalråd ◊•Bodil Begtrup i spidsen. Det skete ikke mindst i protest mod Efterkrigstidens varemangel og importrestriktioner. Økonomien var i Forbrugerrådets første år meget stram. Det var en kamp for overlevelse og fremskaffelse af penge til lønninger. Det var ikke mindst ildsjælen HMP, der gennem årene fik sat skub i udviklingen, godt hjulpet af stærke og visionære formænd som ◊•Lis Groes, ◊•Viola Nørlev og ◊•Dorte Bennedsen. I 1950’erne var debatten om varedeklarationer, prismærkning og vægtangivelser m.m. i fuld gang. Forbrugerrådet krævede faste retningslinier for indholdsdeklarationer, og i samarbejde med fremsynede erhvervsfolk som ◊Børge Olsen fra Irma blev der indført deklarationer og datomærkning i visse butikker. De første behandlingsetiketter for tekstiler stammer også fra denne periode, ligesom HMP tog initiativ til de første ankenævn på baggrund af det stigende antal klager, der indløb til Forbrugerrådets klagecentral. En af HMPs store indsatser blev forbrugerbladet Tænk. Hun fik i International Organisation of Consumer Unions, hvor hun var medlem af bestyrelsen 1964-83, kendskab til amerikanske og engelske forbrugertidsskrifter med stor gennemslagskraft. HMP blev bakket op af sit forretningsudvalg, og ◊Poul Henningsen sagde ja til at være redaktør. Det første nummer kom på gaden i marts 1964. HMP var medarbejder ved bladet fra begyndelsen og redaktør 1967-80. Tænk blev et vendepunkt i Forbrugerrådets historie. Der blev nu mulighed for på en anden måde end tidligere at få undersøgelsesresultaterne ud til et bredere publikum og til pressen. Det fik politiske konsekvenser, når Tænk kunne påvise, at nogle svømmeveste, styrthjelme, børneseler osv. var direkte livsfarlige at anvende.

HMP var medlem af Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål under Nordisk Råd 1963-83, udpeget af Handelsministeriet til den danske tremandsdelegation, der havde •Elisabeth Reinstrup fra Statens Husholdningsråd som formand. Initiativet blev taget af Lis Groes i 1957, og komitéens opgave var at udvikle et samarbejde mellem de nordiske forbrugerorganisationer med henblik på at undgå dobbeltarbejde. Komitéen fungerede som en tænketank og blev en væsentlig inspirationskilde for forbrugerarbejdet herhjemme og i udlandet, idet HMP gennem sit internationale arbejde kanaliserede de nye idéer til OECD (Organization for Economic Cooperation and Development), Europarådet og fra 1973 til EF.

Handelsministeriets nedsættelse af Forbrugerkommissionen i 1969 var også inspireret af det nordiske samarbejde. Den blev det store løft i dansk forbrugerpolitik. HMP var et særdeles aktivt medlem af kommissionen og en række af dens underudvalg. Der blev bl.a. oprettet et forbrugerklagenævn i 1975, som overtog en del af arbejdet i Forbrugerrådets klagecentral, og flere ankenævn samt udnævnt en forbrugerombudsmand, der fik mulighed for at sanere reklameområdet, urimelige aftalevilkår og i det hele taget sætte ind, hvor god markedsføringsskik var overtrådt. Forbrugerrådet har tillige sat fingeraftryk på de gradvise liberaliseringer af lukkeloven og på levnedsmiddelloven fra 1973. Den markerede et vendepunkt ved at erstatte negativlister, der registrerer forbudte tilsætningsstoffer, med positivlister, der registrerer tilladte stoffer. HMP har endvidere haft sin store andel i, at Forbrugerrådet blev reorganiseret i 1966, hvor nye grupper, bl.a. de store lønmodtager-, ungdoms- og pensionistorganisationer, blev medlemmer. Den brede folkelige opbakning har efterhånden også medført økonomisk stabilitet ved at udløse betydelige statstilskud.

Gennem årene har HMP været medlem af yderligere en lang række udvalg, råd, nævn og kommissioner, bl.a Dansk Varefaktanævn 1963-83, Monopolrådet 1967-85, Forbrugerklagenævnet 1975-86 og Sø- og Handelsretten 1982-85. I 1966 blev hun den første kvinde i Det økonomiske Råd. HMP fik i 1967 tildelt PH-Prisen. Ved sin afgang i 1983 blev hun udnævnt til æresmedlem af Forbrugerrådet, og et festskrift Forbrug på mange måder blev udgivet til hendes ære. Selv har hun også været en flittig skribent og har bl.a. sammen med Gudrun Christensen udgivet Moderne Husførelse, 1961, der blev kaldt en redningsplanke for unge karrierekvinder.

Foto i KB.

Forbrugerrådet 40 år, 1987. Tænk 2/1983.

Karen Møller

 
Professioner
Kontorchefer · Redaktører
 
Organisationer
Danske Kvinders Samfundstjeneste · Mødrehjælpen (se Foreningen Mødrehjælpen) · Statens Husholdningsråd · Forbrugerrådet (se Danske Husmødres Forbrugerråd) · Tænk · International Organisation of Consumer Unions · Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål · Forbrugerkommissionen · Dansk Varefaktanævn · Monopolrådet · Forbrugerklagenævnet · Sø- og Handelsretten · Det Økonomiske Råd
 
Emneord
Forbrugerpolitik · Internationalt arbejde · Interesseorganisationer · Husholdning
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon