Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Julie Sødring (1823 - 1894)
Sødring, Julie Weber

1823-94, skuespiller.

*19.7.1823 i Kbh., †27.4.1894 smst.

Forældre: skuespiller, dramatiker ◊Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861) og Maren Falck Christensen (1786-1852).

~25.5.1849 med mineralvandsfabrikant Christopher Hansen S., *4.1.1822 i Bergen, Norge, †26.9.1881 i Skovshoved sg., s. af agent, konsul Christopher Hansen S. og Frederikke Elisabeth Frisch.

Børn: Rose Cecilie (1850), Christen (1852), Johanne Louise (1854), Christopher (1856), Marius Frederik Carl Adolph (1858).

Som femte barn af Det Kgl. Teaters komiker Christen Niemann var JS vokset op med komik. Som ung imiterede hun en dag ved frokostbordet så finurligt to gamle tanter, at faderen lod hende lære matronerollen som Madam Buurmann i ◊J.L. Heibergs vaudeville De Uadskillelige. Da skuespillerne dengang specialiserede sig i bestemte rollefag, der dækkede en type, behøvede JS ikke vælge roller, der svarede til hendes alder. Hun så i de variable ældre fag muligheden for frie studier i kvindepsykologi og for at tegne et socialt portrætgalleri af sin tids modne kvinder. I yngre roller følte hun sig siden ufri. Moderpligten i borgerhjemmet forblev normen bag hendes intime realisme. Som praksis var, forberedte hun privat tre debutroller, og teatrets hovedkræfter hjalp med dem: ◊•Anna Nielsen og dennes elev ◊Frederik Høedt, ◊•Johanne Luise Heiberg og matronefagets indehaver ◊•Henriette Jørgensen, sidstnævnte havde ageret Magdelone siden hun var 25 år, men som nu var på retræte. JS forblev en loyal ven af dem alle.

I 1843 debuterede JS som den spanske pebermø i Den sorte Domino, og som Madam Rust i ◊Henrik Hertz’ Sparekassen, som hun havde overtaget fra Henriette Jørgensen, og i 1844 med sin materialhandlermadam i Heibergs De Uadskillelige. Med dem viste hun straks sit særkende som figurskaber: tonefaldet og den altsigende uvilkårlige gestus, en filigrankomik, der var afluret hverdagen inden for voldene og leveret med tilgivende lune som på et genrebillede. Også udenlandske figurer blev genkendeligt kbh.ske og rørende komiske hyggespredere. JS spillede ikke ud over rampen. Hun brugte sjældent sminke, men fint nuanceret mine- og øjenspil, og stemmen skulle virke som daglig tale. Indtil hun i 1847 blev antaget på Det Kgl. Teater, var hun på elevløn. Hendes kernerepertoire blev de fire H’er: Holberg, Heiberg, Hertz og Hostrup. Det var personlige valg. Var hun ikke tilfreds med sig selv i en rolle, gav hun den fra sig igen. Sin første Holbergrolle af 20, den stumme Engelke Hattemagers i Barselstuen, 1844, overgik hun med sin kaffeslubrende jammerkommode Gedske Klokkers ved opførelsen af stykket i 1845. I 1849 giftede JS sig med den norske polytekniker Christopher S., og i årene 1950-58 fødte hun fem børn. Hun fik kroniske men efter fødslerne, og et barn døde som spæd. Hendes opskrift på hjemlig hygge var “Bøger, Billeder, Blomster og Børn”. Sine ti Magdeloner varierede hun med mere diskrete midler end Holberg selv, i Julestuen 1844, Det lykkelige Skibbrud 1847, Pernilles korte Frøkenstand 1849, Maskarade 1849, Den Stundesløse 1850, Kilderejsen 1859, Erasmus Montanus 1860, Den honnette Ambition 1861, Henrik og Pernille 1862 og Jean de France 1864. Dertil kom karakterstudierne Nille i Jeppe paa Bjerget, 1851, Gunild i Mester Gert Westphaler, 1851, Arianke Grovsmeds 1852, Gedske 1861 i Den politiske Kandestøber og enken Leonora i Jacob von Tyboe, 1860. Endelig fremstillede hun en strøm af modne kvinder i ny udenlandsk og dansk dramatik.

Det var i sine kærlige lokalportrætter JS bedst boltrede sig, som ◊C. Hostrups naive kobbersmedemadam i Genboerne 1846 og menneskekloge møllerenke i Tordenvejr 1867, eller Hertz’ muntre ugifte tante Gertrud i Portrættet 1865. Hun truede med at sige op for i 1859 at kunne spille sin i manges øjne mest gribende præstation, den standsbevidste forpagterkone Madam Georges, der resignerer af kærlighed til sin søn i det franske skuespil Kamp og Sejr. Den nye større scene, som teatret indviede i 1874, følte hun modarbejdede hendes intime spil. Plaget af sygdom og kunstnerisk “kommet til et dødt Punkt” sagde JS op 51 år gammel, hvad hun aldrig fortrød. I sine sidste 19 år lod hun sin yngste søn, som hun boede sammen med, samle og nedskrive sin selvbiografi Erindringer, der udkom i to bind 1894-95. Den viser et livsklogt menneske, et levende tidsbillede og afbalancerer Fru Heibergs erindringer.

Tegn. fra 1844 af Johan Vilhelm Gertner. Mal. fra 1871 af Anton Dorph på Det Kgl. Teater. Buste fra 1902 af August W. Saabye på Det Kgl. Teater. Foto i KB.

Kela Kvam (red.): Dansk teaterhistorie, 1992-93. C. Sødring: En Pariserfærd i Efteraaret 1866, 1916.

Privatarkiv i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Janne Risum

 
Professioner
Skuespillere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne · 1860'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon