Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Julie Westermann (1843 - 1903)
Westermann, Julie Albertine

1843-1903, visesanger.

*5.11.1843 i Assens, †12.5.1903 i Kbh.

Forældre: toldassistent Carl Christian W. (*ca. 1809) og Georgine Christiane Cathrine Buttler (*ca. 1813).

~med kontorist Edvard Petersen, *8.9.1842 på Ærø, Rise sg., s. af sognepræst Andreas August P. og Anna Charlotte Carstens. Ægteskabet opløst 1871.

~med forretningsfører Frey.

JW kom fra Assens, hvor faderen var toldassistent. Hun var knap fyldt 16 år, da hun debuterede hos den såkaldte Humorist-Christensen, der ejede etablissementet Pantheon i Odense. Efter at have optrådt i Århus kom hun til Kbh., hvor hun sang i Kælderen på Kultorvet. Hun tillagde sig tidligt en karakteristisk kortklippet og krøllet drengefrisure. En samtidig beskrev hendes fremtræden: “hun havde et rundt, sundt Ansigt, en god Figur, og der var noget friskt og freidigt over hele hendes Optræden, der virkede meget tiltalende.” I øvrigt blev hun kendt for at ryge cigarer og drikke øl af store krus. Da krigen i 1864 brød ud, var JW 21 år, og hun iførte sig marineuniform og sang med Dannebrog i hånden nationalistiske sange til stor jubel. Matrostøjet skulle følge hende resten af livet, og denne kostumetradition lever stadig i Danmarks sidste sangerindepavillon, Bakkens Hvile. JW blev gift med en kontorist i statsadministrationen, men fortsatte med at optræde. På visedigteren ◊Wilhelm Rantzaus pavillon i Bolthusgade gjorde hun stor lykke, og hun fulgte med, da han i 1867 flyttede til Kisten i Tivoli. Rantzau skrev flere af sine “døgnfluer” specielt til hende.

Herefter fulgte en omskiftelig periode i JWs liv. Hun blev skilt, etablerede et konditori i Gothersgade, blev gift igen med den østrigske forretningsfører Frey fra Cirkus Antoni, siden Cirkus Herz og Schumann i Berlin, hvor også JW fik arbejde. Parret kom dernæst til Cirkus Renz i Wien, men ægtemanden døde, og hun vendte 1877 tilbage til Kbh. og fik atter ansættelse i Kisten. Endnu en gang jublede publikum, når hun slog smut med øjnene og sang sine lystige viser. Men alderen halede ind på hende, og efter en cirkusturné i Danmark måtte hun tage til takke med små forstadsvarietéer og syngepigernes endestation, Dyrehavsbakken. Her stod hun i sangerindepavillonen Sans-Souci, stadig iført matrostøj og med Dannebrog i hånden, medens hun sang sine patriotiske sange, sømandsviser og rantzauske døgnfluer. Den ældre og humørfyldte kvinde blev en legende på Bakken. I 1903 ramtes JW af et slagtilfælde og døde, 59 år gammel. Pressen var overbærende, da den tog afsked med den gamle syngepige. En avis udnævnte hende til “Bakkens berømteste Syngepige overhovedet gennem Tiderne”. Et stort følge af syngepiger, beundrere og gøglere fulgte kisten fra Bakken til Assistens Kirkegård i respekt for JW, der havde skabt den muntre, joviale sangerindetype i dansk populærmusik.

Foto i KB.

Allan Mylius Thomsen: Sangerindeuvæsenet, 1996.

Allan Mylius Thomsen

 
Professioner
Sangere
 
Organisationer
Dyrehavsbakken
 
Emneord
Sang · Viser · Udlandsophold · Varieté
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon