Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Rigmor Skade (1897 - 1981)
Skade, Rigmor Emarentze

1897-1981, kontorchef.

*17.8.1897 i Kbh., †5.8.1981 i Roskilde.

Forældre: fagforeningsformand ◊Carl Frederik Ferdinand Gran (1872-1913) og klasselotterikollektør Olga Henriette Richter (1875-1946).

~8.3.1930 med kontorchef ◊Hans Niels S., *20.12.1892 i Hunderup sg., †30.3.1978 i Roskilde, s. af gårdejer Hans Peder Hansen og Ane Marie Gyde Margrethe Skade.

RSs fader Carl Gran var fagforeningsleder og en af de få, der er blevet optaget i Kraks Blå Bog med titlen snedkersvend og bopæl på Nørrebrogade. Hendes broder ◊Henry Gran fulgte i hans fodspor. Selv blev hun trods faderens tidlige død i 1913 student i 1917, som de fleste af de tidlige kvindelige akademikere fra N. Zahles Skole. Hun begyndte derefter at studere økonomi ved Kbh.s Universitet og finansierede studierne bl.a. med arbejde i Statistisk Departement (SD), det nuværende Danmarks Statistik. I 1924 blev hun cand.polit. og samme år ansat som sekretær i SD. Hun kom således til departementet få år efter, at kvinder ved lov i 1921 havde fået adgang til avancementsstillinger i staten, og den første kvindelige økonom ◊•Meta Hansen var blevet forfremmet til fuldmægtig. RS udnyttede de nye muligheder, avancerede til fuldmægtig i 1936, ekspeditionssekretær i 1938 og var kontorchef 1946-67. Hermed blev hun den første kvindelige leder på den arbejdsplads, der tidligt gik i front med hensyn til kvindeligt personale. 1930 giftede RS sig med kollegaen Hans S., der ligeledes blev kontorchef i departementet.

I mange henseender var RS en typisk elev af professor ◊Harald Westergaard, der prægede økonomistudiet, fra han blev professor i 1886 til sin pensionering netop i 1924, da hun blev kandidat. Som han interesserede hun sig for tallenes tale og den deskriptive statistik, og de delte tillige et socialt engagement, der tog udgangspunkt i kristne idealer. Allerede i studietiden blev RS medlem af Danmarks Kristelige Studenterforbund, hvor hun sad i bestyrelsen flere gange i 1920’erne. I SD fik hun ry for at være arbejdsom, venlig og korrekt, men i sit virke som departementets personalechef også lidt skrap. Hun arbejdede som sekretær under departementscheferne ◊Adolph Jensen og ◊Einar Cohn og var i lange perioder Cohns højre hånd. I årenes løb var hun medlem af forskellige kommissioner og udvalg, fx deltog hun 1937-40 i et udvalg om varetilførsler under den økonomiske krise. Hun ledede hulkortanlægget, som i 1952 beskæftigede 68 hulledamer og hulkortoperatører. Mest kendt blev hun dog, da det lønregulerede pristal blev hendes ansvarsområde fra 1951. Hun sad i redaktionen for Statistisk Årbog og var også medarbejder ved en række publikationer uden for Statistisk Departement, bl.a. 5. udg. af Trap Danmark og bogværket Det danske sygehusvæsen fra 1962.

I eget navn skrev RS 1939-45 Danmark under Krigen, der kom som kvartalsvise tillæg til tidsskriftet Økonomi og Politik. Af første hefte fra 1939 fremgik det, at meningen var at give en oversigt over overordentlige foranstaltninger svarende til Cohns oversigter i Nationaløkonomisk Tidsskrift under Første Verdenskrig, dog uden at gå så meget ind i konjunkturstatistikken, da den dækkedes andetsteds i tidsskriftet. Der kom i alt 21 af disse tillæg på tilsammen 897 sider. I perioden før Økonomiministeriets oprettelse og før økonomiske vismænd og bankernes cheføkonomer begyndte at udsende et væld af oversigter og prognoser, var der ikke andet end Økonomi og Politik at støtte sig til. Heri leverede RS en detaljeret løbende beskrivelse af krigstidens indgreb og reguleringer. Der blev givet et billede af en tid, der var optaget af “Husvildespørgsmaalet”, og hvor Danske Kvinders Samfundstjeneste organiserede “gratis Hushjælp for mindre bemidlede selverhvervende Mødre med Syge Børn i Hjemmet”. Det økonomiske system og økonomernes holdninger lå langt fra moderne markedsøkonomi: “Man er vel i alle Kredse klar over, at en vis Regulering er nødvendig eller i alt Fald vil blive bevaret i den første Tid, men paa noget længere Sigt vil der indtil videre ikke kunde siges at være Overensstemmelse mellem Erhvervenes stærkt udtalte Ønske om større økonomisk Frihed for den enkelte og den inden for en Del af Nationaløkonomerne fremherskende Opfattelse af den statsregulerede Økonomis Fordele, “ hed det i 1944.

RS skrev også en række afsnit i den af ◊•Kirsten Gloerfelt-Tarp redigerede Kvinden i Samfundet, der kom i 1937, i en forkortet version på engelsk to år senere og i 2. udg. 1953. RSs kapitler handler om husligt arbejde, landbrug og handel. I 1953-udgaven fastholdt hun kvindebevægelsens traditionelle, men snart forældede syn på husarbejde: “I samme omfang, som det huslige arbejde bliver et erhverv, man vælger og målbevidst uddanner sig til ligesom til andre erhverv, i samme omfang vil respekten for og standsfølelsen blandt husholdningserhvervets udøvere kunne vækkes og bevares.” RS kom, fordi hun var aktiv i så lang en periode, i det hele taget til at fremstå som en konfliktfyldt blanding af pionerånd og konservatisme. Hun var en tidlig karrierekvinde i det offentlige og en fagligt kompetent statistiker, bl.a. som censor ved Handelshøjskolen. Som medlem af Kvindelige Akademikeres bestyrelse 1940-56 og fra 1954 af bestyrelsen for Kvindernes Bygning var hun aktiv i kvindesagen. Men hendes kristeligt-sociale rødder og hendes filantropiske engagement som bestyrelsesmedlem i Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder fra 1946 og i Understøttelsesforeningen for ældre og ubemidlede Husbestyrerinder og Husassistenter fra 1936 forbandt hende mere med fortiden end fremtiden, og hun var stadig formand for understøttelsesforeningen på et tidspunkt, da de yngre dele af kvindebevægelsen var blevet rødstrømper. RS var blandt de først udnævnte, da kvinder i 1951 fik adgang til at blive riddere af Dannebrogordenen, og hun blev ridder af 1. grad i 1960.

Foto i KB.

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Niels Kærgård

 
Professioner
Akademikere · Kontorchefer
 
Organisationer
Statistisk Departement (se Statens statistiske Bureau og Danmarks Statistik) · Danmarks Kristelige Studenterforbund · Kvindelige Akademikere · Kvindernes Bygning · Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder · Understøttelsesforeningen for ældre og ubemidlede Husbestyrerinder og Husassistenter
 
Emneord
Statskundskab · Økonomi · Statistik · Forvaltning · Stat · Filantropi · Kvindepolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon