Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Caroline Wroblewsky (1792 - 1875)
Wroblewsky, Caroline Marie Albertine

1792-1875, skolebestyrer.

*7.11.1792 i Kbh., †9.3.1875 smst.

Forældre: orgelbygger ◊Daniel W. (1744-1818) og Johanne Charlotte Salicath (1745-97).

CWs fader var indvandrer fra det nuværende Polen, en dygtig, velstillet instrumentmager. Imidlertid mistede han sin formue på grund af Kbh.s brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. For at kunne underholde sig selv og en ældre tante søgte CW efter faderens død i 1818 om tilladelse til at oprette en “Dannelses Anstalt”. Muligheden forelå, efter at Skoleanordningen af 1814 havde indført undervisningspligt for begge køn. Hendes anbefalinger fra anerkendte borgere viser, at hun var veloplært, i besiddelse af de fornødne kundskaber og havde undervisningserfaring. Hun bestod den lovbefalede prøve for skolekommissionen med ros, men opnåede i første omgang ikke tilladelse til skolehold i det indre Kbh., hvor der var tilstrækkeligt med skoler. Efter fornyet ansøgning fik hun imidlertid på sin 26-års fødselsdag ret til at oprette en skole for “conditionerede Familier” på Nørrebro, dengang en forstad uden for Kbh.s volde. Sammen med sin broder, kontorchef i Rentekammeret Johan Daniel W., som hun var nært knyttet til, flyttede hun til Nørrebrogade 49, hvor hun i 1818 åbnede en skole for små piger. I de første seks år var elevtallet lille, og hun underviste alene kun bistået af sin broder.

CW må imidlertid både have vundet tillid i sin forældrekreds og følt sig kvalificeret til andet og mere end at undervise småbørn, for i 1824 indstillede hun sig til en mere krævende prøve. Efter ansøgning fik hun tilladelse til at holde skole for pigebørn op til 16 år. Selvom Nørrebro på det tidspunkt var et nybyggerkvarter, var befolkningstallet stigende og dermed også behovet for skoler. Elevtallet voksede efterhånden til ca. 60 elever, hun fik en lærerstab på syv lærere og to lærerinder og myndighederne skønnede, at hun arbejdede med “særdeles Held” og “fortjente Opmuntring”. CW og hendes skole var blevet en faktor af betydning i en ny bydel.

Bortset fra kontakten til broderen levede CW i en kvindeverden. Hun havde en større husholdning, hvor der altid boede elever som pensionærer. En af disse var hendes efterfølger •Emilie Løbner, der var kommet i huset hos hende som syvårig, og som hun overlod skolen til i 1858. Da havde CW styret sin skole i 40 år og grundlagt en tradition, der skulle vise sig særdeles levedygtig. Skolen eksisterer endnu i dag og er landets ældste eksisterende pigeskole, videreført som gymnasium, nu Nørre Gymnasium, udflyttet til Mørkhøj 1971. CW levede og underviste på sin skole til sin død i 1875. Hun havde da i et halvt århundrede udført et vellykket pionerarbejde inden for opbygningen af det danske pigeskolevæsen.

Foto i Nørre Gymnasium.

Uffe Nielsen (red.): Nørre G 1818-1993, 1993. Knud V. Rosenstand: Karen Kjærs Skole 1818-1918, 1918.

Uffe Nielsen

 
Professioner
Skolebestyrere · Skoleledere · Lærere
 
Organisationer
Caroline Wroblewskys Skole (se Emilie Løbners Skole og Karen Kjærs Skole og Nørre Gymnasium)
 
Emneord
Pigeskoler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon