Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Meta Hareskov (1912 - 2005)
Hareskov, Meta

*1912, politiker, kirkeligt aktiv.

*20.6.1912 i Lyngby sg., Kbh.s amt.

Forældre: sagfører Hans Hansen Christian Hjemdal (1868-1947) og Meta Katrine Asmussen (1879-1963).

~20.1.1932 med sognepræst Ankiær H., *12.6.1903 i Assing sg., †30.1.1944 i Ryde sg., Ringkøbing amt, s. af landmand Niels Christian Christensen H. og Hansine Pederrikke Hansen.

Børn: Birthe (1933), Ole (1934), •Minna (g. Skafte Jensen, 1937).

MH, der voksede op i Bagsværd, blev som 19-årig gift med pastor Ankiær H. Samme år, i 1932, flyttede parret til Ryde-Handbjerg pastorat ved Holstebro. Her havde hun en række travle og muntre år som præstekone med mange udadvendte sociale og kirkelige opgaver, indtil hendes mand døde i 1944. Som præsteenke med tre mindreårige børn og uden uddannelse måtte hun finde ny bolig. Hun flyttede til Herning, da der var et gymnasium i byen, hvor børnene siden kunne gå, og fik arbejde i Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse. Her arbejdede hun i de følgende 15 år på bankens kontor, senest som direktionssekretær. Sideløbende var hun aktiv bl.a. i KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) og i spejderarbejde. Mest bemærkelsesværdig var dog hendes indsats for kvindelige arbejdere inden for tekstilindustrien, som i denne periode var i eksplosiv vækst på Herningegnen. Gennem 11 år arrangerede hun familielejre og klubaktiviteter for kvinderne for at give de ofte meget overanstrengte, unge mødre mod på livet og indhold i fritiden, så de kunne være noget for deres børn og give dem en god start. Klubaktiviteterne foregik i lokaler, som var stillet til rådighed af ◊Aage Damgaard på skjortefabrikken Angli.

Da børnene var flyttet hjemmefra, forlod MH i 1960 banken og kunne nu i højere grad følge sine politiske og kulturelle interesser. Hun var en flittig underviser for Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) med studiekredse om især litteratur i bl.a. Herning, Holstebro, Struer og Vejle. Sammen med forstander Knud Mortensen var hun initiativtager til oprettelsen af højskolen Brogården ved Strib i 1964, der rettede sig mod erhvervsvirksomheder i området. Som eneste kvinde sad hun i højskolens bestyrelse i en årrække. Foruden at skabe kontakter til større virksomheder i Midtjylland, som hun kendte godt, underviste hun bl.a. i arbejdsmarkedsforhold. Samtidig blev hun en skattet foredragsholder ved mange møder, fortrinsvis i Jylland. Også Folkevirke trak på hendes ekspertise og fortællekunst. Med en gradvis indskrænkning af den geografiske radius fortsatte hun som foredragsholder, til hun var højt oppe i årene. I begyndelsen af 1960’erne blev MH engageret i politisk arbejde og i 1962 valgt ind i Herning byråd for Det Konservative Folkeparti (DKF). Her sad hun i 12 år til 1974, bl.a. som medlem af kultur-, skole- og socialudvalget. Hun var primus motor i bestræbelserne på at få en offentlig musikskole til byen, hvilken blev en realitet i 1971. Endvidere var hun opstillet som folketingskandidat, men trods store personlige stemmetal lykkedes det hende ikke at opnå valg. I en årrække var hun formand for DKFs amtskvindeudvalg i Ringkøbing amt, ligesom hun 1962-72 sad i FOFs hovedbestyrelse.

Blandt MHs mange engagementer har to ting stået hendes hjerte nærmest, arbejdet som landsformand for KFUK 1964-72 og posten som formand for familiehøjskolen Skærgården ved Lind 1974-82. Som landsformand for KFUK deltog hun i møder på verdensplan, bl.a. et møde i Genève i 1964, hvor den internationale arbejdsorganisation ILO havde et kvindesagligt emne på programmet. I 1967 var hun til verdensrådsmøde i Melbourne, Australien, hvor hun knyttede kontakt til Athena Athenassiou, den nyvalgte præsident for World Young Women’s Christian Association. Som landsformand for KFUK var hun med til at give organisationen et socialt og pædagogisk engagement snarere end et egentlig missionerende. Idéen til en familiehøjskole fik MH i forbindelse med loven om fri abort, der blev vedtaget i 1973. Hvor mange kirkelige kredse nøjedes med at tage afstand fra loven, ønskede hun i stedet at hjælpe de familier, der havde behov for det. Men da hun søgte opbakning til planen fra fællesstyrelsen i KFUM og KFUK, mødte hun voldsom modstand fra de mandlige KFUM-medlemmer, der nedstemte idéen. I stedet allierede MH sig med KFUKs Sociale Arbejde og i samarbejde med Bitten Damgaard og Maja Dalby kunne højskolen indvies i 1974. Skærgården adskilte sig fra andre højskoler ved at have egen børneinstitution og skole, der kunne tage vare på børnene, mens forældrene var højskoleelever. Fra starten var målet at give enlige mødre eller fædre en ballast til at magte de krav, samfundet stiller til dem som arbejdskraft og forældre. Ved sin afgang som formand blev MH i 1982 udnævnt til æresmedlem af Skærgårdens bestyrelse. Både Brogården og Skærgården eksisterer stadig i 1990’erne.

MH, der har haft sit ståsted i Indre Mission, har været et engageret og alsidigt kulturelt menneske med et stort gåpåmod. Med sin muntre og smittende livslyst har hun præget den kulturelle og sociale udvikling især på Herningegnen. På trods af egne svære livsomstændigheder har hun haft overskud til at hjælpe andre kvinder. Siden 1992 har hun boet i Bagsværd og er derved vendt tilbage til sit fødested.

Grethe Clausen (red.): Glimt fra Familiehøjskolen Skærgården gennem 25 år, 1997. Else Eriksen: Klip fra KFUKs historie, 1983. Herning Folkeblad 19.6.1982. Kristeligt Dagblad 24.2.1962. Århus Stiftstidende 25.9.1960.

Anne Hedeager Krag

 
Professioner
Kommunalpolitikere · Foredragsholdere
 
Organisationer
Brogården · Folkeligt Oplysningsforbund · Folkeligt Oplysningsforbund · KFUK - Kristelig Forening for Unge Kvinder · Skærgården
 
Emneord
Politik · Spejderbevægelsen · Højskoler · Enlige mødre · Kirkeligt arbejde · Undervisning · Aftenskoler · Ungdomsorganisationer
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon