Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elisabeth Reinstrup (1919 - 2010)
Reinstrup, Elisabeth Ingrid Bang

*1919, forstander.

*9.12.1919 i Fredensborg, Asminderød sg.

Forældre: politimester Ejnar Vilfred R. (1893-1972) og Ane Marie Selma Bang (1898-1973).

~9.1.1943 (b.v.) med landsretssagfører Erik Skaaning, *11.2.1920 i Kolding, †7.1.1997 i Kbh., s. af skotøjshandler Carl S. og kontorassistent Marie Nielsen.

Børn: Ole (1943), Torben (1945), Anne Birgit (1950), Helle (1957).

ER var det næstældste af fire børn i en borgerlig kbh.sk familie. Da hendes forældres ægteskab blev opløst, og hendes fader blev alene med tre døtre, fik ER i nogle år ansvaret for sine to yngre søstre og hjemmet. I 1938 blev hun student fra Nørre Gymnasium og begyndte herefter at læse jura ligesom den beundrede fader. Mens hun endnu studerede, giftede hun sig og fik sit første barn. Hendes mand var også jurist og skilsmissebarn, så de nærede ingen illusioner om ægteskabet, og hun beholdt sit pigenavn, selvom det var ugleset i tiden.

Da ER fik sin juridiske embedseksamen i Besættelsens sidste måneder, var det meget vanskeligt at få arbejde, ikke mindst for kvinder. Men hun havde haft et studenterjob hos ◊Viggo Kampmann i Danmarks Statistik, og på hans anbefaling blev hun som jurist ansat blandt økonomer hos kontorchef ◊Niels Banke i Prisdirektoratet. Direktoratet var blevet oprettet under krigsårenes krise- og forsyningsproblemer, bl.a. for at hindre misbrug af de knappe ressourcer. Her var ER sekretær l945-53. I begyndelsen arbejdede hun med maksimalpriser og prisskiltning, tekstil og kød. I 1950 blev hun daglig leder af den juridiske afdeling, hvor store prissager skulle afvikles i forhandling med erhvervsadvokater. Med denne baggrund blev hun i 1953 ansat som kontorchef i Statens Husholdningsråd (SHR). Men rådet, hvor ◊•Ingefred Juel Andersen havde afløst ◊•Karen Braae som formand, var præget af interne stridigheder. Der var desuden tvivl om institutionens fremtidige rolle efter oprettelsen af Forbrugerrådet i 1947, så ER vendte i 1955 som fuldmægtig tilbage til sin tidligere arbejdsplads, der nu var ændret til Monopoltilsynet. Handelsminister ◊•Lis Groes havde i 1955 liberaliseret priskontrolloven til en monopollov, men som noget enestående for forbrugerne havde hun samtidig skaffet mulighed for at kræve færdigpakkede varer mærket med nettovægt. Som fuldmægtig gennemførte ER de vanskelige forhandlinger med erhvervslivet om nettomærkning af levnedsmidler, rengøringsmidler m.v.

I 1960 blev SHR moderniseret, medlemskredsen blev udvidet og ledelsen styrket ved, at der blev oprettet en ny stilling som forstander og institutionens daglige leder til aflastning af formanden. ER vendte nu tilbage til SHR som forstander, og denne gang blev hun der i 27 år frem til 1987. Sammen med den nye formand •Karen Harrekilde Petersen blev det hende, der lagde rådets politik om fra den traditionelle landbrugslinie til en bylinie, hvor oplysningsarbejdet blev opprioriteret i forhold til forsøgsarbejdet, og hvor rådet gik i kritisk dialog med handel og erhverv. Kursændringen i SHR afspejlede sig allerede i 1961 ved udgivelsen af tidsskriftet Råd og resultater, som erstattede det tidligere Faglige meddelelser. Råd og resultater var skrevet til den almindelige forbruger og bragte rådets forsøgsresultater i en populær form sammen med artikler om andre emner af forbrugerinteresse. Bladet nåede et oplag på 70.000 eksemplarer fra ca. 3.000 i 1960. Et utal af populære pjecer blev ligeledes en voksende succes. Et af de første forbrugerpolitiske resultater var den gradvise indførelse af datomærkningen i løbet af 1960’erne. Det var en sej kamp i en tid, hvor man købte fiskehalvkonserves, smør og æg m.v. uden datomærkning eller med en kode, kun producenten kendte. Men det store løft for forbrugersagen kom med nedsættelsen af Forbrugerkommissionen, hvor ER var et meget aktivt medlem. Kommissionen sad fra 1969 til 1977 og lagde gennem en række betænkninger grunden til moderne forbrugerpolitik. I 1974 kom lov om markedsføring. Den indførte bl.a. erhvervslivets forbrugeroplysningspligt samt en forbrugerombudsmandsinstitution, der kunne sætte ind, hvor god markedsføringsskik var overtrådt. Samtidig blev der oprettet et generelt forbrugerklagenævn, og kort tid efter blev der vedtaget forbrugerbeskyttende regler for forbrugerkøb og postordrekøb.

ER hentede megen inspiration i det nordiske samarbejde om forbrugerspørgsmål, hun var med til at udbygge. Fra sidst i 1940’erne var der kontakt mellem de statslige husholdningsinstitutioner i Norden. Dette samarbejde blev i 1957 på Groes’ forslag institutionaliseret gennem nedsættelsen af Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål under Nordisk Råd. ER blev i 1960 udpeget som Indenrigsministeriets repræsentant i komitéen og var formand for den danske delegation 1962-74. Komitéen fungerede som en forbrugerpolitisk tænketank og har med betydelig succes virket for samordning af lovgivning, forskning og oplysning. Gennem sit medlemskab af en lang række udvalg, råd, nævn og kommissioner, bl.a. Dansk Varedeklarationsnævn og Dansk Standardiseringsråd, hvor hun var næstformand til henholdvis 1989 og 1990, har ER gjort en stor indsats for at forbedre SHRs forhold til erhvervslivet. I begyndelsen var hun ofte den eneste kvinde og eneste jurist i disse fora, og hun kom med den respekt, der blev skabt om hendes person, til at lette vejen for de kvinder, der fulgte efter.

ER havde sit virke i SHR i næsten 30 år. Hun har stået fadder til mange forbrugerpolitiske forbedringer og haft stor indflydelse som forhandler og inspirator i kraft af sin sikre fornemmelse såvel for forbrugernes situation og behov som for erhvervslivets tanker og hensigter. I 1969 blev ER ridder af Dannebrogordenen, i 1977 ridder af 1. grad. Hun modtog i 1987 Okholmprisen.

Foto i KB.

Statens Husholdningsråd 1935-1985, 1985.

Karen Møller

 
Professioner
Forstandere · Akademikere · Kontorchefer
 
Organisationer
Prisdirektoratet · Monopoltilsynet · Statens Husholdningsråd · Forbrugerkommissionen · Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål · Dansk Varedeklarationsnævn · Dansk Standardiseringsråd
 
Emneord
Jura · Forbrugerpolitik · Hædersbevisninger · Forvaltning · Stat · Husholdning
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Frederiksborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon