Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Julie Lembcke (1826 - 1899)
Lembcke, Julie Albertine Augusta

1826-99, dyreværnsforkæmper.

*11.10.1826 i Kbh., †18.3.1899 på Skovlyst, Søllerød sg.

Forældre: oberst Alexander Emilius Wilster (1785-1842) og Emilie Harriet Otto (1800-72).

~6.6.1866 med dyreværnsforkæmper ◊Jacob Christopher L., *7.1.1833 i Korsør, †14.2.1907 i Kbh., s. af bagermester Jochum Jacob Christoph L. og Ane Margrethe Otto.

JLs fader, der var officer og adjudant hos ◊Frederik 6., ansatte i 1832 ◊•Benedicte Arnesen Kall som huslærerinde for den seksårige JL og hendes halvblinde ældre søster. I sine erindringer skriver Arnesen Kall, at JL havde en hurtig opfattelsesevne, en energisk vilje og en stærkt udpræget retsfølelse, som særlig trådte frem i hendes forhold til dyr, som hun elskede og forsvarede. 1866 giftede hun sig med J.Chr. L., og da hun efter forældrenes død havde arvet en betydelig formue, var det barnløse ægtepar i stand til at lægge alle deres kræfter i arbejdet for dyrenes beskyttelse. Han var i 1875 medstifter af og blev senere formand for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse; hun samlede i 1876 en kreds af kvinder, deriblandt Arnesen Kall og ◊•Josephine Schneider for at stifte filialen Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse (KDB). Indtil sin død var JL foreningens formand, og da hun ikke forstod at sætte andre i arbejde, skyldtes så godt som alt, hvad den udrettede igennem årene, hende.

KDBs opgave var at stræbe henimod en forædling af husførelsen, således at lidelsesfuld slagtning blev modarbejdet, samt at virke for at børn fra den tidligste alder blev bibragt ikke alene kundskab om dyr, men også kundskab om, hvordan de burde behandle dem på en hensynsfuld måde. Hvert medlem af kvindeforeningen forpligtede sig til personligt at påse, at al slagtning i hendes hjem skete på den hurtigste og for dyrene mindst pinefulde måde, samt at søge ved eksempel og opfordring at formå andre til at handle i samme ånd og navnlig hver i sin kreds at påvirke sit tyende og sine børn. Denne hensigt præsenterede JL i foredraget Om Kvindens Virken for en human Behandling af Dyrene, som blev udgivet i 1877 som første nr. af Blade udgivet fra Kvindeforeningen til Dyrenes Beskyttelse. Ligesom andre af tidens kvindeforeninger, der arbejdede for at højne sædelighed og moral, hævdede kvinderne, at selvom deres virkefelt var den nære familie, så kunne hele verden anskues som en husholdning. Det første, KDB gjorde, var at sende en Anvisning til Slagtning i Husholdninger samt til Drab af overflødige og skadelige Dyr til alle større offentlige og private køkkener samt at uddele den til husstande. Da hovedforeningen i 1891 udsendte en opfordring til at modarbejde misbrug ved slagtning, fulgte kvindeforeningen et par år efter sagen op ved at udsende en fortegnelse over de slagtermestre, der havde forpligtet sig til at gennemføre en slagtereform.

1878 udvidede KDB sin virksomhed til fuglefodring om vinteren, og 1896 beklagede foreningen tidens mode, hvor damer pyntede sig med fjer eller hele fuglehamme fra især sjældne tropiske fugle. Under et besøg i Stockholm 1882 mødte JL og hendes mand prinsesse Eugénie, som var engageret i dyrebeskyttelsesarbejde, og som samme år støttede oprettelsen af Nordisk Samfund til Bekæmpelse af det videnskabelige Dyrplageri, dvs. vivisektion, den eksperimentelle fysiologis anvendelse af forsøg på levende dyr. Efter opfordring fra disse svenske meningsfæller skrev JL 1884 Kvindens Opgave i Kampen mod det videnskabelige Dyrplageri og gennemgik kyndigt kampen mod vivisektion i udlandet. Da hun beherskede hovedsprogene, var hun i stand til at korrespondere med de kvinder, der i udlandet havde dannet lignende foreninger.

I 1890’erne intensiverede KDB sin oplysningsvirksomhed, især over for børn. Foreningen havde 1878-92 udgivet syv antologier med fortællinger Billeder fra Dyrelivet, som JL havde skrevet eller oversat fra engelsk. 1896 organiserede den det landsdækkende De unges Forbund til Dyrenes Beskyttelse. Året efter udskrev den en prisopgave og udgav i 1899 den præmierede afhandling Dyrebeskyttelsen i Opdragelsens Tjeneste af lærer ◊Anton Andersen. Under Kvindernes Udstilling 1895 var foreningen repræsenteret i den filantropiske afdeling, og til lejligheden havde foreningen udgivet seks illustrerede småhefter Androkles Bibliotheket, ligesom JL havde skrevet bogen Nogle Kvinder i Dyrebeskyttelsens Tjeneste. Dyrebeskyttelse udsprang af middelklassens øgede følsomhed over for lidelser, hvad enten det drejede sig om mishandlede børn eller forførte kvinder. Det blev et udtryk for civilisation, at andres lidelser blev mildnet. JL og hendes mand var drivkræfterne i en bevidstgørelse om, at en anstændig livsførelse også medførte en anstændig behandling af de umælende medskabninger.

Benedicte Collin: Kvindeforeningen til Dyrenes Beskyttelse, 1901. Festskrift udgiven i Anledning af Kvindernes Udstilling, 1895. Kvinden og Samfundet, 1899, s. 69-72. Dyrevennen 3/1899. Husmoderens Blad 42/1896.

Karin Lützen

 
Professioner
 
Organisationer
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse · Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse · De unges Forbund til Dyrenes Beskyttelse
 
Emneord
Dyrebeskyttelse · Faglitteratur · Dyreværnsforeninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon