Gudrun Hansen (1911 - 1997)
Hansen, Gudrun Kirstine Sofie

1911-97, håndarbejdsinspektør.

*21.6.1911 på Frbg., †17.10.1997 smst.

Forældre: bryggeriarbejder Carl Vilhelm H. og Johanne Marie Petersen (*1882).

GH blev lærer i 1933 fra Femmers Kvindeseminarium, og hun tog faglærereksamen i håndarbejde i 1941. Sideløbende med at hun var folkeskolelærer i Hvidovre fra 1933, blev hun lærer på Statens Håndarbejdskurser og på Blågård og Frbg. seminarier, ligesom hun var censor i håndarbejde og biologi ved mellem- og realeksamen. I 1942 blev hun beskikket som en af de l2 medhjælpere for håndarbejdsinspektør Birgitte Buhelt, og hun overtog •Gerda Bohn-Jespersens hidtidige ansvarsområde i Kbh.s og Frederiksborg amter. Senere fik hun også Maribo amt, hvilket betød mange rejser, der i 1946 lettedes af, at hun fik lov til at benytte egen bil. Ved de uanmeldte besøg hos skolernes håndarbejdslærere dannede GH sig et indtryk af undervisningens indhold og form, og det blev grundlaget for en efterfølgende samtale. Lærerinderne kunne hos faginspektøren bestille stof og mønster til nye modeller, som GH selv klippede og udsendte. Ønsker om instruktionskurser kunne resultere i amtskurser, der især var efterspurgte i forbindelse med materialemangel under og efter Anden Verdenskrig.

Efter 14 år som medhjælper og ti års undervisning på lærernes efteruddannelseskurser blev GH i 1956 beskikket som håndarbejdsinspektør for folkeskolen over hele landet, ligesom hun fik en opgave som vejleder ved ansættelse af nye håndarbejdslærere på seminarierne, hvis tal i hendes embedsperiode steg fra 18 til 29. I 1950’erne var det især GHs fortjeneste, at der blev indrettet faglokaler til håndarbejde på de mange nye centralskoler, der byggedes på landet, og bl.a. indkøbt elektriske symaskiner. Hun tilrettelagde eksamensopgaver, og hun var censor både i folkeskolen og på seminarier og var således indflydelsesrig på alle planer af håndarbejdsundervisningen. I et og alt var hun ministeriets loyale embedsmand, der tilså, at love og forordninger blev overholdt, og hun var flittig og tro mod håndarbejdsfagets tradition, der foreskrev indlæring af bestemte teknikker til brug for pigerne som voksne kvinder.

GH havde en givtig dialog med både seminarielærernes og folkeskolelærernes faglige foreninger, Foreningen af Seminariernes Håndarbejdslærere og Foreningen af Danske Håndarbejdslærere, der stiftedes i henholdsvis 1962 og 1965. Hun mødte troligt op på generalforsamlingerne, ligesom hun var flittig i nordisk sammenhæng, men hun deltog ikke nævneværdigt i diskussioner uden for håndarbejdsfaget, ligesom hun heller ikke var meget skrivende. Efter 25 år som inspektør faldt GH i 1981 for aldersgrænsen. Hun blev i 1968 ridder af Dannebrogordenen.

Minna Kragelund