Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dorthea Lind (1868 - 1951)
Lind, Ane Dorthea

1868-1951, bymissionær, forstander.

*22.12.1868 i Sønder Bjert sg., †27.4.1951 i Kbh.

Forældre: gårdejer Christian Nissen L. (1838-1903) og Mette Johanne Hugger (1844-1914).

Før gårdmandsdatteren DL fik mission blandt arbejderkvinder bragt ind i fastere og større rammer, havde kvinder med tilknytning til Indre Mission (IM), bl.a. •Henriette Knuth og Hedvig Wright, forsøgt sig med denne type mission. I 1904 foretog DL en rejse til Tyskland, hvor hun slog sig ned i Sachsen og en tid bosatte sig i søsterhuset i Herrnhut. Lokaliteten havde i 1700-tallet givet navn til den religiøse vækkelse herrnhutismen, der også gav ekko i Danmark. I 1905 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun delte sin tid mellem at være håndgerningslærerinde ved Børkop Højskole og give huslig assistance i Kbh. til sin børnerige søster Sophie, der var gift med den indremissionske præst ◊Christen Holt. Hendes familie tilhørte i det hele taget de vakte missionsfolk, også en broder Johannes L. var teolog.

DL kom ind i hovedstadens søndagsskolearbejde, og i 1906 henvendte hun sig til IMs bestyrelse for at opnå støtte til oprettelse af et hjem for fabriksarbejdersker. Hun blev i stedet ansat som bymissionær. På dette tidspunkt var der i alt 29 bymissionærer, heraf otte kvinder. DL blev først sendt til Magdalenehjemmet, oprettet af ◊•Thora Esche i 1877. Men arbejdet blandt de faldne kvinder på hjemmet blev ingen succes for DL, der blev chokeret over en storbybefolkning, hvis usædelighed hun anså for at være tiltagende. I stedet blev hun indsluset i fabriksmissionen af sin påskønnede mentor Knuth, KFUKs (Kristelig Forening for Unge Kvinder) hovedkraft, som selv ønskede at lægge denne arbejdsgren bag sig. De første skridt som fabriksmissionær tog DL i Ryesgade, hvor hun afholdt møder i arbejderkvindernes frokost- og middagspauser og siden gik på husbesøg. Unge kvinder fra det nystartede indremissionske Mariaforbundet deltog i hendes arbejde som frivillige medhjælpere.

I 1908 rejste DL igen på institutionsbesøg i Tyskland for at studere forskellige former for kristen filantropi med kvinder fra arbejderklassen som målgruppe. Hun blev især inspireret af det indremissionske Verein für Arbeiterinnen i Dresden og dets institution. Efter hendes hjemkomst gennemførtes en samling af de hidtil spredte arbejderkvinderettede missionsindsatser, og Missionen blandt Kvindelige Arbejdere (MKA) blev 1908 oprettet af DL med pastorinde Clara Oldenburg som bestyrelsesformand. Selv blev hun sekretær, redaktør af MKAs blad og nøglepersonen i det daglige arbejde. Rekonstruktionen af fabriksmissionen blandt kvinder blev fortsat støttet af IM, men tilknytningen var blevet løsnet, hvilket gav enspænderen DL, der havde problemer med at indordne sig under IM, friere hænder. Året efter stiftelsen af MKA blev missionens første aftenhjem for kvindelige fabriksarbejdere åbnet 1909 på Kong Georgsvej 14 på Frbg. Hjemmet var delvis finansieret af midler efterladt af diakonisse •Ellen Sass. Lignende aftenhjem blev i DLs sekretærtid åbnet på Amagerbrogade, Vennemindevej, Mynstersvej og i Store Kongensgade, samt i KFUKs bygning i Store Kannikestræde. Hvert af disse hjem var midtpunktet i et distrikt og deres bestyrerinder ansvarlige for fabriksmøder og aktiviteter, som ud fra et hjælp-til-selvhjælpsprincip tilbød kurser i syning, kogning, dansk, engelsk, gymnastik og sang, ligesom husandagt var et fast punkt på programmet. DL så skabelsen af aftenhjem for arbejderkvinder uden nære pårørende eller med en vanskelig familiebaggrund som en erstatningssammenhæng, der også kunne styrke den kristne påvirkning over for en gruppe, der ofte stod fremmed for kristendommen. Med fastansatte og frivillige medhjælpere udstak hun en arbejderklasserettet missionsvirksomhed, der savnede mandlige paralleller i IM, og som placerede sig midt imellem Magdalenehjemmets og KFUKs kristeligt-sociale arbejde.

MKA fik kontakt til 150 af hovedstadens fabrikker, bl.a. Carlsberg og Tuborg bryggerierne, og på omkring 60 fabrikker blev et medbragt orgel anvendt som led i missionen. Med støtte fra Mariaforbundet blev en sommerlejr et fast årligt programpunkt. I 1915 skiftede det første aftenhjem adresse til Rolighedsvej, og det blev ramme om DLs privatliv, hendes job som daglig leder og et mindre pensionat for arbejderkvinder. I sit arbejde som sekretær indtil 1932 samarbejdede hun med skiftende bestyrelsesformænd, bl.a. den konservative politiker ◊•Gerda Mundt, der var formand 1927-40. Efter sit farvel til sekretærposten fortsatte DL som bestyrelsesmedlem og blev 1949 udnævnt til æresmedlem. DLs mest virksomme år lå i MKAs storhedstid. I 1940’erne begyndte afviklingen af aktiviteterne og MKAs appel svandt ind blandt de enligtstillede arbejderkvinder, som udgjorde grundstammen. I 1956 blev MKA nedlagt som kvinderettet specialmission.

Selvom den stilfærdige, noget reserverede og “aristokratiske” DL ikke på forhånd synes at have været i besiddelse af egenskaber, der kunne gøre hende egnet til fabriksmission, formåede hun gennem sin kaldsbevidsthed, stærke vilje og administrative dygtighed at indtage en ledende rolle i det kristeligt-sociale arbejde gennem flere årtier.

Hilda Rømer: Mellem backfische og pæne piger, 1995. H. Hoffmeyer: Missionen blandt kvindelige Arbejdere 1908-1933, 1933. Kirkelig Forening for Indre Mission i København 1865-1915, 1915. MKAs årsberetninger for 1918, 1932 og 1951.

Privatarkiv i RA.

Tinne Vammen

 
Professioner
Forstandere · Missionærer
 
Organisationer
Indre Mission · Missionen blandt kvindelige Arbejdere
 
Emneord
Socialt arbejde · Kristendom · Udlandsophold · Filantropi · Arbejderkvinder · Kvindehjem
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon