Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anne Marie Lind Sørensen (1878 - 1966)
Lind Sørensen, Anne Marie

1878-1966, fagforeningsformand, politiker.

*30.9.1878 i Kbh., †23.7.1966 i Glostrup sg.

Forældre: søfyrbøder Jørgen Peder Pedersen (*1857) og syerske Anna Birgitte Andersen (*1858).

~1.7.1906 med støberiarbejder Laust L. S., *7.1.1876 i Vejle, †18.11.1956 i Glostrup sg., s. af arbejdsmand Erik Sørensen og Margrethe Jensen.

Børn: Agnes Margrete (1907), Jørgen Aksel (1907), Else Birgitte (1908), Aksel (1911), Johanne Marie (1913), Jørgen (1917).

Gennem sit fag- og partipolitiske arbejde satte AMLS i første halvdel af 1900-tallet sit præg på opbygningen af den lokale arbejderbevægelse i Glostrup, der på den tid var et landområde, i mange henseender milevidt fra hovedstadsområdet. Hun havde gennem årene forskellige tillidsposter i Socialdemokratiet og var i 1918 hovedaktøren i stiftelsen af Glostrupafdeling af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD). Hendes utrykte erindringer, opbevaret i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, giver et billede af en viljestærk kvinde, der mente, at “vanskeligheder var til for at overvindes”. Hun voksede op i en fattig arbejderfamilie i Kbh. som det ene af fem børn. Faderen var søfyrbøder og derfor væk fra hjemmet i lange perioder, moderen hjemmesyerske. Hun var sæsonarbejder, og af faderens ringe løn var der kun sjældent penge til overs til at sende hjem. Økonomien var derfor ofte meget dårlig, og familien var i perioder henvist til fattighjælp, hvilket AMLS opfattede som dybt ydmygende. Hjemmet var præget af socialdemokratiske tanker, faderen var partimedlem, og de holdt Social-Demokraten.

Efter konfirmationen blev AMLS tjenestepige på en gård i Arløse på Næstvedegnen. Indtil sit giftermål i 1906 havde hun forskellige pladser både på landet og i byen. Hun lærte efterhånden at stille krav til sine arbejdsgivere om bedre løn, planlagt frihed og accepterede ikke et værelse i et kosteskab. Hun var medlem af Kbh.s Tjenestepigeforening og brugte bl.a. sin onsdagsfriaften til at høre oplysende foredrag i foreningen. Hendes mand fik arbejde på Glostrup Jernstøberi, og parret bosatte sig nu i Glostrup. Hun passede hjemmet, og familien udvidedes efterhånden med fem børn, født mellem 1907 og 1917. Som noget usædvanligt for en arbejderkvinde blev hun i 1908 medlem af Dansk Kvindesamfunds (DK) afdeling i Glostrup, og hun kom hurtigt i bestyrelsen. Ved kommunalvalget i 1909, hvor kvinderne for første gang havde valgret, blev hun opfordret til at stille op på DKs liste. Men hun følte, at hun i højere grad hørte til i Socialdemokratiet og meldte sig efter valget ind i partiet. I 1912 kom hun i hjælpekassens bestyrelse, hvor hun frem til 1929 “efter bedste evne fordelte sol og vind lige, men så meget på om folk var i sygekasse og fagforening”, som hun skriver i sine erindringer.

I 1918 måtte AMLS, da hendes mand var syg, tage arbejde på et væveri. Da lønforholdene var dårlige, gik hun i gang med at organisere sine arbejdskammerater, og i 1918 tog hun initiativ til dannelse af en afdeling af KAD i Glostrup, og hun blev afdelingens formand. Der fulgte nu en hård tid med at organisere kvinderne på byens øvrige virksomheder. De kvindelige arbejdere havde ringe forståelse for organisationens betydning, og de spyttede oven i købet efter hende, når hun agiterede rundt omkring ved virksomhederne. Og mændene havde kun hånlatter til overs for hende, når hun opfordrede dem til at overtale deres koner og døtre til at organisere sig. “Kvinder kan ikke enes ... De må være tosset, hvis De tror, at de kan lave et levedygtigt forbund.” Hun besluttede, at hun aldrig mere ville bede mænd om hjælp. Hun skulle nok vise dem, at hun kunne lave et levedygtigt forbund. Først da hun henvendte sig til enker og enligtstillede kvinder, vandt hun gehør. De sluttede sig til fagforeningen, og det lykkedes hende efterhånden at få forbedret kvindernes løn- og arbejdsforhold. For yderligere at dygtiggøre sig deltog hun i 1930’erne i kurser på Roskilde og Esbjerg Arbejderhøjskole. I 1940 gik hun af som fagforeningsformand, og samme år udnævntes hun til æresmedlem i afdelingen. Det politiske arbejde havde AMLS fortsat i 1929, da hun blev valgt ind i Glostrup sogneråd for Socialdemokratiet. Hun bevarede denne post til 1943 og var indtil 1933 formand for forsørgelsesvæsenet og endvidere medlem af skoleudvalget, skolekommission og værgerådet. AMLS voksede op i en socialdemokratisk familie, der på trods af fattigdommen indpodede hende idealer og en selvbevidsthed, der gjorde, at hun kunne omsætte tankerne til handling. Hun havde sit ståsted i Socialdemokratiet, var bevidst om, at der skulle ydes en særlig indsats for at forbedre arbejderkvindernes og børnenes vilkår, og dette kom til at præge hele hendes liv. Hun ydede en pionerindsats for arbejderbevægelsen på landet.

Foto i ABA.

Anette Eklund Hansen

 
Professioner
Fagforeningsformænd · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Kvindeligt Arbejderforbund - KAD (se Det kvindelige Arbejderforbund) · Dansk Kvindesamfund · Socialdemokratiet
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Kvindepolitik · Politik · Værgeråd · Ufaglærte
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon