Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elise Lindberg (1832 - 1913)
Lindberg, Elise Christiane

1832-1913, lærer, forfatter.

*15.9.1832 i Kbh., †1913.

Forældre: præst ◊Jacob Christian L. (1797-1857) og Anna Cathrine Elisabeth Hansen (1805-66).

ELs barndomshjem var i 1830’erne et mødested for den grundtvigske bevægelse i Kbh., hvor hendes fader var en af forgrundsfigurerne. Også broderen ◊Niels L. blev senere en fremtrædende grundtvigianer. I 1844 flyttede familien til Tingsted på Falster, hvor faderen fik præsteembede. Han indvalgtes i 1853 i Rigsdagen. EL voksede således op i et usædvanligt stimulerende miljø, omgivet af studerende brødre. I 1854 bad hun faderen om lov til at uddanne sig til lærerinde på N. Zahles Skole, men skønt frihedsmand, var faderen ikke nogen tilhænger af kvindens emancipation, og han “ville ikke have en Gouvernante til Datter”. EL var dermed henvist til selvstudier, og med energisk viljestyrke kastede hun sig over sprog, litteratur, historie og kirkehistorie. Efter faderens død i 1857 dannede moderen, EL og brødrene hjem på Frbg., og først med moderens død i 1866 blev hun stillet frit til at realisere sine drømme. Efter krigen i 1864 havde hun følt “en brændende Lyst til at rejse til Sønderjylland, som Lærerinde i en dansk Familie”. Men drømmen blev ikke umiddelbart realiseret, da hun ikke følte sig stærk og velforberedt nok. 1868-71 underviste hun broderen Jens L.s børn i Kastbjerg, men da han fik økonomiske problemer, måtte hun tænke i andre baner. Med hjælp fra højskoleforstander ◊Ludvig Schrøder lykkedes det at skaffe en privatlærerindeplads i Sønderjylland. Bag det store spring, som hun foretog, da hun i 1872 flyttede til Sønderjylland, lå således lige dele idealisme og økonomisk nødvendighed.

ELs første plads var hos en møllerfamilie i Råhede, Hviding sg., men forholdene her faldt ikke ret i den forvænte præstedatters smag. Der var tale om et kultursammenstød, og først gradvist vænnede hun sig til de mere beskedne livsvilkår på landet. Frem til 1878 virkede hun i en række pladser, hvor hun underviste i almindelige skolefag, naturligvis med vægten på dansk sprog og historie. Efterhånden kom undervisningen i faste rammer, og EL udviklede et talent for at opnå de tyske embedsmænds velvilje. For at fremme den sønderjyske sag holdt hun samtidig aftenskole for børn og oprettede flere steder husflidsforeninger. Hendes langsigtede mål var dog at etablere en lærerindeskole, hvorfra hun ville udsende lærerinder, der kunne virke i det stille for danskheden i Sønderjylland. Allerede i privatlærerindetiden var hun aktiv for at skaffe lærerinder til danske hjem. Hun fik støtte til sin plan fra skolebestyrer ◊Chr. F. Monrad i Flensborg og fra en kreds af kvinder i Kbh., der med •Susette Mariboe i spidsen lovede at støtte skolen med 1.200 kr. om året. I 1878 etablerede EL sin lærerindeskole i Ottersbøl Mølle, men måtte 1880 flytte til Visby. Her købte hun i 1881 en tidligere embedsmandsbolig for den formidable sum af 12.000 kr. Både hendes egen arv og støtten fra de kbh.ske kvinder blev mobiliseret til formålet. I perioden frem til 1888 uddannedes 161 elever, og 48 af dem kom til at virke som privatlærerinder i Slesvig.

Af tidligere elever er EL blevet beskrevet som en noget excentrisk skikkelse, belæst og veltalende, og med en lidt fornem fremtræden, der distancerede hende fra de grundtvigske bønder. Dette afbødedes dog af et vist satirisk vid, og hun nød trods sine særheder bøndernes respekt. Hun varetog selv det meste af undervisningen, der var en kombination af traditionel kundskabsindlæring og forsøg på at vække eleverne til selvstændig tænkning. EL blev, trods sin forsigtige linie, udvist fra Sønderjylland i 1884. Hun lejede derefter Søgård Højskole ved Vamdrup, der måtte lukke efter fire år. Efter 1888 levede hun i Kolding, hun opnåede en mindre pension og fortsatte med at undervise sønderjyske piger i sit hjem.

Kvindesagen var ikke god tone i ELs kreds, men hun udviklede med tiden, hvad der nærmede sig kvindesaglige anskuelser. Ungdommens eksistenskamp satte sig dybe spor, og hun forsvarede ved flere lejligheder kvinders ret til uddannelse og arbejde. Således kritiserede hun i 1887 den tidligere støtte Schrøder, fordi han havde anbefalet lavt betalt tjenestepigearbejde og sygepleje som de eneste beskæftigelsesmuligheder for kvindelig ungdom, og samme år rejste hun en debat i Dansk Kvindesamfund (DK) om kvinders udvandring til Amerika for at finde bedre lønnet arbejde. EL blev medlem af DK i 1887. Også den maskerede selvbiografi Viktoria, 1889, kredser om spørgsmålet om kvinders mulighed for selvstændig udvikling. Hovedpersonen, der erklærer, at hun ikke er erotisk anlagt, nægtes af faderen at uddanne sig, og det er først i arbejdet for den store sag, Sønderjylland, at hun til slut finder sin bestemmelse. EL har publiceret folkeminder og forskellige erindringsbidrag, bl.a. i Højskolebladet, 1900. Hun forfulgte med stor viljestyrke sit mål: at uddanne lærerinder til virksomhed i Sønderjylland under tysk overherredømme. Det var en systematisk indsats, der trods sit relativt beskedne omfang må betegnes som en national og kulturel pionergerning.

Foto i KB.

Troels Fink: Båndene bandt, 1999. Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983. Ingeborg Møller: – og de troede, at Hjertebaand kan briste, 1946. Sønderjyske årbøger, 1995.

Privatarkiv i RA.

Hanne Rimmen Nielsen

 
Professioner
Lærere
 
Organisationer
 
Emneord
Sønderjylland
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon