Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Agnes Bugge (1874 - 1956)
Bugge, Agnes Henriette Louise

1874-1956, oversygeplejerske.

*25.2.1874 i Kbh., †30.1.1956 i Skodsborg, Søllerød sg.

Forældre: sergent, toldkontrollør Thorvald Frederik Vilhelm B. (1845-1919) og Christiane Louise Andersen (ca. 1846-1880).

Da AB døde som 81-årig, stadig levende interesseret i tidens spørgsmål, havde hun været oppe og ude til det sidste. Hun var også fortsat som oversygeplejerske ved Amtshospitalet, senere Statshospitalet i Nykøbing S. (SNS) fem år ud over sædvanlig pensionsalder. En overlæge på hospitalet udtalte, at arbejdet havde været AB kært. Men det var mere end det; det fyldte arbejdsliv og fritid fra 1915-38, og da hun flyttede fra Nykøbing til Skodsborg, samlede hun jævnlig tidligere kolleger i sit hjem og fulgte således stadig med i hospitalets liv.

AB deltog i opbygningen af moderne sindssygepleje både i SNSs regi og på overordnet plan, idet hun i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (DSR) organiserede sygeplejerskernes supplerende uddannelse på dette felt. Hun var uddannet diakonisse fra Skt. Lukasstiftelsen, indsat som en af de første i 1906, men hun udtrådte, fordi hun ønskede at være friere stillet. Den første udsendelse fra stiftelsen som inspektrice på sindssygeanstalten Oringe satte hende på sporet af sindssygeplejen. I 1915 blev hun den første oversygeplejerske på SNS. Hun tiltrådte nogle måneder før hospitalet åbnede, deltog i planlægningen af arbejdet og satte sit præg på det. På hospitalet tog man nye behandlingsmetoder i brug, og en vigtig faktor for de mere rolige af de 6-800 sindslidende var udendørsliv i lukkede haver og arbejdsterapi i gartneri og værksteder. Tanken var kun at ansætte uddannede sygeplejersker, men omstændighederne gjorde, at der også var plejere og plejersker som på statens øvrige sindssygehospitaler. AB fik derfor et broget personale under sig, hvoraf plejepersonalet ikke havde det bedste ry. Men med stilfærdig myndighed og sit eget reelle eksempel gav hun dem en mere positiv indstilling til patienterne, og hun var usædvanlig afholdt af disse. Hun var beskeden af natur og sparede aldrig sig selv, egenskaber, som den tids læger satte pris på, og som gjorde hende til en let samarbejdspartner.

I årene efter 1910 bølgede diskussionen om kvinders egnethed til sindssygepleje og uddannelsesniveauet frem og tilbage. For AB var det en speciel gren af sygeplejefaget, og foruden arbejdet med den supplerende uddannelse stiftede hun i 1917 Foreningen af Sindssygeplejersker, hvis formand hun var til 1924. Den daglige arbejdstid var lang, 10-12 timer plus tilkaldevagter, og der var længe stor personalemangel på SNS. Alligevel fandt AB overskud til også at sidde i DSRs bestyrelse 1918-24, ligesom hun gennem DSR engagerede sig meget aktivt i udvekslingen af sygeplejersker i Norden og havde nær kontakt med de øvrige landes sygeplejerskeforeninger.

 

S.N.S. gennem 50 år, 1965.

Barbara Zalewski

 
Professioner
Sygeplejersker · Oversygeplejersker
 
Organisationer
Amtshospitalet · Dansk Sygeplejeråd · Foreningen af Sindssygeplejersker
 
Emneord
Sindssygehospitaler · Sindssyge
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon