Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Dorothea Heckscher (1857 - 1914)
Heckscher, Dorothea

1857-1914, kursusbestyrer.

*23.5.1857 i Horsens, †20.7.1914 i Kbh.

Forældre: kantor Meyer Abraham H. (1820-1900) og Sara Cohn (1817-96).

DH var født i Horsens, hvor hendes fader var kantor i den jødiske menighed. Som 28-årig blev hun i 1887 ansat som timelærer i tysk, engelsk og håndarbejde ved den kommunale borgerskole i sin hjemby. Her var der tradition for god håndarbejdsundervisning, hvilket var usædvanligt på den tid, hvor håndarbejde ikke var et obligatorisk fag i børneskolen, og hvor kvinder ikke havde adgang til de statsligt støttede seminarier. Siden 1859 havde kvinder ganske vist kunnet indstille sig til lærerindeeksamen, men forberedelsen hertil kunne kun ske på private skoler og seminarier. DH stilede højere, og et rejsestipendium fra Det mosaiske Præmieselskab gjorde det i 1900 muligt for hende at tage til Berlin, hvor tidens mest progressive håndarbejdsuddannelse efter den schallenfeldske metode blev tilbudt kvinder. Hun havde anbefalingsskrivelser med fra Kultusministeriet til det danske gesandtskab i Berlin og studerede håndarbejdsundervisning i skoler i Berlin, Hamburg og Altona. Hun tog faglærereksamen i tysk og håndarbejde, og det var især den sidste, hun brugte i Danmark, som hun straks vendte tilbage til.

I 1902 etablerede DH sig som kursusbestyrerinde i Kbh. Hun annoncerede i Bog og Naal, der var nordisk tidsskrift for pigeskoler, og i Dansk Kvindesamfunds (DK) blad Kvinden og Samfundet. Her tilbød hun et seksmåneders lærerindekursus afsluttende med eksamen, et tremåneders kursus for lærerinder samt kunstindustrielle kurser for unge piger. Året efter kom feriekurser til samt kurser i skræddersyning både for begyndere og viderekomne, og det skulle netop blive inden for skræddersyning, at DH skabte debat. Samtidig med annoncerne fik hun trykt lange artikler om håndarbejdsundervisning og læreruddannelse. Her gjorde hun sig til talskvinde for en langt mere krævende læreruddannelse og en undervisning i håndarbejde, der skulle være systematisk og praktisk, men også intellektuelt dannende, idet den byggede på en metodik, som skulle gøre pigerne selvhjulpne som voksne. Hun krævede, at håndarbejdslærere var pædagogisk uddannede og eksaminerede, og at de beherskede både geometri og tegning, så de kunne vise eleverne på tavlen, hvordan et mønster konstrueres efter individuelle mål. Hun udgav flere mindre lærebøger om metodisk undervisning i skræddersyning, fx Skole-Skræddersyning, 1904, og blev aldrig træt af at kræve en høj faglig standard af lærerinder. Selv havde hun vist særlige evner, idet hun havde opnået prisbelønninger og sølvmedalje for håndarbejder på udstillinger i Malmø, Stockholm og Paris i årene 1896-1900. Hun fik mange rosende omtaler af sine skolehåndarbejder, sit undervisningsmateriale og sine skoleplaner samt af de forevisningstavler, som blev sat i produktion af Nordisk Forlag og solgt gennem Gyldendalske Boghandel.

DH søgte Kbh.s skoledirektion om at få en klasse som forberedelsesklasse for sine kursister, men fik afslag. Bedre gik det ikke, da hun søgte om, at hendes anskuelsessystem måtte bruges i samtlige kommunale klasser, ligesom hun i ministeriet fik afslag på ansøgning om fripladser til sit lærerindekursus. Hun udgav årsberetninger, hvoraf det fremgår, at hun lige fra begyndelsen anvendte kendte og velrenommerede pædagoger som censorer til eksamen, bl.a. ◊•Kirstine Frederiksen og •Augusta Fenger. DH holdt foredrag i DK og var yderst anerkendt i pigeskolekredse, og hendes medvirken i ◊•Emma Gads store bog Vort Hjem, 1903, viser, at hun også hørte til blandt spidserne i det kbh.ske borgerskab. Når hun ikke fik fodfæste i den offentlige børneskole, skyldtes det dels hendes høje krav til fagligt niveau og læreruddannelse, dels at hendes netværk ikke dækkede dette område. Her var det ◊•Emilie West, der på alle niveauer satte dagsordenen, og med hensyn til tilskæring og skræddersyning var det •Marie Steffensen, der var slået igennem med sit enklere system til mønstertegning og tilskæring. 1910 fik DH dog autorisation til som den første og eneste at udbyde den statsanerkendte faglæreruddannelse i håndarbejde. Denne blev etableret, da pigerne fik adgang til mellemskolen, og den lå niveaumæssigt mellem en læreruddannelse og en akademisk embedseksamen.

DH er en af de mest bemærkelsesværdige personer i håndarbejdsfagets historie. Selv på 100 års afstand virker hun aktuel, hendes krav til læreruddannelse er stadig både relevante og provokerende, og den faglæreruddannelse, hun startede, var helt frem til 1970'erne det bedste og mest kvalificerede tilbud på videreuddannelse af danske håndarbejdslærere. Man kan læse hendes artikler med udbytte på grund af stor faglig viden, intellektuelt engagement og velfunderede argumenter. Når hun til trods for dette nærmest er gledet ud af historien, skyldes det sandsynligvis, at hun var langt forud for sin tid, yderst krævende og ikke begrænsede sit virkefelt til det område af skolen, hvor det var muligt at opfylde kravene, nemlig den højere pigeskole, mellemskolen og læreruddannelsen.

Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2001.

Minna Kragelund

 
Professioner
Lærere
 
Organisationer
 
Emneord
Håndarbejde · Syning · Lærebøger · Efteruddannelse · Udenlandske uddannelser · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon