Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lone Kühlmann (1945 - )
Kühlmann, Lone

*1945, journalist.

*7.6.1945 i Kbh.

Forældre: maskinarbejder Karl-Johan Jensen (1912-78) og telefonist Mary Kühlmann (*1917).

~6.10.1986 (b.v.) med journalist Kai Selliken, *20.2.1946 i Bergen, Norge, s. af reklamekonsulent Finn S. og Helene Grieg Shetelig.

Børn: Karl Magnus (1979), Marcus (1981), Joachim (1981).

Da TV-Avisen (TV-A) gik i farver i 1978, var LK med i den første udsendelse. Ganske vist kan hun som samfundsdebattør have et storsindet forhold til finere nuancer, men farveløs er hun ikke.

LK startede sin karriere med en ansættelse i Danmarks Radios (DR) tekniske afdeling 1965-67, men uddannede sig derefter som journalist på Lolland-Falsters Venstreblad/Lollands Tidende. 1970-71 supplerede hun uddannelsen med en mastergrad fra Columbia University, School of Journalism, i New York. I 1965 havde hun truffet den norskfødte journalist Kai Selliken, som hun flyttede sammen med efter en uges bekendtskab. Parret har tre sønner. I 1971 blev LK ansat på Radioavisen, og to år senere kom hun til TV-A, hvor hun var frem til 1988. Her markerede hun sig tidligt ved at vælge udenrigspolitik og sikkerhedspolitik som nogle af sine journalistiske fagområder og skrev i forlængelse heraf bogen Op- eller nedrustning?, 1983. Det journalistiske arbejdsmarked var på det tidspunkt præget af, at mænd varetog de prestigegivende stofområder som politik og økonomi, mens det stigende antal kvinder i faget beskæftigede sig med bløde områder med fokus på individ og samfund. Den voksende kvinderepræsentation i faget medførte midt i 1970’erne, at Dansk Journalistforbund efter pres oprettede et kvindeudvalg. Udvalget fik både faglig og fagpolitisk indflydelse i den kommende halve snes år, ligesom det fungerede som et netværk for kvindelige journalister. LK var med på holdet, men hun gik også alene efter bolden. I 1979 søgte hun TV-As korrespondentstilling i USA, fik den ikke, men vikarierede 1983 i stillingen. Med sig til USA bragte hun sine tre børn; den ældste på tre år og tvillingerne på halvandet. Samme år søgte hun uden held stillingen som redaktionschef. Det gjorde hun især for at modbevise påstanden om, at kvinder ikke søger de ledende stillinger, men hellere holder sig i baggrunden og beklager, at de ikke er synlige. Den usentimentale og handlekraftige stil har været typisk for LK, der efter nogle år som redaktionssekretær på TV-A forlod DR med udgangsreplikken, at “enten er mænd dygtigere end kvinder, eller også er der noget i vejen med systemet”.

1988-90 var LK chefredaktør på Alt for damerne. Ugebladet havde få år tidligere fyret fire journalister i redaktionen, bl.a. Barbara Gram og Edel Hildebrandt, angiveligt fordi de tog samtidsorienterede emner op, som man ikke mente harmonerede med et dameblads stil. LK erklærede, at med hende som redaktør skulle Alt for damerne være et blad for kvinder, og at der ikke er mange emner, som kvinder ikke interesserer sig for. I 1990 forlod hun imidlertid chefstolen og har siden da været en efterspurgt foredragsholder og en flittig forfatter af især debatbøger og biografier. Hun har skrevet Tag pengene og stik af, 1991, og Lev selv – en bog for tidens kvinder, 1994, samt bidraget til bl.a. Livsglæde, 1993, og Barndommens labyrint, 1994. Desuden har hun redigeret Den bedste tid er måske gemt til sidst, 1995, og Hvad er det kvinder vil?, 1998. I 1991 udkom hendes biografi om forfatteren ◊•Edith Rode Mod og vilje og i 1999 Jeg vil og jeg kan om afspændingspædagogen •Bodil Müller. I 1999 debuterede hun som skønlitterær forfatter med en novelle til antologien Kærestefolk. Hun blev tildelt Edith og Helge Rode-Legatet i 1993.

I 1994 udpegede kulturminister •Jytte Hilden LK som bestyrelsesformand for TV2. Siden TV2s sendestart i 1988 som overvejende reklamefinansieret tv-kanal havde offentlighedens søgelys næsten konstant hvilet på stationen, ikke mindst på grund af stærke markeringer fra den første bestyrelsesformand, professor Jørn Henrik Petersen, og den administrerende direktør ◊Jørgen Schleimann. Med LK som ny bestyrelsesformand og den tidligere DR-journalist Jørgen Flindt Pedersen som administrerende direktør blev der skabt arbejdsfred for medarbejdere og ro og regelmæssighed mellem de regionale stationer og moderstationen. Daglange, dramatiske bestyrelsesmøder og åbenlyse interne magtkampe var et overstået kapitel. I 1999 blev LK afløst som formand af tidligere minister Jens Bilgrav-Nielsen. Blandt øvrige tillidsposter kan nævnes, at hun i perioden 1988-92 var bestyrelsesformand for Miljøfonden af 1988 og i 1992 fik sæde i Det rådgivende udvalg for miljøindsatser i udviklingslandene og Arktis. Siden 1987 har hun været medlem af repræsentantskabet for CARE, fra 1992 i bestyrelsen for Publicistklubben og siden 1995 medlem af præsidiet for Sex og Samfund. I perioden 1994-98 var hun bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Else Sander

 
Professioner
Journalister · Redaktører · Forfattere · Foredragsholdere
 
Organisationer
Danmarks Radio · Alt for Damerne · TV2 · Miljøfonden af 1988 · Publicistklubben · Sex og Samfund (se Foreningen for Familieplanlægning) · Aids-Fondet
 
Emneord
Udenlandske uddannelser · Journalistik · Udlandsophold · Faglitteratur · Ugeblade
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon