Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Olga Kaae (1893 - 1991)
Kaae, Olga Marie

1893-1991, missionær, forstander.

*23.10.1893 i Kværndrup sg., †20.4.1991 i Holme sg.

Forældre: sognepræst Alfred Cameron K. (1848-1919) og Ellen Magdalena Johanna Bjørnsen (1866-1943).

OK nedstammede fra en gammel præsteslægt. Hun blev født i Kværndrup præstegård på Fyn som den næstyngste af fem søskende, alle piger. I 1906 flyttede familien til Tikøb præstegård. Hendes fader tilsluttede sig den grundtvigske bevægelse og blev især kendt for sit sociale engagement. Moderen deltog aktivt og myndigt i mandens arbejde og måtte efter hans død sørge for hjemmets opretholdelse og børnenes uddannelse. Som det var almindeligt i grundtvigske præstehjem modtog alle børnene hjemmeundervisning. Det var hovedsagelig moderen, der tog ansvar herfor, bl.a. ud fra den betragtning, at det etablerede undervisningssystem virkede undertrykkende, ikke mindst på piger. Karakteristisk for hjemmet var også, at pigerne bar det af Dansk Kvindesamfund introducerede reformtøj uden indsnøring af kroppens naturlige former.

Allerede som tiårig begyndte OK at spille violin, og 1913 bestod hun optagelsesprøven på Musikkonservatoriet. Inden da havde hun i to omgange været elev på Askov Højskole, hvor hun havde mødt ◊•Ingeborg Appel, der var konstitueret som forstanderinde. Mødet med Appel fik stor betydning for hende, og det samme gjorde bekendtskabet med den senere forstander ◊J.Th. Arnfred. Begge indgød hende mod til at tage et selvstændigt ansvar for sit liv. I første omgang var det en kunstnerisk løbebane, hun havde for øje. Men hendes studier ved Musikkonservatoriet måtte afbrydes på grund af kronisk seneskedehindebetændelse. Dette førte til, at hun uddannede sig inden for sygegymnastik og massage. I 1915 mødte hun missionær Johan Bittmann og hørte ham prædike. Det betød et nyt vendepunkt, idet hun besluttede sig for at blive missionær. I 1919 tilbragte hun nogle måneder på Det Danske Missionsselskabs (DMS) missionsskole i Hellerup. Der viste sig dog at være store forskelle i OKs og DMSs missionssyn, og da hun havde mod til at fastholde sit eget syn, forlod hun som konsekvens heraf DMS i 1922. I mellemtiden havde hun 1919 taget studentereksamen som privatist, og 1923 tog hun igen til Askov, nu som lærerinde. Her blev det ved Arnfreds formidling ordnet således, at fire valgmenigheder garanterede for hendes aflønning som missionær, mens de i øvrigt overlod det til hende, hvorledes hun ville gribe missionærgerningen an. OKs stærke personlighed blev hermed banebrydende for de grundtvigske valgmenigheders stærke engagement i ydre mission, som man indtil da havde forholdt sig reserveret til.

I 1925 udsendtes OK til Indien. Det stod hurtigt klart for hende, at dersom hun som kvindelig missionær skulle kunne hævde sig ikke bare i det indiske samfund, men også i den europæisk prægede missionærkreds, måtte hun have en egentlig universitetsuddannelse. Hun brød derfor af i Indien og rejste 1928 til England for at opnå den eftertragtede universitetsgrad. De fire valgmenighedspræster, der hjemme ledede støttekredsene, stillede sig om ikke afvisende, så undrende. Der måtte være nok for en kvindelig missionær at tage sig til i Indien, også uden en universitetsgrad, mente de. Men de accepterede beslutningen, og da OK frabad sig økonomisk støtte under uddannelsen, mødte hendes afgørelse ingen modstand. I 1931 blev hun Bachelor of Science ved University of London. Året efter rejste hun tilbage til Indien. Her blev hun tilknyttet Missionary Settlement for University Women in Bombay, et hjem for ca. 60 kvindelige studenter, som kunne få ophold uanset kaste, trosbekendelse eller andre religiøse tilhørsforhold. OK blev leder af settlementets sociale kursus og fra 1939 forstanderinde for settlementet. Hun var en myndig og hjertevarm leder, som formåede at gøre settlementet til et trygt hjem og et åbent mødested for de mange unge indiske kvinder, der studerede ved universitetet. OK var ingen stor missionsteoretiker, men så meget mere en “missionspraktiker”. I et lille skrift fra 1971 Er Østen åndelig og Vesten materialistisk? redegjorde hun for sit missionssyn, der brød med 1970’ernes rådende romantiske opfattelse af, at et åndeligt Østen stod over for et materielt Vesten. Det var for hende et falsk og forløjet synspunkt. For hende var kristen mission et opgør med al form for livsflugt, også hinduismen, som hun mødte den i Indien, hvor dette liv og denne jord bliver set som noget uforanderligt og ondt, som mennesket skal prøve at flygte fra. Som kristen så OK det jordiske liv som noget godt, der var skabt af Gud, og som mennesket har ansvar for at forme, danne og forandre. Det betød også, at hun som kristen ikke kunne acceptere den kvindeundertrykkelse, som hun oplevede i hinduistiske sammenhænge.

På grund af sygdom måtte OK 1952 opgive arbejdet i Indien og vende tilbage til Danmark. Hun virkede i en årrække som sygeplejelærerinde på Testrup Højskole, hvor søsteren •Ingrid K. var forstanderinde. I 1960 blev hun i en alder af 67 år den første forstanderinde for det nybyggede Løgumkloster Refugium. Mange i den første bestyrelse havde ment, at lederen for det nye refugium skulle være en mand, teolog og ordineret præst, men de ændrede deres syn, da Arnfred introducerede OK. Hun gav den nye institution liv og indhold ud fra samme målsætning som i Indien: refugiet skulle være et trygt hjem og et åbent mødested, hvor alle var lige, og hvor hver enkelt følte sig velkommen. Dette lykkedes i udpræget grad for OK, der trak sig tilbage som forstanderinde i 1967. I 1972 udgav hun erindringerne Min vej til Indien. 1952 modtog hun Kong Christian X’s Frihedsmedalje for sin indsats 1942-45 i modstandsgruppen De Frie Danske. 1967 blev hun ridder af Dannebrogordenen.

Mal. af Nikolaj Mølgaard Andersen på Løgumkloster Refugium. Foto i KB.

Privatarkiv i RA. Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Anders Nørgaard

 
Professioner
Akademikere · Forstandere · Missionærer
 
Organisationer
De frie Danske · Løgumkloster Refugium · Missionary Settlement for University Women in Bombay
 
Emneord
Udlandsophold · Internationalt arbejde · Udenlandske uddannelser · Kristendom · Indien · Modstandsbevægelsen · Anden Verdenskrig · Undervisning · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon