Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Thora Knudsen (1861 - 1950)
Knudsen, Thora Alvilda

1861-1950, kvindesagsforkæmper, politiker.

*2.1.1861 i Stærrede, Holsteinborg sg., †23.1.1950 i Kbh.

Forældre: birkedommer ◊Harald Valdemar Fiedler (1808-87) og Marie Sophie Kirstine Jensen (1830-1905).

~16.1.1891 med stabslæge Morten Ole K., *15.4.1860 i Følle, Bregnet sg., †26.11.1928 i Kbh., s. af købmand Jens Elsbert K. og Julie Vilhelmine Rønberg.

TK var den midterste af de tre døtre i birkedommerhjemmet på Sydsjælland, der alle i slutningen af 1880’erne valgte uddannelsen til det nye kvindeerhverv, sygeplejen. Søstrene ◊•Thora og •Elisif Fiedler satte sig blivende spor inden for faget, og TK og Elisif var begge aktive i Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra stiftelsen i 1899. TK havde i tiåret 1876-86 med afbrydelser deltaget i undervisningen på Tegneskolen for Kvinder, og muligvis har faderens død i 1887 medført, at de tre søstre omtrent samtidig søgte ind ved sygeplejen.

TKs uddannelse blev, selv efter datidige forhold, ultrakort. Efter ni måneder som elev på Frederiks Hospital i Bredgade blev hun opfordret til at søge stillingen som oversygeplejerske på operationsstuen. Hun forlangte en prøvetid på en kirurgisk afdeling, slog så til og bestred i et par år sammen med en enkelt kollega et 24-timers job under primitive forhold i en operationsstue, der også fungerede som kirkesal. Efter hendes overflytning til mindre stressende arbejde på en medicinsk afdeling, var der seks sygeplejersker om at klare sliddet på operationsstuen. Hun kom nu til at pleje et medlem af kongehuset og fik knyttet nogle personlige bånd, der blev til gavn for hendes senere filantropiske virke. I 1891 giftede hun sig med reservemedicus på hospitalet, senere stabslæge Mogens K. og trådte ud af aktiv sygepleje. Hun fulgte imidlertid sit tidligere erhverv på tæt hold, og da der hurtigt efter oprettelsen af DSR opstod strid mellem to fløje, stillede hun sig i opposition til formanden ◊•Charlotte Norrie og gav udtryk for sin holdning i et indlæg i Kvindernes Blad. Hun vedblev livet igennem at støtte DSR. Sygeplejerskernes Hus, der rummede både pensionistlejligheder og kontorer for DSR, fik nu og da en økonomisk håndsrækning, som da hun forud for indvielsen i 1932 oprettede et huslejelegat, og hun stod altid klar med udstrakt gæstfrihed og hjælpsomhed.

TK deltog i kampen for kvindernes stemmeret og lod sig i 1909 opstille som spidskandidat for Højre i Kbh. til det første kommunalvalg med kvindevalgret. Hun var kun medlem af Borgerrepræsentationen i en enkelt periode, da hun blev uenig med sine gruppefæller om placeringen af et nyt grønttorv, men nåede bl.a. at stille forslag om oprettelse af børnebiblioteker. TK fortsatte sit kvindepolitiske arbejde, var flere gange taler ved fællesmøderne i Dansk Kvindesamfund (DK), hvis fællesstyrelse hun sad i fra 1911. Også efter ændringen af Grundloven 1915, der gav kvinder stemmeret til Rigsdagen, fremhævede hun i skrift og tale deres pligt til at “trænge ind i det offentlige Liv” og mindede bl.a. om, at det er en øvelsessag at tage ordet i en stor forsamling. Hendes holdning var altid den, at uden kvindernes egen aktive medvirken ville den uretfærdige behandling af kønnet fortsætte. Hun så kvinders oplæring i husarbejde fra synsvinklen erhvervsmæssig dygtiggørelse og fremlagde på DKs fællesmøde i 1912 et forslag om tvungen husgerningsuddannelse af alle piger. I 1920 lod hun sig opstille til Folketinget som kandidat for Venstre, men blev ikke valgt.

Filantropisk beskæftigede TK sig med de åbenlyst svageste grupper: Børn, ikke mindst de uden for ægteskab fødte, syge og gamle, og hun anvendte en del af sin energi på at støtte Diakonissestiftelsens mange hjælpeforetagender, ligesom Dansk Røde Kors, Welanderhjemmet for syfilissmittede børn og Hvile- og Rekreationshjemmet for Kvinder var blandt de foretagender, der nød godt af hendes arbejde. Privat kultiverede hun sin have. På Moseskrænten, hjemmet i Søborg, opdyrkede hun fra bar bund en vidunderlig plet, der lod sig vise frem til udenlandske haveinteresserede. Da hun var omkring de 80, solgte hun ejendommen til Kbh.s kommune som hjem for en lille flok unge piger, der skulle oplæres i husgerning.

Foto i KB.

Sygeplejersken 22/1990.

Adda Hilden

 
Professioner
Sygeplejersker · Kommunalpolitikere · Oversygeplejersker · Filantroper
 
Organisationer
Dansk Sygeplejeråd · Frederiks Hospital (se Rigshospitalet) · Højre (se Det konservative Folkeparti) · Borgerrepræsentationen · Dansk Kvindesamfund
 
Emneord
Kvindepolitik · Filantropi · Fagforeninger · Husholdningssagen · Politik · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon