Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Birthe Christensen (1927 - )
Christensen, Birthe

*1927, rektor.

*9.1.1927 i Kbh.

Forældre: arbejdsmand J. Chr. C. (1884-1953) og Kirstine Andersen (1866-1941).

~25.8.1956 med psykolog Kurt Pedersen, *11.8.1925 i Kbh., s. af specialarbejder Laurids P. og bogbinder Ebba Larsen.

Børn: Helle (1959), Jesper (1962).

BC, der blev født uden for ægteskab, voksede op hos sine bedsteforældre i Tåstrup. Som femårig mistede hun kontakten med sin moder, som da flyttede fra hjemmet. BC bestemte sig tidligt til at blive lærer. Efter almindelig forberedelseseksamen kom hun på Akademisk Kursus og blev student i 1945. Studierne på Kbh.s Universitet i historie og kristendomskundskab finansierede hun som kirkesanger og lærervikar. De sidste studieår boede hun på Kvinderegensen, hvor hun bl.a. mødte •Vibeke Bjernum, som hun senere kom til at arbejde tæt sammen med. 1954 blev BC cand.mag. og derefter ansat på Rysensteen Gymnasium, en gammel pigeskole med tradition for kvindelige ledere. I 1970, da rektorstillingen blev ledig, var det lærernes og elevernes fælles ønske, at BC, der i en række år havde været inspektor, skulle være den nye rektor. Kbh.s kommunale skolevæsen fulgte indstillingen, og med hendes udnævnelse nåede kvindeandelen af landets ca. 100 rektorer op på fire. I 1994 tog hun sin afsked på grund af alder.

Sammen med Bjernum arrangerede BC i 1950’erne private studiekredse i erhvervsorientering for pigerne i gymnasiet. Gennem foreningen Kvindelige Akademikere fik gymnasieeleverne lejlighed til at møde kvindelige studerende og unge akademikere i disses hjem, og de fik derigennem indsigt i såvel studie- som arbejdsforhold inden for de fag, de havde lyst til at give sig i kast med. BC ønskede også at give pigerne forbilleder. De skulle se, at det var muligt både at gennemføre et studium og at klare sig i konkurrencen med mændene. I 1962 var BC medstifter af Foreningen for erhvervsorientering i gymnasiet. Hun sad i foreningens bestyrelse fra dens oprettelse og blev æresmedlem ved dens 25-års jubilæum. I 1950’erne arbejdede hun tillige med at oprette elevråd på skolen. Da hun selv blev rektor, fulgte hun dette op med en forældreforening, fordi mange af skolens elever var førstegenerationsgymnasiaster. Hun fandt det vigtigt, at forældrene forstod deres børns hverdag og de krav, skolen stillede til dem, og hun ønskede ligeledes, at skolen skulle blive en integreret del af Vesterbromiljøet. Det elitære præg, som gymnasiet endnu havde i 1970’erne, skulle ikke afholde velbegavede unge fra ikke-studievante miljøer fra at søge optagelse. Af samme grund brugte hun mange kræfter på at etablere et reelt samarbejde med folkeskolerne på Vesterbro. Rysensteen Gymnasium blev den første gymnasieskole i Kbh., der arrangerede elevdage med orientering om gymnasiet for folkeskoleelever. En særlig interesse viede BC de svage elever, ikke mindst indvandrereleverne, som gymnasiet kendte til allerede fra 1970’erne, da mange unge polakker kom til skolen.

BC blev kendt for sin åbne og utraditionelle ledelsesform. Lærere og elever kunne altid frit komme på kontoret. Tonen var ens over for alle, direkte og uhøjtidelig. Det vakte altid almindelig munterhed, når hun på grund af sin ringe højde brugte telefonbøger som skammel, når hun besteg skolens talerstol. Men hun kunne “nå op”, ikke blot i direkte forstand. Rysensteen Gymnasium blev i BCs tid bygget om til et moderne gymnasium, og hendes bestræbelser på at gøre skolen attraktiv for de unge på Vesterbro har båret frugt. Rysensteen opfattes som bydelens lokale gymnasium, ikke mindst takket være BCs deltagelse i sociale aktiviteter på Vesterbro, bl.a. som medlem af Byfornyelsesrepræsentantskabet, som medlem af bestyrelsen og æresmedlem af Vesterbros Idrætssamvirke og som bestyrelsesmedlem i kulturværkstedet Dagmar. Hun er en af de skoleledere, der mest bevidst og succesrigt har arbejdet på en demokratisering af den danske gymnasieskole.

 

Rysensteen Gymnasium 1881-1981, 1981. Politiken 22.6.1993.

Lis Levinsen

 
Professioner
Rektorer · Skoleledere · Akademikere
 
Organisationer
Rysensteen Gymnasium (se Laura Engelhardts Skole) · Foreningen for erhvervsorientering i gymnasiet · Vesterbros Idrætssamvirke · Dagmar
 
Emneord
Historie · Erhvervsvejledning · Gymnasieskolen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon