Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Thora Ingemann Drøhse (1867 - 1948)
Drøhse, Thora Ingemann

1867-1948, afholdsagitator, kvindesagsforkæmper.

*19.2.1867 i Kbh., †14.4.1948 i Randers.

Forældre: arbejdsmand Johan Vilhelm Jensen (*ca. 1840) og Alvine Petronelle Amalie Kieler (*ca. 1844).

~14.6.1895 med redaktør Engelbert Paulus Laurentius Michael Georg Drøhse, *10.8.1864 i Vejle, †23.12.1940 i Randers, s. af amtsfuldmægtig Laurids Michael D. og Maren Poulsen.

For TID var afholdssagen, kvindebevægelsen og Venstrepolitikken harmonisk sammenkædede størrelser. 60 års utrætteligt arbejde inden for de tre områder gav hende prædikatet “Arbejdets Dronning”. Hun voksede op på Nørrebro i et solidt håndværkerhjem og blev tidligt aktiv i søndagsskolearbejde og i den filantropisk engagerede kreds omkring præsten ◊Jul. Ifversen. Hun fik derved øjnene op for den elendighed, alkoholisme skabte i mange arbejderhjem, blev grebet af afholdssagen og indtrådte som medlem af Nørrebros Afholdsforening i 1889. Det viste sig hurtigt, at den unge TID var i besiddelse af ganske særlige agitatoriske evner, og fra omkring 1890 var hun aktiv som afholdstaler i Danmarks Afholdsforening. Hun blev derved en af de første kvindelige afholdstalere, og efter sit ægteskab 1895 med en journalist i Randers fik hun tildelt det vanskelige Himmerland- og Vendsysseldistrikt som sit område. Det blev til omkring 4.000 afholdsforedrag gennem årene, og TID blev kendt som en taler, der med stor dygtighed appellerede til følelserne. I afholdsbladet Nordisk Good-Templar hed det i 1905: “Hun er et Pust fra de store Følelsers Tid .. derfor gjør hun mere Nytte for Afholdssagen end mangen en Mand med langt større Evner og Kundskaber.” For mange mænd i afholdsbevægelsen kom hun til at stå som den ideelle afholdskvinde, blid og kvindelig, ofte set i kontrast til en anden fremtrædende agitator ◊•Lene Silfverberg, der angiveligt frastødte mændene med sit mandhaftige væsen. Men TID havde næppe klaret det ofte barske hverv som afholdsagitator uden en god portion viljestyrke. I 1906 blev TID, ◊•Eline Eriksen og Helga Jensen indvalgt i hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforening som de første kvinder, og TID fortsatte som medlem til 1910 og igen 1916-30. Hun blev leder af organisationens børnearbejde og var 1905-46 bestyrelsesmedlem i Afholdstalernes Forbund.

Fra afholdsagitationen førtes TID naturligt ind i arbejdet for kvinders rettigheder. Hun så valgretten som et middel, der ville give kvinder indflydelse på lovgivningen, fx begrænsninger i alkoholudskænkningen. Ifølge TID var kvinderne dem, der led mest under drikkeriet, men de var også det “Salt”, der behøvedes for at rense ud i “det raadne i Samfundslegemet”. I 1907 oprettede hun Kvindevalgretsforeningen for Randers og Omegn, som hun ledede med stor succes til 1915, hvor kvindevalgretten blev opnået. 1910-15 var hun medlem af hovedbestyrelsen for Landsforbundet for Kvinders Valgret, der havde ◊•Johanne Rambusch som formand. TID var blandt de første kvinder, der i 1908 blev indvalgt i de kommunale hjælpekasser, og hun var medlem af bestyrelsen for Foreningen af kommunale Hjælpekasser i Byerne 1908-12. TID, der selv var barnløs, lod sig også vælge til plejetilsynet i Randers, og for Børnehjælpsdagen i Randers udførte hun et stort og påskønnet arbejde. I 1925 indvilligede hun i at søge at danne en kreds af Dansk Kvindesamfund (DK) i Randers. DK, der tidligere uden held havde søgt at etablere sig i byen, var denne gang kommet til den rette, og efter tre måneder talte kredsen allerede 130 medlemmer. TIDs organisatoriske talent kom her til fuld udfoldelse. I 1926 var Randerskredsen vært for foreningens årsmøde, der symbolsk kulminerede med afsløringen af en mindeplade på ◊•Pauline Worms bopæl for at markere 100-året for hendes fødsel. I 1931 var kredsen med 564 medlemmer vokset til en af landets største. TID var formand for DK i Randers til 1937, derefter æresmedlem, 1931-37 formand for DKs nordjyske distrikt og i samme periode medlem af DKs fællesstyrelse.

Sammenkædningen af afholds- og kvindesag var ikke et fremtrædende træk i den danske kvindebevægelse, modsat fx den amerikanske. Mere typisk var det, da TID efter opnåelsen af valgretten så det som sin pligt at gå ind i politisk arbejde. Hun havde fra sin ungdom følt sig tiltalt af de liberale idéer, og gennem sit harmoniske ægteskab med Engelbert D., redaktør af Randers Dagblad, fandt hun sin naturlige plads i Venstre. I 1920’erne valgtes hun flere gange som valgmand og suppleant til Landstinget. TID var gennem mange år den ensomme forpost for Venstres Kvinder i Randers amt og overlod først formandsposten til Grete Mølbak Frederiksen i 1946, da hun var næsten 80 år. Mens hun i sine senere år iagttog afholdsbevægelsens stagnation med vemod, var det en særlig glæde for hende, at kvindernes politiske arbejde nu begyndte at blomstre. Med sit på en gang milde og myndige væsen, sin optimisme og store arbejdskapacitet, havde TID gode forudsætninger for at omsætte sin moralsk baserede feminisme i praksis, og hun blev gennem mange år den ledende skikkelse i kvindebevægelsen i Randers. For sin betydelige, bredspektrede indsats blev hun hædret med Den Kgl. Belønningsmedaille i guld 1937.

Foto i Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Sidsel Eriksen: Søster Silfverbergs sorger, 1993. Hanne Nørregaard Hansen: Landsforbundet for Kvinders Valgret 1907-15, 1992. Frode Markersen (red.): Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939. Kvinden og Samfundet 5/1948. Randers Dagblad 12.2.1947, 14.4.1948, 17.4.1948, 19.4.1948.

Hanne Rimmen Nielsen

 
Professioner
Foredragsholdere · Kvindesagsforkæmpere · Agitatorer
 
Organisationer
Danmarks Afholdsforening · Afholdstalernes Forbund · Kvindevalgretsforeningen for Randers og Omegn · Landsforbundet for Kvinders valgret · Foreningen af kommunale Hjælpekasser i Byerne · Dansk Kvindesamfund · Venstre
 
Emneord
Afholdsbevægelsen · Kvindepolitik · Stemmeret · Gamle kvindebevægelse · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon