Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ane Jensen (1818 - 1897)
Jensen, Ane

1818-97.

*28.12.1818 i Trunderup, Kværndrup sg., †27.1.1897 smst.

Forældre: gårdejer Hans Jørgensen (1774-1858) og Kirsten Pedersdatter.

~23.10.1841 med gårdejer, politiker ◊Jens Jensen, *24.12.1812 i Trunderup, Kværndrup sg., †10.6.1906 smst., s. af gårdejer Jens Jakobsen og Anne Jensdatter.

Børn: Jens (1842), Peder (1843), Anne Kirstine (1844), ◊Peter (1846), Hans (1847), Jens (1849), Sara (1851), Kirsten (1854), Trine (1856), Karen Nielsine (1858).

AJ giftede sig 1841 med gårdmanden på en nyudflyttet fæstegård Nørremosegård i Trunderup ved Kværndrup på Fyn. Hendes velstående forældre på en hoverifri gård var ikke mildt stemt over for partiet og var ikke videre hjælpsomme imod dem. Med dygtighed og energi arbejdede AJ og hendes mand sig frem til relativt gode kår, og også hendes børn, hvoraf de to ældste døde som små, måtte hænge i; om sommeren var alle i gang fra fire morgen til ni om aftenen med en times middagspause. Børnenes undervisning foregik i vinterhalvåret, men AJ ville ikke sende dem i sognets skole, hvor degnen var en tidligere underofficer, hvis undervisning var præget af gold udenadslæren. Hun besluttede selv at undervise sine børn og fik uventet støtte hertil fra skolemanden ◊Christen Kold, som oprettede en højskole i 1851. Hun var i sit barndomshjem vokset op med vækkelse, og hun havde lært ham at kende gennem sin og sin mands tilknytning til Ryslinge menighed, hvor grundtvigianeren ◊Vilhelm Birkedal var blevet præst 1849. Gennem Kolds fortælling for børnene under hans gentagne besøg på gården blev hun klar over bibel- og historiefortællingens betydning i undervisningen og blev selv en dygtig fortæller og underviser, og hendes skole dannede begyndelsen til Trunderup Friskole, en af de første friskoler i landet. Som en af de første kvinder af bondestanden offentliggjorde hun et debatindlæg i tidsskriftet Budstikken 1859, hvor hun skrev om børneopdragelse og forkyndelse.

I 1852 blev Jens J. valgt til Folketinget og sluttede sig tæt til ◊N.F.S. Grundtvig og Det nationale Venstre. I 1860 var AJ på besøg hos sin mand i Kbh. og hævdede i en diskussion med folketingsmanden ◊Jens Jørgensen, at kvinder også skulle have mulighed for at komme på højskole. Dette var både han og hendes mand uenige i, og sammen gik de til Grundtvig for at lade ham afgøre spørgsmålet. Jens Jørgensen indledte med, at det drejede sig om en kone, der ikke var til at styre. Hun ville have, at også pigerne skulle på højskole. AJ begrundede sin opfattelse med, at pigernes undervisning nødvendigvis måtte være på højde med karlenes for at sikre fundamentet for både ægteskabet og børneopdragelsen. Grundtvig faldt længe i dybe tanker, og hans pibe gik ud. Endelig løftede han hovedet og sagde: “Konen har Ret, Pigerne bør ogsaa paa Højskole.” I sommeren 1861 oprettede ◊Jens Schjørring den første pigehøjskole i Sødinge ved Ryslinge med bl.a. AJs ældste datter som elev.

Foto i KB.

H.C. Frydendahl: Dyrlæge P. Jensens Hundredaarsbog, 1946. Holger Begtrup: Grundtvigske Hjem i det 19. Aarhundrede, 1929.

Anna Bojsen-Møller

 
Professioner
 
Organisationer
Trunderup Friskole
 
Emneord
Undervisning · Friskoler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne · 1860'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon