Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elna Lassen (1901 - 1930)
Lassen, Elna

1901-30, solodanser.

*27.8.1901 i Lyngby sg., Kbh.s amt, †19.9.1930 i Kbh.

Forældre: vævermester Jørgen Vilhelm Hansen (1860-1931) og Inger Andersen (1858-1943).

~28.9.1927 (b.v.) med læge Arne Frederik L., *13.11.1889 i Sværdborg sg., †10.11.1970 i Kbh., s. af godsejer Axel Frederik Julius Christian L. og Ebba von Schau.

EL havde den for balletbørn høje alder af ni år, da hun i 1910 blev antaget som elev på Det Kgl. Teaters balletskole under ◊•Valborg Borchsenius’ kyndige vejledning. Tidligt bemærkedes hos EL en meget stærk vilje og en stilfærdig, men stor alvor, grænsende til melankoli. I 1918 fik hun sit første gennembrud i ◊August Bournonvilles Valkyrien, hvori hun dansede en solo med en sådan fart, elegance og gnistrende ynde, at hendes stjerneformat skinnede igennem rollen, der ellers var ret lille. Ikke alene undergik hun foran sit publikum en fængslende forvandling, hun besad også en for kvindelige dansere usædvanlig springevne og udviklede med årene en høj grad af teknisk virtuositet, som blev kompletteret af en uimodståelig charme.

Mødet med den russiske balletmester M. Fokin, der 1919 gæstede Kbh., blev afgørende for ELs ambitioner for, hvilke højder hun burde stræbe efter i sin dans. To år efter forlod hun Den Kgl. Ballet for i 1921 at opsøge Fokin på operaen i Paris, hvor hun blev antaget som korpsdanserinde til hans forestående USA-turné. Ved siden af forestillingerne arbejdede hun ihærdigt med at aflure russerne deres tåspidsteknik og store plastiske smidighed. Da korpsets stjernedanserinde Vera Fokin blev syg i New York, fik EL en chance i skikkelse af titelpartiet i Tordenfuglen til I. Stravinskys musik. Den unge danske danserindes internationale gennembrud gav genklang i verdenspressen. Efter Fokinballettens opløsning fortsatte hun på turné i USA med et par af kompagniets dygtigste dansere, men hjemlængslen meldte sig, og hun vendte tilbage til Kbh. i 1924. EL havde korresponderet med Borchsenius under sit udlandsophold, og ved hendes mellemkomst omgik teatrets ledelse i ELs tilfælde den uskrevne regel, at hvis man en gang havde forladt Den Kgl. Ballet, så var dørene lukket i al fremtid. Man tog varmt imod hende, og 1925 blev hun udnævnt til solodanser.

Det tredje og sidste gennembrud fik EL i 1925 i rollen som Svanilda i Coppelia. Premieren blev en strålende triumf, og den røde lygte lyste over Kongens Nytorv, hver gang balletten var på plakaten. De efterfølgende sæsoner befæstede hun sin position som ballettens stjerne. Især kom hendes tåspidsteknik og charme til sin ret i geniale fortolkninger af roller i det nyere repertoire, bl.a. Fokins opsætning i 1925 af Petruschka, og ◊Kaj Forgeron Smiths opsætninger 1928 af Ildfuglen og Rosendrømmen. Fra det ældre repertoire huskes hun især som troldpigen Birthe i Bournonvilles Et Folkesagn, men i øvrigt var traditionen for den moderne og frigjorte danserinde mest af alt en spændetrøje. Hendes partnere var ◊John Andersen og senere Forgeron Smith, som på ELs anmodning blev balletmester 1928-30. Også den tyske teaterleder M. Reinhardt havde øje for hendes kunst og engagerede hende ikke alene som solist til sin jubilæumsforestilling på Deutsches Theater i Berlin 1930, men nærede også et udtalt ønske om at lancere hende internationalt. Inden det forestående engagement hos Reinhardt dansede hun i sommeren 1930 sammen med Forgeron Smith i Rosen og Sneen, en dans til ◊Emil Reesens musik, der var indlagt som afslutningsnummer i Scala-Teatrets sidste revy Punktum-Finale! En septembernat kort efter tog den sjældne kunstner til kollegers og publikums store sorg og forfærdelse sit eget liv. Private skuffelser i ægteskabet og en fremskreden sukkersyge blev nævnt som mulige forklaringer på den skygge i hendes kun 29-årige liv, der førte til, at hun skød sig en kugle gennem hjertet. Hun efterlod sig ingen børn.

Tegn. fra 1925 af Gerda Ploug Sarp i Teatermus. Tegn. fra 1930 af Viggo Thomsen i Teatermus. Statuette fra 1934 af Gerhard Henning på Det Kgl. Teater. Foto i KB.

Teatret 2/1930. Berlingske Tidende 15.9.1940.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Karen Vedel

 
Professioner
Solodansere · Dansere
 
Organisationer
Den Kgl. Ballet · Det Kgl. Teater · Operaen i Paris
 
Emneord
Dans · Ballet · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon