Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Georgia la Cour Pedersen (1844 - 1930)
la Cour Pedersen, Georgia

1844-1930, efterskolelærer.

*26.12.1844 i Nimtofte sg., †9.7.1930 i Skibelund, Malt sg.

Forældre: sognepræst Peter Christian la Cour (1805-65) og Caroline Jacobine Bregendahl (1809-71).

~6.11.1874 med efterskoleforstander Knud Hansen Pedersen, *21.9.1845 i Brøstrup, Sønder Hygum sg., †19.4.1922 i Skibelund, Malt sg., s. af gårdejer Christian Peter Andersen og Bodil Marie Knudsdatter.

Børn: Marie (1878), Kristian (1880), Knud Bo (1883).

GCP hørte til den kreds af unge embedsmandsdøtre, som blev optaget af det folkeoplysende arbejde, der blev sat i gang efter nederlaget i 1864. Allerede som barn var hun blevet fortrolig med de grundtvigske idéer, idet hendes fader som præst havde arbejdet med planer om oprettelse af en højere bondeskole. Under våbenhvilen i juni 1864 var GCP tilfældigvis på besøg på en gård, hvor højskoleforstander ◊Ludvig Schrøder var indkvarteret. Hun hørte her med glæde hans udtalelser om, hvad højskolen kunne betyde også for unge piger. Da •Charlotte og Ludvig Schrøder sommeren 1866 holdt deres første pigehøjskole på Askov, meldte GCP sig til denne. Det blev en oplevelse, der prægede hende for livet. Efter opholdet blev hun huslærer i tre år hos en familie på Djursland og boede derefter sammen med sin moder i Odder de sidste år, denne levede. Her fik hun en lille skole i gang for små børn og enkelte større piger. GCP var et meget selvstændigt menneske. Som ung vandrede hun ofte alene over lange afstande for at se eller gense mennesker og steder, åben for alt nyt. I 1870 besøgte hun Rødding Højskole, som fungerede som pigehøjskole sommer og vinter med ◊Cornelius Appel som forstander. Da Appel i 1871 erfarede, at GCPs moder var død, tilbød han hende en stilling som lærer. Hun sagde med glæde ja. Her blev hun i tre år, stadig mere optaget af det sønderjyske spørgsmål, og her lærte hun sin kommende mand Knud Pedersen at kende. Han havde enkelte timer på højskolen, men var i øvrigt huslærer for børn af danske forældre. Hans arbejde blev imidlertid stadig mere vanskeliggjort af de tyske myndigheder.

GCP og Knud Pedersen besluttede da, at de kunne støtte danskheden i Sønderjylland ved at bygge et skolehjem lige nord for Kongeåen, som var den nye grænse. Skibelund nær Askov blev valgt, og her startede parret i 1874 en friskole, hvor dansk sprog og kultur holdtes i live uden nogen form for tyskfjendtlighed. Børn lige syd for grænsen blev dagelever, mens de børn, der boede lidt længere væk, fik ophold på skolen. Ægtefællernes samarbejde i skole og hjem beskrives som enestående. Friskolen fungerede frem til 1885, hvor de tyske myndigheder krævede, at forældrene i Sønderjylland tog deres børn hjem. Skolen forvandlede sig derefter langsomt til en efterskole, idet danske børn syd for grænsen nu blev elever efter konfirmationen. Skolen fik betydning for næsten alle hjem på Røddingegnen. I 1909 overdrog GCP og hendes mand skolen til deres børn, men begge fortsatte med at undervise, til de var langt op i årene, og begge nåede at opleve Genforeningen i 1920.

GCP var klog, munter og hensynsfuld. Hun karakteriseres som en berigende personlighed at være sammen med for både børn og voksne. Hun var ikke alene en god lærer og fortæller, hun var også en fin skribent, der gennem breve, erindringer og biografier har givet os et levende og nuanceret billede af alle de mennesker, hun mødte på Skibelund Efterskole, på Askov og Rødding højskoler og blandt sin egen og sin mands slægt. Med Skibelund og dets Mindesmærker, 1904, og Mindeblade om Cornelius Appel, 1905, har hun efterladt os et stykke Danmarkshistorie fra en vigtig periode af landets liv.

Mindesten i Skibelund. Foto i KB.

N. Olav Nielsen (red.): Minder fra Folkehøjskolen, 1945. L.F. la Cour: Slægten la Cour, 1917.

Privatarkiv i RA

Kirsten Geertsen

 
Professioner
Lærere
 
Organisationer
Skibelund Efterskole · Skibelund Friskole
 
Emneord
Efterskoler · Friskoler · Sønderjylland · Højskoler
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon