Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Therese Keyper (1847 - 1929)
Keyper, Therese Johanne Josepha

1847-1929, kirkeligt aktiv.

*14.2.1847 i Haslev sg., †2.1.1929 i Kbh.

Forældre: sognepræst Otto Mandrup Schjøtz (1806-80) og Josepha Seraphine Angelika K. (1806-77).

~15.6.1869 med oberst ◊Anton Joseph Christian K., *30.5.1833 i Kbh., †26.11.1922 smst., s. af sekondkaptajn Anton Pauli Wilhelm Nicolai K. og Josephine Jacobine Bernhardine Dreyer.

Børn: Rudolf Jacob Poul (1880).

TK voksede op på Midtsjælland i Haslev-Freerslev præstegård. Hjemmet var præget af et rigt kulturliv, og flere i slægten var professionelle musikere. Hun fik ingen formel uddannelse, men fra sine helt unge år var hun tænksom og vidende og udtrykte sig klart og skarpt. Siden skulle hun vise, at hun også forstod at fængsle sine medmennesker fra en talerstol, påvirke dem og omsætte sine tanker til handling. 22 år gammel blev TK gift med sin 14 år ældre fætter Christian K., der da var kaptajn i ingeniørkorpset. Ægteparret, der boede på Frbg., sluttede sig til menigheden ved Skt. Johannes Kirke på Nørrebro, hvor ◊Rudolph Frimodt var præst. Den var i 1861 blevet indviet som den første sognekirke uden for Kbh.s volde, hvor en stor del af byens voksende arbejderbefolkning fik deres hjem i nyopførte boligkarreer. 1865 oprettedes Kbh.s Indre Mission (IM) med Frimodt som den første formand. TK arbejdede i sin nye sognekirkes menighedspleje, mens hendes mand var økonomisk og teknisk rådgiver for pastor Frimodt ved opførelsen af Skt. Stefans Kirke og Skt. Jakobs Kirke. I 1873 udsendtes den lille bog Om Præster og Kirker i Kjøbenhavn under pseudonymet A..... D.., dvs. Asinus Dei, Guds Æsel. Heri beskrives den mangelfulde kirkelige betjening i de overvældende store sogne som fx netop Skt. Johannes, der i 1872 havde 40.000 indbyggere. Forfatteren hævdede, at menigheden nu svigtede kirken, fordi kirken havde forsømt menigheden. Ingen tænkte på, at skribenten kunne være en kvinde. Først mange år senere afsløredes det, at TK var forfatter til bogen, som ridsede et program op for det private initiativ, der fra 1880’erne og frem blev kendt som den kbh.ske kirkesag.

En helt særlig betydning fik TK som initiativtager til en ny form for danske søndagsskoler for børn. Foruden metodistkirkens søndagsskoler kendtes i forvejen en søndagsskolebevægelse, grundlagt af skoleinspektør Axel V. Jacobsen i 1869. Inden for IM havde man næret uvilje mod idéen om søndagsskoler for børn, men 1875 oprettede TK i samarbejde med IM en søndagsskole efter engelsk forbillede. Inspirationskilden var en længerevarende rejse i Storbritannien, hvor hun bl.a. havde stiftet bekendtskab med de engelske søndagsskoler. Herhjemme arbejdede hun sammen med fire andre kvinder, hvoraf de to en tid havde medvirket i Kbh.s metodistiske søndagsskoler. Antallet af såvel Axel V. Jacobsens som IMs søndagsskoler voksede hurtigt i de følgende år. I 1882 stod de to søndagsskolebevægelser omtrent lige og repræsenterede hver ca. 3.000 børn og 200 lærere. Flere forsøg på samarbejde mellem dem mislykkedes, og efterhånden dominerede IMs. Allerede i 1876 udkom en særlig Søndagsskolesalmebog, der både indeholdt gamle danske salmer og en række religiøse sange, oversatte eller nydigtede. På titelbladet angives fire navne, men efterladte breve tyder på, at TK var den egentlige redaktør, formodentlig i et samarbejde med præsten ◊F.V. Andersen, som hun havde kendt fra sin tidlige ungdom. Også i forbindelse med et nodehefte til sangbogen var hun den drivende kraft, ligesom hun stod for udgivelsen af pjecerne Vejledende Vink for Søndagsskolelærere efter A. Rowland, 1883, og Forberedelsestimer for Søndagsskolelærere og Ledere af Børnegudstjenester, 1888. TK var desuden primus motor i indførelsen af ugentlige møder for de mange nye søndagsskolelærere. IM opgav kun nølende forestillingen om, at kvinder ikke burde tale ved kirkelige møder, og i første omgang kunne man kun godkende, at kvinder tog ordet i mindre kredse, eller når der ikke var mænd til stede. Stilfærdigt forsvandt modstanden over for TK, der formåede at samle flere hundrede søndagsskolelærere. IMs landsformand ◊Vilhelm Beck afviste betænkelighederne ved at sige, at hun prædikede bedre end de fleste præster. TK var sammen med sin mand medlem af bestyrelsen for IM i Kbh. fra 1876 til 1889, da hun gik ud, formentlig på grund af sygdom. Begge sad de i det søndagsskoleudvalg, foreningen nedsatte i 1879, og i de første år fungerede TK som sekretær og varetog bl.a. forbindelsen til England.

1878 deltog ægtefællerne i KFUMs (Kristelig Forening for Unge Mænd) verdenskonference i Genève. De blev grebet af, hvad de mødte, og ønskede, at der blev dannet en tilsvarende forening herhjemme. På deres anbefaling imødekom Frimodt, der tidligere havde været skeptisk over for tanken, et ønske fra en forening af unge mænd om at stifte KFUM i Danmark. Foreningen fik ◊pastor Vilhelm Schousboe som den første formand. TK og hendes mand forblev knyttet til Skt. Johannes Kirke til omkring århundredskiftet, men efter at være flyttet til Valby sluttede de sig til menigheden ved Jesuskirken, hvor ◊Henry Ussing var præst. Han var en af de mange teologiske studenter, der havde været søndagsskolelærer under TKs ledelse. Støttet af sin mand formåede den iderige, energiske TK at skabe røre og fornyelse i væsentlige dele af det kbh.ske kirkeliv, bl.a. ved at knytte forbindelse til den engelsktalende verden. Mange inden for IM accepterede kun tøvende at give hende ansvar, men så fremtrædende personligheder som Frimodt og Beck anerkendte fordomsfrit hendes evner og gav hende mulighed for en arbejdsindsats, som var ganske ekstraordinær for hendes tid og kirkelige miljø.

Kamma Struwe: Kirkerevolution i 1890’erne, 1995. Paul Holt: Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark gennem 100 år, 1961. Orla Møller: Søndagsskolen, 1951. Julius Steen: Et Liv under Guds Naade, 1931.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Kamma Struwe

 
Professioner
 
Organisationer
Københavns Indre Mission · Folkekirken
 
Emneord
Søndagsskoler · Udlandsophold · Kristendom · Kirkeligt arbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon