Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Kirk (1889 - 1992)
Kirk, Anna

1889-1992, friskolelærer, kommunalpolitiker.

*12.8.1889 i Randlev sg., †3.7.1992 i Odder sg.

Forældre: gårdejer Rasmus Andreas Nielsen Bredkjær (1856-1928) og Marie Kristine Hansen (1859-1920).

~8.7.1917 med friskolelærer Karl K., *5.4.1890 i Sønder Nærå sg., †6.3.1955 i Odder sg., s. af friskolelærer Kristen Svenningsen K. og Marie Kristine Petersen.

Børn: Ole (1918), Marie (1919), Bodil (1921), Asger (1922), Karen Margrethe (1924), Gertrud Elisabeth (1925), Gudrun (1927).

AK blev født på gården Bredkjær syd for Odder som nummer to af ti søskende. Begge forældre havde været på højskole, faderen desuden på landbrugsskole, og moderen var uddannet mejerske. Hjemmet var frisindet og åbent over for tidens rørelser. Forældrene var fremtrædende medlemmer af kredsen omkring Odder Valgmenighedskirke og Odder Højskole, og det var en selvfølge, at børnene fik deres skolegang i den lokale Eriksminde Friskole. Trods en beskeden økonomi var der ingen tvivl om, at alle børnene, også pigerne, skulle have en uddannelse. Efter et ophold i 1907 på den netop åbnede Roskilde Højskole og en periode som ung pige i huset på Sjælland søgte AK ind på Statens Forskoleseminarium i Vejle. Hun tog eksamen i 1913, og efter et års tid som enelærer på Sønderup Friskole ved Slagelse kom hun i 1914 hjem og blev ansat ved sin barndoms skole. Et år senere blev også den unge lærer Karl K. ansat. Han var af fynsk friskolefamilie og læreruddannet. De blev gift i 1917. Samtidig købte forældrekredsen skolen, der indtil da havde været privatejet, og ansatte lærerparret Kirk til at drive den. Det blev en skolevirksomhed, der kom til at strække sig over 40 år til 1955.

I ægteskabets første ti år fødte AK syv børn, samtidig med at hun fortsatte med at undervise. Ud over børneskolen drev parret i en årrække efterskole for egnens unge, og efter Genforeningen 1920 modtog skolen en del elever fra Sønderjylland. Tidligere elever har fortalt, at AK især var god til at undervise i dansk og regning, og begge ægtefællerne var enestående fortællere i pagt med friskolens tradition. Det var AKs holdning til friskolegerningen, at skolen skulle ligne et velordnet hjem, hvor børnene skulle have mest muligt af hjemmets frihed med sig. Først og fremmest skulle den være et sted, hvor børnene holdt af at være. Gennem årene tog mange elever da også en tårevædet afsked med skolen. Uden for skolen ydede ægteparret en stor indsats i lokalt ungdomsarbejde, de var med til at stifte en foredragsforening og begyndte at drive offentligt bibliotek, hvis samling blev grundlagt ved donation af private bøger. Allerede før Første Verdenskrig havde AK stiftet bekendtskab med den amerikanske økonom og politiker H. Georges tanker, og Karl K., der delte hendes synspunkter, blev medstifter af Danmarks Retsforbund i 1919. Gennem et langt liv virkede hun på Odderegnen for at udbrede partiets ideer om jorden som samfundseje og om sikring af den personlige frihed. I 1933 blev hun valgt til Randlev-Bjerager sogneråd, hvor hun havde plads til 1954, en enestående kommunalpolitisk karriere for en kvinde og retsstatspolitiker. AKs eksempel trak kvinder fra andre partier med sig, så i alt tre kvinder blev valgt i 1933, en helt usædvanlig kvinderepræsentation på en tid, hvor sognerådene som regel var et rent mandligt domæne. I sognerådet satte hun først og fremmest sit præg på det sociale område som formand for børneværnet 1933-54 og tillige som formand for det sociale udvalg 1943-54. Hun fik ry for at være en skrap forhandler.

Ved Karls K.s død i 1955 forlod AK skolen og byggede et hus i Odder, hvor hun siden boede sammen med datteren Karen Margrethe K., der var amtsrådspolitiker for Retsforbundet. AK fortsatte sit engagement i Retsforbundet, kvindebevægelsen, Grænseforeningen, nordisk samarbejde og modstanden mod EF. Alderen dæmpede ikke hendes engagement. Så sent som i 1980’erne stod hun på talerstolen ved Retsforbundets årsmøder, ligesom hun gik til kamp mod EF for at forsvare det nordiske frihedssyn, som hun mente var truet fra syd. Som 98-årig satte hun sin private økonomi på spil ved sammen med datteren at købe en villa til Odder Lokalhistoriske Arkiv, så det kunne blive en selvejende institution med egne lokaler. Selv var hun en fremragende historiefortæller, der med begejstring formidlede sin viden om egnens historie og de folkelige bevægelser, hun havde deltaget i. Ildsjælen AK døde først i 1992, næsten 103 år gammel.

Foto i Odder Lokalhistoriske Arkiv

I godt selskab. 1994. Århus Stiftstidende 12.8.1979, 15.7.1984, 11.8.1989.

Marianne Hofstätter

 
Professioner
Lærere · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Eriksminde Friskole · Danmarks Retsforbund (se Retsforbundet)
 
Emneord
Børneværn · Socialt arbejde · Friskoler · Politik · Socialpolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon