Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Jensen (1867 - 1961)
Jensen, Anna Dorthea

1867-1961, fagforeningsformand, politiker.

*17.2.1867 i Øster Egede sg., †24.11.1961 i Kbh.

Forældre: husmand Ole Bendtsen (1832-1911) og Kirsten Hansen (1832-79).

~26.12.1891 med Lars J., *24.7.1853 i Ørslev sg., Præstø amt, †13.11.1909 i Kbh., s. af husmand, væver Jens Hansen og Margrethe Hansdatter.

Børn: Olga Nielsine Christine (1889), Anna Margrethe Kirstine (1893).

Som ganske ung kom AJ fra sit hjem i Sydsjælland til Kbh., hvor hun fik arbejde som herreskrædder. I 1893 meldte hun sig ind i De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (KHF). Fra omkring 1900 tog hun i perioder aktivt del i bestyrelsesarbejdet, bl.a. som revisor i 1906, men hun påtog sig også det slidsomme agitationsarbejde, både i porten uden for systuerne og på trappegangene. 1909 blev hun medlem af bestyrelsen, og 1915 valgtes hun til foreningens næstformand. Da •Anna Johansen i 1923 ikke ønskede at genopstille til formandsposten, blev AJ valgt. Agitationen fortsatte ufortrødent, ligesom også de mange forhandlinger om prisaftaler med de enkelte arbejdsgivere. I 1925 iværksatte arbejdsgiverne en stor lockout, der også kom til at omfatte de kvindelige herreskræddere; virksomhederne lukkede, og medlemmerne måtte gå uden arbejde i de syv uger, lockouten varede. Ved bestyrelsesvalget i 1930 opstillede både AJ og Anna Johansen til formandsposten, og resultatet blev, at Anna Johansen valgtes med stort flertal. Det kom efterfølgende til heftige skænderier og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, idet en del af medlemmerne anklagede bestyrelsen for valgfusk; de hævdede, at optællingen af stemmesedler ikke var gået rigtigt til, og at det i virkeligheden var AJ, der havde fået flest stemmer. Ved den ekstraordinære generalforsamling holdt hun sig i baggrunden; resultatet blev imidlertid, at Anna Johansens valg opretholdtes. AJ fortsatte som menigt medlem af bestyrelsen, uhyre aktiv og loyal, men på ingen måde ukritisk. Allerede i 1919 var hun blevet medlem af Dansk Skrædderforbunds (DS) hovedbestyrelse, og hun fortsatte både her og i fagforeningsbestyrelsen, til hun som 74-årig nedlagde sine tillidshverv i 1941. Hun var dog stadig frem til sin død i 1961 en aktiv deltager både i afdelingens og skrædderforbundets generalforsamlinger. Som der står i nekrologen i forbundets medlemsblad Stof og saks, gav hun “sin mening til kende, skarpt og hvast hvis det passede hende, og det gjorde det ofte”. Hun blev i 1941 udnævnt til æresmedlem af DSs hovedbestyrelse.

I lighed med mange af sin samtids fagforeningskvinder var AJ også partipolitisk aktiv. Hun var medlem af bestyrelsen for den lokale socialdemokratiske vælgerforening. Vælgerforeningen opstillede hende som kandidat til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og hun valgtes ind som suppleant i 1919, 1923 og 1927. 1913 var hun blevet medlem af Borgerrepræsentationen, hvor hun sad i 24 år frem til 1937. Hun var her i selskab med andre faglige kvinder, bl.a. den tidligere formand for KHF ◊•Andrea Brochmann samt Anna Johansen, som hun i hvert fald her havde et godt samarbejde med, endvidere •Helga Larsen, formand for Det kvindelige Bryggeriarbejderforbund og •Alvilda Andersen, formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det første udvalg, AJ blev medlem af, skulle udarbejde forslag til ansættelse af kvinder i Kbh.s politi. Dansk Kvindesamfund (DK) havde rejst sagen allerede i 1910, og Borgerrepræsentationen vedtog 1914 at ansætte to kvindelige betjente. Hun blev siden medlem af budgetudvalget. Netop under budgetforhandlingerne tog hun hyppigt ordet, veltalende og skarpt, og ofte i forbindelse med skoleforhold. Hun anbefalede bl.a. etablering af skoler med fællesundervisning af drenge og piger. 1916-21 var hun medlem af Den overordentlige Kommission, der var nedsat af Indenrigsministeriet 1914 for at sikre befolkningens forsyning med varer under Første Verdenskrig. Efter pres fra DK udvidedes den rent mandlige kommission 1916 med tre kvinder, ◊•Magdalene Lauridsen, der repræsenterede landhusmødrene, AJ, der skulle tale byhusmødrenes sag, og ◊•Karen Blicher som repræsentant for husholdningsuddannelserne.

AJ hørte ikke til de mest fremtrædende af arbejderbevægelsens kvinder. Men gennem 40 år ydede hun en væsentlig indsats for den kvindelige fagbevægelse, og hendes utrættelige arbejde for at organisere syerskerne bidrog til at føre KHF frem til en solid position. Og med sit tidlige og langvarige virke i Borgerrepræsentationen må hun henregnes til en af Socialdemokratiets kvindelige pionerer.

Foto i ABA.

De kvindelige Herreskrædderes Fagforening 1883-1933, 1933. Stof og saks 12/1961.

Karin Sandvad

 
Professioner
Fagforeningsformænd · Kommunalpolitikere · Syersker · Agitatorer
 
Organisationer
De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (se Fagforeningen for Herrekonfektion) · Dansk Skrædderforbund (se Dansk Beklædningsarbejderforbund) · Socialdemokratiet · Borgerrepræsentationen · Den overordentlige Kommission
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Politik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon