Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Annette Jensen (1856 - 1942)
Jensen, Hanne Annette

1856-1942, håndarbejdslærer, kvindesagsforkæmper.

*17.9.1856 i Udby, Stege landsg., †29.6.1942 i Lendemarke, Stege landsg.

Forældre: parcellist Jens Jørgensen (*1823) og Ane Cathrine Jensen (*1821).

AJ voksede op i et husmandshjem på Møn, og hendes to brødre fik læreruddannelse, hvorimod faderen krævede, at hun skulle arbejde hjemme og passe sin syge moder. Fra konfirmationsalderen deltog børnene sammen med deres forældre i møder på Rødkilde Højskole, og som 19-årig blev AJ elev på højskolen, men på grund af arbejde i hjemmet fik hun kun lov til at deltage i to ud af de tre måneder. Med henvisning til brødrenes uddannelse opnåede hun fire år senere i 1879 at komme på Askov Højskole. Både hun og faderen var stridbare personer, og de følgende ca. 15 år kæmpede hun for at skaffe sig en selvstændig indtjening.

AJ var hele livet en flittig skribent, og hun vendte gang på gang, bl.a. i sine selvbiografiske romaner Kvinde-Regimente og Under Dommen, begge fra 1909, tilbage til den betydning, som højskolen havde haft for hende. Rødkilde var midtpunktet for et meget levende kulturelt miljø på Møn, og AJ var 1883-84 hjælpelærerinde i håndarbejde på højskolen. Her var det især forstanderens kone Sofie Andersen, der kom til at betyde meget for hende. I forhold til mange andre højskoler havde Rødkilde en progressiv holdning til kvinder. Sofie Andersen talte for personlig frihed og en mere selvrealiserende kvinderolle, fx mente hun, at tjenestepiger skulle have eget værelse og mulighed for at dyrke egne interesser frem for altid at gå til hånde. Samme holdning var AJ fortaler for, da hun i 1891 gik ud i åben debat med godsejerfruen Christine Hvass i Dansk Husflidstidende og kritiserede Dansk Husflidsselskabs holdning til håndarbejde, fordi hun så den som udtryk for selvbestaltet smagscensur, som i hendes øjne var både forældet og upassende. AJ mente, at tjenestepiger og småkårskvinder på landet både kunne og ville bestemme, hvordan de skabte hygge i deres hjem. Året forinden havde hun efter store kontroverser med faderen startet en husflidsskole i forældrenes hus i Lendemarke. Hun underviste fortrinsvis i håndarbejde og anvendte de nyeste pædagogiske principper, som hun i 1891 havde lært på Dansk Husflidsselskabs fire ugers sommerkursus. AJ lå således på linie med •Johanne Langballe, der i Dansk Kvindesamfunds (DK) regi agiterede for håndarbejdsundervisning på landet. Skolen fik stor søgning, og AJ underviste netop i alle de håndarbejdsteknikker, som husflidsselskabet var modstander af, fx hækling, orkis og kunstbroderi. Hun indrykkede endog en annonce i Dansk Husflidstidende, hvori hun opremsede alle teknikkerne. 15 år senere blev netop disse teknikker livsgrundlaget for hende, idet hun på eget forlag udgav en række hæfter med håndarbejdsmønstre. Hæfterne blev en kolossal succes og udkom i gentagne oplag fra 1906 til 1928.

Højskolens dobbeltsidede kvindesyn blev AJs egen livskonflikt. På Rødkilde Højskole havde hun mødt kravet om, at kvinder skulle deltage i “det store Hjems fælles Husholdning”, dvs. samfundet, men samtidig varetage forpligtelser over for hjemmet og familien. I 1884 stod ◊•Ida Falbe-Hansen fra DK som den første kvinde på højskolens talerstol. Hun talte om nye erhvervsområder for kvinder, men i landbosamfundet var sådanne muligheder meget begrænsede, og almindeligvis var der modstand mod en ændret kvinderolle. 1880-90 skrev AJ omkring 30 debatindlæg til den lokale Venstreavis Møns Folkeblad om kvinders stilling. For hende selv var realiteten imidlertid, at hun, samtidig med at hun drev sin skole, skulle føre hus for forældrene og passe moderen. Efter tre år opgav hun og flyttede til Kbh. Den første tid ernærede hun sig som hjemmesyerske, men de dårlige indtjeningsmuligheder ansporede hende til de næste 20 års agitatoriske skribentvirksomhed, hvor hun kæmpede for bedre vilkår for kvinder, især i industrien. Fra hun var 29 år, havde hun abonneret på DKs blad Kvinden og Samfundet, og 1899-1900 blev hun engageret til at skrive om forhold, der kunne vinde arbejderkvinder som medlemmer. Som medredaktør gjorde hun sig her bemærket i den såkaldte fabriksfejde, hvor DK søgte at forhindre, at natarbejde blev forbudt for kvinder og børn. Hun udgav alene eller sammen med andre en lang række blade, bl.a. Kvindernes eget Blad, 1898, og Tjenestepigernes Blad, der udkom fra 1900 som organ for Kbh.s Tjenestepigeforening. Men det var svært at få økonomien til at hænge sammen, og i 1906 begyndte hun udgivelsen af håndarbejdshæfterne, der kom til at sikre hende økonomisk resten af livet. Hæfterne, der kunne samles til en bog, blev i forordet anbefalet af fire fremtrædende DK-kvinder, bl.a. ◊•Emma Gad og •Kristiane Konstantin-Hansen.

AJ forholdt sig aktivt til de vigtigste strømninger i samtiden, men hun havde også en historisk forståelse og var en flittig meddeler til folkemindesamleren ◊Evald Tang Kristensen. I 1915 flyttede hun tilbage til Møn, hvor hun levede et mere tilbagetrukket liv i forældrenes hus. Hendes livsforløb er specielt derved, at hun gennemgik en udvikling fra et venstre-grundtvigsk småkårsmiljø på landet til et socialdemokratisk arbejdermiljø i Kbh. Hun fornægtede aldrig sin grundtvigske baggrund, men hun faldt heller aldrig til ro i hovedstadsmiljøet, og hun frarådede andre kvinder fra landet at rejse til byen og søge lykken. Arbejdsvilkårene var simpelt hen for ringe.

Jørgen Holmgaard (red.): Det grundtvigske bondemiljø, 1981. Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Folk og Kultur, 1976.

Minna Kragelund

 
Professioner
Lærere · Redaktører · Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Kvinden og Samfundet · Kvindernes eget Blad · Tjenestepigernes Blad
 
Emneord
Håndarbejde · Håndarbejdsskoler · Lærebøger · Kvindepolitik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon