Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Henriette Nathan (1845 - 1894)
Nathan, Henriette Marie

1845-94, lærer.

*2.10.1845 i Rødby, †6.4.1894 i Kbh.

Forældre: Signe N. (*1820).

HN tog lærerindekursus ved N. Zahles Skole i 1874. Fra 1876 var hun ansat i Kbh.s kommunale skolevæsen ved Nansensgade Skole. Hun var et uhyre hjælpsomt menneske og sine venners ven, således kautionerede hun i 1893 hos skolevæsenet for en kvindelig kollega i øjeblikkelig pengetrang. Også på sin skole var hun værdsat og stod sig godt med både kolleger og foresatte. Men hun var utilfreds med sine løn- og arbejdsvilkår og deltog i de spredte aktioner, kbh.ske lærerinder iværksatte i slutningen af 1880’erne, fx underskriftsindsamlinger på anmodninger om forbedringer af ansættelsesforhold. Da disse anmodninger såvel som en henvendelse om at nedsætte et udvalg af lærerinder til udarbejdelse af en ny stærkt tiltrængt håndarbejdsplan blev afvist af skoledirektionen, tog hun initiativ til en faglig organisering.

HN havde været studiekammerat med Marie Topsøe, der boede sammen med lærerinden •Augusta Fenger, og fik gennem hende samlet en kreds af handlekraftige kolleger. I februar 1891 mødtes de i HNs hjem, en taglejlighed på Nørre Voldgade, og mødet resulterede i stiftelsen af Kbh.s Kommunelærerindeforening (KKL). Før året var omme var 47% af Kbh.s kommunalt ansatte kvindelige lærerkræfter organiseret i foreningen. Ikke én kommuneskole i byen var urepræsenteret. HN blev første formand for sammenslutningen, hvis formål var at skabe en lærerindestand samt en hjælpekasse for kolleger, gamle som unge, der måtte trænge til støtte. Hendes tidligste henvendelser til myndighederne drejede sig om lån af skolelokaler til afholdelse af kurser for medlemmerne, et for datidens lærerinder karakteristisk andragende, stadig mere uddannelse var dem en hjertesag. Hun fik her opbakning fra sin skoleinspektør, der velvilligt indstillede til skoledirektionen, at “Lærerindeforeningen” kunne være på hans skole. Samarbejdet med Dansk Kvindesamfund (DK) var fra begyndelsen nært, der var sammenfald af nøglepersoner i begge foreninger, fx ◊•Anne Bruun og •Louise Nørlund, og den første fælles henvendelse til regering og Rigsdag fra HNs formandstid gjaldt oprettelse af et statsligt seminarium for kvinder, en af DKs tidligste mærkesager.

Det var ikke HNs hensigt at skabe en egentlig fagforening, men netop et pædagogisk forum, der kunne give lærerinder indflydelse på deres arbejdsmetoder og -vilkår. Hun evnede, elskværdig, velbegavet og diplomatisk, at holde godt 400 organisatorisk utrænede kvinder samlet om en fælles sag. Efter hendes alt for tidlige død skærpedes konflikterne, og KKL fik stor indflydelse i kampen for stemmeret og ligeløn.

Jessie Kochendorff-Andersen: De kbh.ske kommunelærerinders organisering, 1983. Augusta Fenger: Erindringer, 1932.

Adda Hilden

 
Professioner
Lærere · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Københavns Kommunale Skolevæsen · Københavns Kommunelærerindeforening
 
Emneord
Folkeskolen · Fagforeninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon