Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ebba Nexø (1943 - )
Nexø, Ebba

*1943, professor.

*4.10.1943 i Århus.

Forældre: amtslæge Otto Christian Christiansen (*1914) og læge Lisa Ebba Bing (*1912).

~27.3.1971 med seniorforsker Bjørn Andersen N., *7.9.1947 i Kbh., s. af guldsmed Rolf Andersen N. og docent Marie Kathrine Haller Larsen.

Børn: Michael (1972), Tue (1974).

EN var nummer to af fem døtre i en århusiansk lægefamilie. Faderen sluttede sin karriere som amtslæge, og moderen var praktiserende læge med konsultation i hjemmet. To unge piger passede huset, og en klinikassistent hjalp til i konsultationen. Farfaderen, rektor Christen Laurits Christiansen, boede rundt om hjørnet og en faster, Bodil Christiansen, på den anden side af gaden, så rammerne var trygge. I 1962 blev EN student fra Århus Katedralskole. Herefter tog hun diplomuddannelse i syning og tilskæring i Lausanne, Schweiz. Syning og andet håndarbejde var allerede da en mangeårig interesse, og i en periode syede hun alt sit tøj. At EN skulle have en uddannelse var en selvfølge, og ikke mindst morfaderen ◊Herman Bing, der var professor og læge, var ambitiøs på barnebarnets vegne. Da EN valgte medicin frem for matematik, var det til morfaderens skuffelse, idet han mente, at det var utænkeligt, at en kvinde kunne blive professor ved et medicinsk fakultet.

Medicinstudiet blev påbegyndt ved Århus Universitet, men hovedstaden trak, og EN blev cand.med. fra Kbh.s Universitet 1971. Studietiden bød på kortvarige ophold ved hospitalsafdelinger i England, Norge og Sverige, mens et længerevarende ophold i Tanzania gav interesse for sundhedsvæsenets organisation. Under et fire måneders ophold i Philadelphia, USA, førte moderens fætter, professor Allan J. Erslev, hende ind i den forskningsverden, der senere skulle blive hendes. I 1971 blev hun gift med biokemiker Bjørn Andersen N. og fik i de følgende år to sønner. Ønsket om at forene familieliv med karriere var medbestemmende, da hun valgte sit speciale: klinisk biokemi. Efter uddannelse ved Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet blev hun speciallæge i 1981. Forinden havde hun tilbragt to år i Baltimore, USA, hvor hun først var ansat ved klinisk-farmakologisk afdeling på Johns Hopkins School of Medicine, siden ved klinisk-biokemisk afdeling samme sted. 1984-91 var hun administrerende overlæge på Hillerød Sygehus, men i 1991 flyttede hun tilbage til Århus efter at være blevet udnævnt til professor i klinisk biokemi og ansat som overlæge på klinisk-biokemisk afdeling på Kommunehospitalet i Århus.

ENs forskningskarriere startede, da hun sammen med overlæge Henrik Olesen fra Rigshospitalet blev inddraget i udredningen af en patient med typiske tegn på vitamin B12-mangel, men med et forhøjet indhold af vitamin B12 i blodet. Dette mystiske fund førte til en langvarig interesse for B12. Det viste sig, at patienten havde en svulst, der dannede et protein, som bandt vitaminet, og derved hindrede det i at komme ind i kroppens celler. Proteinet blev oprenset, og en række studier vedrørende B12s transport og udnyttelse i kroppen blev igangsat. De første af disse undersøgelser indgik i ENs disputats fra 1978 Transcobalamin I and other Human R-Binders. Forskningen var af stor betydning, idet man i dag vurderer, at op mod 20% af den ældre befolkning lider af B12-mangel. Siden har EN bidraget til mange, også internationale projekter, ligesom hun har været rådgiver for Food and Drug Administration, EU, FNs verdenssundhedsorganisation WHO og landbrugs- og fødevareorganisation FAO. Med sig fra USA havde hun et andet forskningsområde: vækstfaktorer. Sammen med lektor Steen Seier Poulsen etablerede hun en forskergruppe, der med varierende sammensætning har samarbejdet siden slutningen af 1970’erne. Mange unge forskere har gennem deres ph.d.- eller disputatsarbejde bidraget til at belyse betydningen af den vækstfaktor, der kaldes “epidermal growth factor”. Faktoren er nødvendig for fostrets udvikling og ved opheling af sår, og den er ude af kontrol ved en række kræftformer.

I 1992 blev EN medlem af, 1995-98 den første kvindelige formand for, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Det blev en hektisk tid, hvor der blev arbejdet med den nationale delstrategi for sundhedsområdet og med en strategi for 1998-2002. Spørgsmålet om lige behandling af mænd og kvinder i forskningsrådssystemet var også på dagsordenen, efter at svenske undersøgelser havde påpeget problemer. Åbenhed om arbejdet var en anden mærkesag, og i ENs formandstid blev rådet mere synligt. 1996-97 var hun formand for de seks forskningsråds formænd og medlem af Danmarks Forskningsråd. Efter en omlægning af rådsstrukturen blev hun 1997-98 næstformand for det nyetablerede Forskningsforum. Hun har desuden været medlem af formandskabet for sammenslutningen af europæiske forskningsrådsformænd 1996-98. Rådsarbejdet har været til stor glæde både for EN og de forskellige råds medlemmer. Altid velforberedt og lyttende under møderne og med en stor evne til at samle trådene har hun kunnet opnå konsensus og formulere skrivelser, der udtrykte en klar og velargumenteret holdning. Også inden for sit fagområde har hun haft en række tillidsposter, sidst hvervet som formand for Nordisk Forening for Klinisk Kemi. Hun har modtaget en række legater og priser, bl.a. Codanprisen i 1997, og har ofte været inviteret som festforelæser, bl.a. af Kræftens Bekæmpelse.

Foto i Medicinsk-Hist. Mus.

Ugeskrift for Læger 6/1996.

Birgit Petersson

 
Professioner
Akademikere · Læger · Overlæger · Professorer · Doktorer · Speciallæger
 
Organisationer
Hillerød Sygehus · Kommunehospitalet i Århus · EU (se EF) · FAO · Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd · Danmarks Forskningsråd · Forskningsforum · Nordisk Forening for Klinisk Kemi
 
Emneord
Medicin · Biokemi · Forskningspolitik · Internationalt arbejde · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon