Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Camilla Nielsen (1856 - 1932)
Nielsen, Camilla Marie

1856-1932, filantrop, politiker.

*20.4.1856 i Særslev sg., Holbæk amt, †16.12.1932 på Frbg.

Forældre: gårdejer, sognefoged Jens Jensen (1823-78) og Ane Kirstine Kjølsen (1827-99).

~22.4.1881 med arbejdsmand Andreas Frederik Larsen, *15.8.1856 i Særslev sg., Holbæk amt, †11.9.1935 i Græsted sg., s. af skomager Gravs Peter L. og Ane Kirstine Jensdatter. Ægteskabet opløst 1903.

~3.5.1903 med togfører Christen N., *2.5.1852 i Sigerslevvester sg, †24.7.1907 i Kbh., s. af hjulmand Niels Jensen og Karen Mortensdatter.

Børn: Jens Frederik (1881).

CN var eneste pige i en søskendeflok på seks og voksede op på en stor gård. Fra hun var helt ung, var hun sin faders fortrolige hjælper og regnskabsfører i kvæghandel og sognerådssager, og hun hjalp sin moder i husholdningen og i forældrenes arbejde for de fattige i sognet. Hun lærte betydningen af at være foran i arbejdet, ikke spare sig selv og holde sit ord. Som ung pige arbejdede hun halvandet år i køkkenet på herregården Algestrup, hvor hun tilegnede sig stor praktisk dygtighed. Forældrene var, trods deres forståelse for de fattiges kår, ifølge CN stokkonservative, og det vakte bestyrtelse, da hun forlovede sig med en fattig slægtning. Efter faderens død giftede de sig og prøvede uden held at slå sig igennem med skiftende arbejde i Kbh. Ved et tilfælde blev hun vicevært og senere administrator for en række ejendomme, inden hun med støtte fra en ejendomsprokurator i 1887 blev ejer af en forfalden og halvtom ejendom på Ny Carlsbergvej. De 75 mindre lejligheder fik hun sat i stand og udlejet til betrængte børnefamilier, der blev plaget af deres husværter. Med stort slid og godt humør fik hun efterhånden omdannet den såkaldte Røverborg, der var berygtet for sine mange slagsmål og husspektakler, til en mønsterejendom. Hun sørgede personligt for at holde ro og orden og allierede sig med de mange børn, der blev opdraget til ansvarlighed for deres fælles bolig. Efter nogle hårde år, da CN havde oplevet den nye byarbejderklasses vilkår på egen krop, fik hun således arbejdet sig frem til en økonomisk betrygget tilværelse som boligudlejer. Forholdet mellem ægtefællerne havde aldrig været godt, og da deres eneste barn var blevet voksen, blev de skilt. I 1903 giftede CN sig med Christen N., som hun havde forelsket sig i, allerede mens hun var forlovet med sin første mand. Christen N. var togfører og overbevist socialdemokrat. Han døde efter få års lykkeligt ægteskab, og som 50-årig måtte CN finde noget andet at leve for. Det blev starten på en helt anderledes politisk og filantropisk aktiv periode af hendes liv. Ifølge lov af 1907 kunne kvinder i 1908 for første gang vælges til hjælpekassernes bestyrelser, og CN blev af Socialdemokratisk Kvindeforening opfordret til at stille op til den nyoprettede Frbg. Hjælpekasse. Hun blev indvalgt samme år og sad i hjælpekassen til sin død. Allerede i 1909 blev hun inddraget i frivilligt arbejde med at administrere Frbg. Bespisningsanstalt. Denne lettede presset på fattighjælpen ved dagligt at lave 1.100 portioner god og billig mad, hvoraf de fleste blev betalt af hjælpekassen. I 1917 var nøden på grund af Første Verdenskrig blevet endnu større, og kommunen åbnede Frbg. Folkekøkken med CN som “Kommunens Husmoder”, nu dog som lønnet leder. Her lavedes hver dag 3.000 portioner middagsmad samt mad til skolebørnene om vinteren. Det var CNs stolthed, at folkekøkkenet i hendes tid, dvs. i årene 1917-31, trods perioder med vareknaphed ikke kostede kommunen en øre ud over lønnen til hende selv. Takket være hendes administrationstalent, praktiske opfindsomhed og store arbejde havde køkkenet tværtimod et lille overskud. CN kom i 1910 i ledelsen af Foreningen af Hjælpekasser i Danmark, hvor hun var kasserer og medlem af bladudvalget.

CN var det eneste kvindelige medlem af bestyrelsen for den Socialdemokratiske Vælgerforenings 2. kreds på Frbg. Hun var også med i bestyrelsen for Socialdemokratisk Kvindeforening, og i 1917 blev hun valgt ind i Frbg.s Kommunalbestyrelse, hvor hun sad til sin død i 1932. Her var hun medlem af udvalget for tilskud til sociale formål og af sundhedskommissionen, ligesom hun var med til at uddele legater og understøtte faderløse børn. I 1923 og 1927 blev hun valgt som suppleant til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og fra 1931 var hun fast medlem. I 1929 blev hun opstillet som kandidat til Folketinget. 1926-32 var hun desuden næstformand for Kbh.s. Husmoderforening, hvor det særligt var det sociale arbejde for børn og gamle, der optog hende. Gennem disse mange aktiviteter blev hun en yndet foredragsholder og deltog i en række kongresser i ind- og udland.

CN var medlem af Dansk Fredsforening (DF) fra omkring Første Verdenskrigs udbrud og deltog sammen med ◊•Andrea Brochmann som repræsentant for Socialdemokratisk Kvindeforening i den danske delegation ved fredskonferencen 1915 i Haag, hvor grundlaget for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF) blev skabt. Da kvinderne i DF i 1918 blev beskyldt for at være for magelige, skrev CN sig på foredragsholderlisten og talte om kvinderne og freden. I 1924 var hun medlem af hovedstyrelsen for KILFF. Børnesagen optog hende også stærkt. Hun var med i ledelsen for Sabroes Fond og Børnehjem, Odd Fellow Ordenens Rebekkahjem samt for Prinsesse Helenas Børnehjem, hvor mødre kunne bo sammen med deres små børn. Endelig lavede hun arrangementer for børn, der ikke kom på landet eller ud at rejse i sommerferien.

CN opnåede i den sidste tredjedel af sit liv at gøre sig gældende som en af sin tids fremtrædende socialdemokratiske kvinder. Det var dog ikke mindst de solide administrative lederevner, hun havde med sig fra sit barndomshjem, der satte sig igennem i hendes arbejde blandt fattige i storbyen. CN syntes, at kvinder gav for hurtigt op, og at for få meldte sig i det offentliges tjeneste. Hun kan ikke betegnes som forkæmper for kvindesagen, men Socialdemokratisk Kvindeforening var hendes indgang til politik, og kvinder, børn og familieliv stod i centrum for hendes sociale arbejde. CNs virke på boligområdet viste hendes bud på, hvordan arbejderbefolkningen gennem fælles ansvarlighed kunne få bedre vilkår. Hendes gode humør og varme menneskelighed gjorde hende kendt og elsket af den jævne befolkning i Kbh. og på Frbg. Gennem hendes erindringer Camilla Fortæller, 1932, får man et billede af en frisk, livskraftig og praktisk kvinde med gå-på-mod og hjertet på rette sted.

Foto i ABA, KB.

Mary Atlung: Københavns Husmoderforening 1917-1942, 1942. Social-Demokraten 17.12.1932.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbeth Haastrup

 
Professioner
Filantroper · Boligudlejere · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Frederiksberg Folkekøkken · Foreningen af Hjælpekasser i Danmark · Socialdemokratisk Kvindeforening · Socialdemokratiet · Københavns Husmoderforening · Dansk Fredsforening · Sabroes Fond og Børnehjem · Odd Fellow Ordenens Rebekkahjem · Prinsesse Helenas Børnehjem
 
Emneord
Filantropi · Socialt arbejde · Politik · Fredssagen · Børneforsorg · Folkekøkkener
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon