Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Alice Theilgaard (1926 - 2017)
Theilgaard, Alice Margareta

*1926, chefpsykolog.

*29.12.1926 på Frbg.

Forældre: installatør Julius T. Haagerup (1897-1962) og Inez Larsèn (1900-92).

~4.12.1949 med direktør Kaj T., *28.9.1920 i Smørum sg., s. af tømmerhandler Peder T. og Ingeborg Nielsen.

Børn: Iben (1951), Peter (1954).

AT er sammen med en fem år yngre broder vokset op i et livligt hjem med mange interesser. Både hendes svenskfødte moder og hendes fader var glade for litteratur, og højtlæsning af klassikerne stod ofte på programmet. Det satte sig spor i datterens livslange interesse for kreativitet og litteratur, som hun specielt fra 1980’erne har dyrket i forbindelse med såvel psykologien som Shakespeareforskningen.

AT blev matematisk-fysisk student i 1946 fra Marie Kruses Skole, og hendes plan var herefter at uddanne sig til psykiater. Samme år modtog hun American Scandinavian Foundation’s Scholarship og tilbragte et år på Western Maryland College i USA med henblik på at studere medicin. Anatomiundervisningen omfattede dissektion af katte, hvad der gav hende afsmag for det medicinstudium, som er forudsætningen for at blive psykiater. Hun begyndte i stedet at studere psykologi ved Kbh.s Universitet, hvilket på det tidspunkt var en overvejende filosofisk orienteret disciplin. Det tidlige møde med det fysiske grundlag for adfærd hos kattene på den ene side og den klassiske psykologi på den anden side kan siges at være pejlemærker for ATs senere karriere, idet hun har gjort sig stærkt gældende såvel på det neuropsykologiske som på det psykodynamiske og filosofiske område. I 1951 blev hun cand.psych. og straks ansat som psykolog på Det psykotekniske Institut. I 1955 kom hun til Rigshospitalets psykiatriske afdeling, hvor hun ni år senere blev udnævnt til chefpsykolog.

I 1967 blev AT ansat som lektor i medicinsk psykologi, senere sundhedspsykologi, der netop var blevet oprettet som fag ved lægestudiet i Kbh. Sammen med lektorerne Hanne Schulsinger og Rolf Willanger grundlagde hun en undervisning, som gennem årene ud over forelæsninger blev udvidet med holdundervisning og kurser, og som også kom til at omfatte de tandlægestuderende. I 1990 blev hun udnævnt til adjungeret professor i sundhedspsykologi. Som chef for det klinisk-psykologiske afsnit på Rigshospitalet har AT haft en central placering i dansk psykiatri og psykologi. Hendes afdeling var fra 1960’erne det bedste uddannelsessted i faget, og hun har haft kontakt med hundredvis af studerende og kandidater. Hendes omfattende publikations- og forskningsaktivitet falder i en række hovedgrupper, der kan læses som led i hendes faglige udvikling. I 1960’erne foretog hun testpsykologiske undersøgelser af en lang række patientgrupper, hvorved hun bidrog til at dokumentere og udvikle værdien af psykologiske undersøgelsesmetoder. Sammen med sine medarbejdere sammensatte hun et testbatteri, der stadigvæk udgør grundsubstansen ved differential-diagnostiske undersøgelser på psykiatriske afdelinger landet over. AT har været med til at belyse hysteriske og psykosomatiske lidelser, spiseforstyrrelser og begrebet overbehandling. Hun har bidraget til at kortlægge, hvilke adfærdsændringer en for lav koncentration af blodets glukose kan medføre hos sukkersygepatienter, og hun har undersøgt effekten af forskellige farmaka og af elektrostimulation samt ikke mindst leveret vigtige bidrag til belysning af psykologiske funktioner hos patienter med forskellige kromosomafvigelser. I 1970 blev hun inspireret til sit disputatsarbejde af den amerikanske professor H.A. Witkin. Fra en grundpopulation af alle mænd født i Kbh. mellem 1944 og 1947 fandtes et antal mænd med kønskromosomafvigelser XYY og XXY, som blev undersøgt med en “dobbeltblind”, kontrolleret metodik. Hendes disputats A Psychological Study of the Personalities of XYY- and XXY-Men, 1984, blev flere steder fremhævet som et fornemt eksempel på klinisk-psykologisk forskning.

I 1980’erne blev AT supervisor ved Dansk Psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskurser i psykoterapi. Her havde hun kontakt med en lang række psykiatere og psykologer, bl.a. englænderen M. Cox. Dette blev starten til et langvarigt, frugtbart samarbejde, der varede til hans død i 1997. Sammen skrev de bogen Mutative Metaphors in Psychotherapy, 1987, der handler om, hvordan metaforen med det verbale udtryk og det konkrete billede kan bygge bro mellem ubevidste og bevidste processer. Både Cox og AT var inspireret af Shakespeare, og i 1987 blev AT Honorary Research Fellow ved Shakespeare Institute, University of Birmingham i England. I forlængelse af bogen, der fik stor betydning for moderne psykoterapeutisk teknik, har AT skrevet om narrativitet, kunst og psykoterapi, ligesom hun har samarbejdet med Royal Shakespeare Company. I bogen Shakespeare as Prompter, 1994, udfolder hun sammen med Cox teorierne om kunst, litteratur og psykoterapi. Bogen, der bygger på parrets enorme belæsthed og faglige engagement, bevæger sig fra neuropsykologi over kognitionsteori til psykodynamisk teori og litteratur på en måde, der skaber en syntese af psykologiens forskellige discipliner. Desuden har AT bidraget til en række lærebøger, bl.a. Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi, 1992, og Klinisk psykologisk forskning, 1993. Ud over sit forfatterskab har hun beskæftiget sig organisatorisk med forskning, bl.a. som medlem af Det Lægevidenskabelige Forskningsråd 1981-85 og af Styringsgruppen for Kvindeforskning 1986-92.

Efter 40 år forlod AT i 1995 sin stilling på Rigshospitalet og året efter sin universitetsstilling. Men den nysgerrighed, der har holdt forskningsaktiviteten ved lige, er stadig intakt, og skribent- og foredragsvirksomheden er blevet fortsat både i ind- og udland. Omkring årtusindskiftet er det svært at pege på nogen nulevende dansk psykolog, der har haft samme betydning for udviklingen af faget som AT. Oven i hendes flittige videnskabelige aktivitet må hendes altid imødekommende, venlige og engagerede væsen fremhæves. Med sit alsidige engagement har hun sat en norm for klinisk psykologi i Danmark.

Foto i KB.

Bo Møhl

 
Professioner
Akademikere · Psykologer · Forskere · Doktorer
 
Organisationer
Rigshospitalet (se Frederiks Hospital) · Dansk Psykiatrisk Selskab · Det lægevidenskabelige forskningsråd · Styringsgruppen for Kvindeforskning under Forskningspolitisk Råd · Københavns Universitet
 
Emneord
Psykologi · Psykiatri · Psykoterapi · Forskningspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon