Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Hansen (1893 - 1985)
Hansen, Anna Marie

1893-1985, forkæmper for husholdningssagen.

*9.4.1893 i Frøslev sg., Præstø amt, †16.2.1985 i Store Heddinge.

Forældre: husmand Martin Alfred Enarsson (1858-1942) og Maren Sofie Jørgensen (1863-1945).

~31.7.1915 (b.v.) med husmand Jens Peder H., *8.1.1893 i Havnelev sg., †26.2.1972 i Store Heddinge, s. af husmand Jacob H. og Else Marie Larsen.

Børn: Eide Verner (1916), Else Sigrid (1918).

MH voksede op på et husmandssted med tre tdr. land på Stevns. Hendes fader arbejdede på en gård i nærheden, og moderen passede bedriften. Efter konfirmationen kom MH ud at tjene, indtil hun i 1915 giftede sig og blev husmandskone i nabobyen Gevnø. Samtidig med at ægteparret overtog hendes mands fødehjem på ti tdr. land, blev han indkaldt til sikringsstyrken i forbindelse med Første Verdenskrigs udbrud. Hun måtte da alene klare stedet det første halvandet år og blev ligesom moderen husmand af gavn.

Husmændene var fra begyndelsen af århundredet begyndt at organisere sig i foreninger, der i 1910 sluttedes sammen i De Samvirkende Danske Husmandsforeninger (DSDH), og MH og hendes mand var med i Lyderslev Husmandsforening i flere år. De små familiebrug fremmede et tæt samarbejde mellem ægtefællerne. Da der omkring 1920 startede en husholdningsbevægelse både inden for landboforeningerne og i byernes middelklasse, var DSDH derfor ikke straks med på, at der var tale om et selvstændigt område, som kvinderne skulle lede. Ganske vist oprettedes 1921 det første lokale husholdningsudvalg under De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger, men det blev forestået af formanden for husmandsforeningen. Samtidig kom der en rubrik for hjemmenes verden i medlemsbladet Husmanden, og i 1925 ansattes den første husholdningskonsulent. Sagen fangede MHs interesse og gjorde hende til et aktivt foreningsmenneske, og hun var i 1927 med til at oprette et lokalt husholdningsudvalg. Men først da staten i løbet af 1930’erne påtog sig en række udrednings- og oplysningsopgaver, primært gennem Statens Husholdningsråd (SHR) fra 1935, indså DSDH, at de måtte opbygge en landsdækkende organisation for at blive tilbørligt repræsenteret i disse nye organer. Formanden ◊N.P. Andreasen mente, at kvinderne bedst selv kunne varetage opgaven, og pegede i 1937 på MH, der var den eneste kvindelige distriktsformand, som leder af det nye De samvirkende danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg (DSDHH). For at hun kunne komme til at stå i spidsen for en kvindeorganisering, blev det samtidig understreget, at formanden for de lokale husmandsforeninger ikke var selvskreven formand for et husholdningsudvalg. DSDH værdsatte husholdningsarbejdet, som øgede deres medlemstal og aktiviteter betydeligt. I MHs formandsperiode frem til 1960 steg antallet af husholdningsudvalg fra 870 til 1.300 og antallet af konsulenter fra otte til 33. Men kvinderne kæmpede sig kun langsomt frem mod større indflydelse i DSDH, selvom det i 1945 blev præciseret, at mænd og kvinder i princippet havde lige indflydelse på organisationens ledelse. I 1951 holdt husholdningsudvalgene deres første selvstændige landsmøde under stor opmærksomhed fra de øvrige kvindeorganisationer, der var synligt imponeret af de seje, arbejdsomme og sparsommelige husmandskoner med MH i spidsen. Det første landskursus fulgte i 1956, og her blev der fremsat ønske om en mere selvstændig stilling med egen kasse og flere midler. Oplysning, uddannelse og kursusvirksomhed havde MHs store interesse. Hendes indgang til organisationsarbejdet var egne erfaringer som pige på landet med alt for hårdt og rutinepræget arbejde ude og inde. Hun kæmpede for, at husmandsbørn skulle få samme muligheder som gårdmandsbørn og børn i byerne, og opfordrede stærkt de unge på landet til at bruge de uddannelsesmuligheder, der var. MH var medlem af Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs udvalg for unge pigers huslige uddannelse og af DSDHs udvalg for ungdomsarbejde, ligesom hun sad i Præstø amts ungdomsskolenævn. 1938 kom hun med i den af Statsministeriet nedsatte Husholdningskommission, som udarbejdede forslag til en samlet plan for husholdningsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet, og hun var ligeledes medlem af det udvalg, der udarbejdede den pædagogisk skelsættende blå betænkning, undervisningsvejledningen til Folkeskoleloven af 1958. Her var hun trods betænkeligheder med til at anbefale en særlig huslig linie i de nye 8. og 9. klasser. Den største organisatoriske indsats lagde hun dog i SHR som medlem 1940-60. Da rådet efter Anden Verdenskrig fik del i Marshallhjælpen, medvirkede hun i en undersøgelse af mulighederne for at forbedre landbokvinders arbejdsvilkår. I samarbejde med arkitekter blev der tegnet husmandsbrug med indlagt vand og plads til badeværelse. Oprettelse og indretning af nye husmandsbrug var en mærkesag ikke kun for MH, men for hele husmandsbevægelsen. Også på andre kvindepolitiske områder var der bud efter hende. Under Besættelsen var hun medlem af præsidiet for Danske Kvinders Samfundstjeneste, der indsamlede og omfordelte klude, tøj og frugt. Hun repræsenterede DSDHH i landbokvindernes verdensorganisation Associated Country Women of the World og deltog i planlægningen af dens verdenskongres i Kbh. 1950. Ved udnævnelsen af ◊•Lis Groes til minister i 1953 overtog MH formandsposten i Forbrugerrådet, som hun ledede til 1955, og hun var formand for Nordens Landbokvinder 1955-57.

MH fik med sin stærke vilje og energi placeret husmandskvinderne i de officielle demokratiske organer og gav dem mæle og ansigt. Under hendes ledelse blev uddannelsesmulighederne bedre, arbejdet rationaliseret og kvalificeret, så også det lille landbrugs kvinder fik mulighed for at deltage i det faglige arbejde, nationalt og internationalt. Samtidig var hun tro mod sit miljø og blev altid ved med at være den samme. Kort efter hendes tilbagetræden begyndte den talmæssige tilbagegang for husmandsbrugene, men traditionen, som hun var med til at grundlægge, lever stærkt videre i Dansk Familielandbrug, som DSDH har kaldt sig siden 1993.

Foto i KB.

Gudrun Breidahl: Husmandskonernes arbejde i perioden 1900-1930, 1984. Mary Pedersen: Danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg 1937-1977, 1977.

Lisbeth Haastrup

 
Professioner
 
Organisationer
De Samvirkende Danske Husmandsforeninger · De Samvirkende Danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg · Statens Husholdningsråd · Husholdningskommissionen af 1938 · Danske Kvinders Samfundstjeneste · Associated Country Women of the World · Forbrugerrådet (se Danske Husmødres Forbrugerråd) · Nordens Landbokvinder · Dansk Familielandbrug
 
Emneord
Husmandsbevægelsen · Husholdning · Kvindepolitik · Husholdningssagen · Landbrug
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon