Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Margrethe Madsen (1890 - 1967)
Madsen, Margrethe

1890-1967, fotograf.

*21.12.1890 i Rask Mølle, Hvirring sg., †15.8.1967 i Kbh.

Forældre: fotograf Peder M. (ca. 1865-1939) og Karen Eskildsen.

Bofælle ca. 1920-67: fotograf ◊•Thyra Margrethe Holt Sørensen, *10.6.1890 i Sindal sg., †17.2.1988 i Humlebæk sg., d. af lærer Søren Jensen S. og Maren Sørensen Holt.

Ligesom flere andre kvindelige fotografer fik MM interesse for fotografi gennem faderens virke. To af hendes søstre blev også fotografer. Efter at være blevet udlært hos faderen i 1913 blev hun kort efter medhjælper hos fotograf Helga Andersen i Hjørring. Gennem en årrække videreuddannede hun sig i Berlin, München, Wien, Budapest og i Sankt Moritz i Schweiz. Ved hjemkomsten blev hun ansat i kgl. hoffotograf ◊•Julie Laurbergs atelier. Det var kendt som et godt lærested og især søgt af kvindelige elever.

Under et ophold på Askov Højskole mødte MM fotografen Thyra Holt. Muligvis havde deres veje allerede krydset hinanden ude i Europa. De havde et fælles fagligt grundlag, havde begge oplevet det inspirerende møde med udenlandske fotografer, ligesom de havde fået kendskab til de nyeste detaljer i fototeknik. I 1921 åbnede de atelier sammen i Kolding.

Fordelingen i deres arbejdsfællesskab og samliv var, at MM optog portrætter, mens Holt tog sig af de store topografiske opgaver, firmaet fik. Den samme fordeling videreførtes i atelieret på Amagertorv 33 i Kbh., som de åbnede i 1928, og som blev et af byens mest søgte gennem 30 år. MM og Holt supplerede hinanden på forbilledlig vis. Hvor Holt var utålmodig og ilter, var MM stilfærdig og rolig. Med sin fine personlighed og sin psykologiske sans havde hun evne til at finde frem til det karakteristiske ved modellen og udtrykke det i portrættet. Også i privatlivet delte de to kvinder alt, og det fælles sommerhus i Tisvilde var et hyggeligt og underholdende samlingspunkt for venner og familie. Under Besættelsen viste de et uforfærdet mod, da de lod Frihedsrådet holde adskillige møder i atelierets baglokaler.

MMs fine portrætkunst vistes på firmaets 25-års jubilæumsudstilling 1953 på Charlottenborg, og på internationale fotoudstillinger modtog hun flere diplomer og udmærkelser gennem årene. Hun havde det danske kongehus og flere andre fremtrædende danskere som kunder, bl.a. balletdanserne ◊•Margot og ◊Harald Lander, tidens førende forfattere og de internationale berømtheder, der gæstede Kbh. MM fremstod beskedent som en del af firmaet Holt & Madsen og havde ikke som Holt en stærk fagpolitisk profil. Fra 1936 var hun dog censor ved Dansk Fotografisk Forenings Fagskole, ligesom hun var medlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk. I 1938 holdt hun i radioen foredrag om Hvordan bliver man Fotograf – og hvordan bliver man det nu? I lighed med mange af tidens fotografer balancerede hendes arbejde mellem kunsthåndværk og kunst. Hun hørte til blandt de dygtigste portrætfotografer i første halvdel af dette århundrede, hvor fotografiet bevægede sig fra pictorialisme med vægt på det kunstneriske udtryk til ny saglighed.

Foto i KB.

Tove Thage

 
Professioner
Fotografer
 
Organisationer
Holt & Madsen
 
Emneord
Fotografi · Portrætter · Udenlandske uddannelser · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon